Britisk Sydafrika. De forenede Stater.
443
Transvaal, 91,400 km* med 1,194,000 Indb., 13 paa 1 km2, ligger paa Østkysten, be-
grænset mod S. af Kapkolonien, mod V. af Oranjefristaten og mod N. af Transvaal,
Svasiland og Portugisisk Østafrika.
Befolkningen bestaar hovedsagelig af Suluer, desuden c. 98,000 Hvide
(1911) og en Del Asiatere (Indere, Kinesere og Arabere). Af Næringsvejene er A g e r-
r ti g og Kvægavl af størst Betydning, særlig maa mærkes Produktionen af
garveholdigt Akaciebark. Af M i n e r a 1 i e r, som Landet er rigt paa, udføres især
Kul. I 1909 var Værdien af hele Indførslen henved 7,8, af Udførslen over
Molen ved Port Elisabeth.
3,9 Mill. Pd. St.; de vigtigste Udførselsartikler var Uld, Stenkul, Huder og Skind
(Guldudførslen, over 14 Mill. Pd. St., skyldes overvejende Transvaal). Der var 1910
af Jærnbaner 1605, af Telegraflinjer 3452 km. Landet blev egen Koloni
1856 og fik Selvstyre 1893; det deles i 42 Distrikter. Budget 1909__10- Ind-
tægter c. 4,29, Udgifter 3,53 Mill. Pd. St.
Regeringssæde er den 1837 grundlagte Pietermaritzburg, opkaldt efter Boernes
to Førere, 14,700 Indb., en vigtig By for Handelen med Transvaal, med hvis Hoved-
stad den er forbundet ved Jærnbane ligesom med sin Havn Durban (Port Natal),
31,800 Indb., Landets største By, smukt beliggende ved en lille Bugt og omgivet af
en frodig Vegetation; inde i Landet ligger Vryheid, c. 2000 Indb., og i Kuldistrik-
terne Newcastle og Dundee.
Transvaal, 286,000 km2 med 1,686,200 Indb., c. 5 paa 1 km2, grænser mod S
til Natal og Oranjefristaten (Grænseflod: Vaal), mod V. til Betsjuanaterritoriet mod
N. til Rhodesia (Grænseflod: Limpopo) og mod 0. til Portugisisk Østafrika og Svasi-
land.
Af Befolkningen var 1911 c. 420,000 Hvide; i 1904 var der henved 300,000