446
Afrika.
IL De andre britiske Kolonier i Sydafrika
er Svasiland, Basutoland, Betsjuanaland, Rhodesia og Nyassaland. De fire første
styres som Territorier og Protektorater under den sydafrikanske Union, der saa-
ledes i det hele er 3,120,000 km2 med c. 8,196,000 Indb. Nyassaland staar derimod
uden for den.
a. Protektoratet Svasiland, 17,200 km2 med c. 100,000 Indb. (1907), 6 paa
1 km2, ligger som et Enklave mellem Natal, Transvaal og Portugisisk Østafrika.
Landet, der styres af indfødte Fyrster, blev af England i 1895 overladt Trans-
vaal, men staar nu efter Boerkrigen under Unionen. Det er bebot af Kafferfolket
Svasierne, der er nær beslægtede med Suluerne; 1907 var der c. 1100 Hvide. Det
er et frugtbart Land, der skal være rigt paa Mineralier, saaledes Guld, men de
udnyttes ikke endnu. Administrationssædet er Mbabane.
b. Protektoratet Basutoland, 26,700 km2 med 404,500 Indb. (1907), 15 paa
1 km2, ligger NØ. for Kapkolonien og indesluttes af denne, Oranjefristaten og
Natal. Landet, der styres af indfødte Fyrster, kom fra 1884 endelig ind under
Kaplandet; efter Boerkrigen hører det under Unionen. Befolkningen er de til Kaf-
ferne hørende Basutoer, et med Betsjuanerne nært beslægtet Folk; 1907 var der
c. 1400 Hvide. Det er et barskt Bjærgland omkring Oranjes Kilder, det er meget
frugtbart i Dalene og anses for Sydafrikas bedste Kornland; ogsaa Kvægavlen er
ret betydelig; de vigtigste Udførselsartikler er Hvede, Uld, Kvæg, m. m.
Den engelske Residents Sæde er Maseru, c. 1100 Indb., der ligger ved Vest-
grænsen og er forbundet med Bloemfontein i Oranjefristaten ved Jærnbane. En
anden By er l'haba Bosigo.
c. Protektoratet Betsjuanaland, 712,200 km2 med 125,400 Indb. (1909), meget
tyndt befolket (0,2 paa 1 km2), grænser mod V. til Tysk Sydvestafrika, mod S.
til Kapkolonien (Betsjuanaland), mod 0. til Transvaal og mod N. til Rhodesia og
omfatter det egentlige Betsjuanerhøjland og en stor Del af Kalahariørknen. Landet
blev 1885 erklæret under engelsk Protektorat, 1895 blev det lagt ind under Kap-
landet, nu hører det under Unionen. Befolkningen, der bestaar af en Mængde
Bantustammer, styres af niere eller mindre afhængige Fyrster; 1909 var der c.
1700 Hvide. Da Landet for en stor Del har Steppekarakter, er Kvægavlen den
vigtigste Næringsvej; der dyrkes ogsaa noget Korn, særlig i de nordlige og østlige
Egne; af Mineralier findes der bl. a. noget Stenkul og Guld, det sidste især i det
mod NØ. liggende Tatidistrikt („the Tati-Concession“), der er under egen Styrelse.
Af de faa Bopladser, der er Sæde for Stammehøvdingerne, nævnes mod 0.
paa Grænsen af Kalahariørkenen Kanya, Molopololi og Paltsjave, der skal have
c. 25,000 Indb. og er Hovedstad i Bamangvatoernes eller Khamas Rige. Admini-
strationens Sæde er i Maj eking (se p. 442).
d. Rhodesia, 1,138,500 km2 med 1,592,600 Indb. (1911), 1,5 paa 1 km* opkaldt
eftei- Cecil Rhodes omfatter det store Omraade mellem Transvaal mod S. og Kongo-
staten mod N., begrænset mod V. af Betsjuanaland, Tysk Sydvestafrika og Portu-
gisisk Angola, mod 0. af Portugisisk Østafrika, Nyassaland og Tysk Østafrika.
Landet mellem Limpopo og Zambesi blev 1889 med Regeringens Tilsyn stillet
under Administration af „British South Africa Company“ (Chartered Company),
som er stiftet af Cecil Rhodes, senere udvidedes det med Landet N. for Zambesi.