Geografisk Haandbog

Britisk Sydafrika. De forenede Stater. 445 fra det gode firkantede Torv. Af andre Minebyer nævnes Krügersdorf, 13,100 Indb., Bocksburg, Potchefstroom, c. 10,000 Indb., og Lydenburg samt helt mod 0. Barber- ton, V. for Pretoria Bustenburg med Tobaksavl. Oranjefristaten, 130,500 km2 med 528,200 Indb., 4 paa 1 km2 grænser mod S. til Kapkolonien (Oranjefloden), mod V. til Kapkolonien, mod N. til Transvaal (Vaalfloden) og mod 0. til Natal og Basutoland. Af Befolkningen, der væsentlig bestaar af Betsjuanere, Hottentotter og Buskmænd, var i 1911 175,200 Hvide. Da Landet er rigt paa fortrinlige Græsgange, er Gade i Johannesburg. Kvægavlen den vigtigste Næringsvej; navnlig findes der Faar (1909 over 7,6 Mill.), Hornkvæg, Heste og Geder. Agerbruget er i Fremgang, især i de østlige Egne; for- uden Korn dyrkes der Sukker, Tobak, Kaffe m. m. Der er Rigdom paa Miner alier, saaledes Guld, Stenkul og Diamanter, men ogsaa Salt, Jærn, Bly, Tin, m. m. De vigtigste Udførselsartikler er Diamanter, Uld, Angoragedehaar, Huder, Faar, Kvæg, Smør, Æg og Hvede. I 1909 var Værdien af Indførslen c. 3,66, af Udførslen 4,78 Mill. Pd. St. I 1910 var der af Jærnbaner 1587, af Telegraflinjer 10,865 km. Forfatningen er fra 1907; Landet deles i 24 Distrikter. Budgettet 1909—10 lød paa: Indtægter 952,860, Udgifter 957,740 Pd. St. Byerne er kun smaa, da den største Del af Indbyggerne lever i Gaardene paa Landet. Hovedstad er Bloemfontein, 14,700 Indb., en helt engelsk By med et stærkt landligt Præg; mod 0. ligger Bethlehem og Harrismith, c. 8000 Indb., ved Jærn- banen, der gaar ind i Natal mod N., Kroonstad og Hoopstad, mod V. Jagersfon- tein med Diamantgruber, mod S. Smithfield.