rotse- eller Marotsestammen^) og Mabundastammen. Landet er godt skikket til
Kvægavl (undtagen i Floddalene paa Grund af Tsetsefluen) og til Dyrkning af
Ris, Hvede, Byg, Kaffe og især Bomuld. — Ved Zambesi ligger Hovedstaden Living-
stone, ved Victoriafaldene, og Lialui, Barotserigets Residens.
Nordøst-Rhodesia, c. 288,000 W, er Landet mellem Kongostaten, Tanga-
nyikasøen og Nyassaland, vel skikket til Agerbrug og Kvægavl. — Paa Tanga-
nyikaplateauet ligger Hovedstaden Fort Jameson, ved den mellem Tanganyika-
søen og Nyassasøen anlagte Stevenson Vej ligger Stationerne Fife og Abercorn.
e. Protektoratet Nyassaland (indtil 1907 Britisk Centralafrika), 103,100 km2
med c. 1 Mill. Indb. (1911), c. 10 paa 1 km2, er Landet ved Nyassasøens Syd-
og Vestkyst, mod V. begrænset af Nordøst-Rhodesia. Protektoratet oprettedes 1891
og styres af en Guvernør med et udøvende og et lovgivende Raad. Befolkningen
bestaar overvejende af fredelige Bantunegre. Det er et frugtbart og forholdsvis godt
kultiveret Land, navnlig Sjires Højland S. for Søen, hvor der drives Ris, Bomuld,
Kaffe, Tobak m. m.; ogsaa Kvægavlen er af Betydning. I 1911-12 var Værdien
af Indførslen 291,000, af Udførslen 232,000 Pd. St.; i 1911 var der 182
km Jær nbaner. Budget 1911—12 lød: Indtægter 95,000, Udgifter 118,000
Pd. St.
Den største By er Blantyre i Sjires Højland, c. 6000 Indb., Guvernørens Sæde,
er Zomba-, ved Sjire ligger Fort Herald, ved Nyassasøen Fort Johnston.
4 21. Sydafrikas Østkyst.
Sydafrikas Østkyst, der strækker sig fra Delagoa Bugt til Somalihalvøens Nord-
spids og mod V. omtrent begrænses af de store Indsænkninger, hvori Nyassa- og
Tanganyikasøen ligger, medens Landene mod NV. naar omtrent til 5 o n. Br. til
ægyptisk-engelsk Sudan, er delt mellem Portugal, Tyskland, England og Italien.
a. Portugisisk Østafrika (Mozambique), 761,100 km* med c. 3,120,000 Indb.
(1911), c. 3 paa 1 km2, bestaar af Kyststrækningen paa begge Sider af Zambesi
fra Delagoa .Bugt til Rovumas Munding ved Kap Delgado, med Landet indenfor,
begrænset mod V. af Transvaal, Rhodesia og Nyassasøen.
Portugiserne har gjort Fordring paa denne Kyststrækning, fra den Tid Vasco
da Gama (og senere Tristan da Cunha) kom hertil; indtil 1752 stod den under
Forvaltning af den østindiske Koloni Goa. Efter gentagne Stridigheder med Eng-
land om Delagoa Bugt og Sjires Højland blev endelig Grænserne fastslaaede 1891
saaledes at Englænderne fik Højlandet og Indflydelse paa Samfærdselsforholdene
mellem det Indre og Kysten.
Den sydlige Del er bedst befolket, det Indre blev til Dels affolket ved de
tidligeie Slavejagter. Befolkningen bestaar af Bantunegre, navnlig en Del
Kafferstammer, som tidligere har levet i ordnede Stater, saaledes Monomatapa-
nget, desuden findes en Del Arabere (især fra Maskat), Indere (Banjaner fra Egnen
om Bombay), Parsere og Blandingsfolk.
Agerbrug og Kvægavl er Hovederhverv; Landet er ret frugtbart, navnlig
det flade Kystland, hvor der dyrkes Ris, Sukker, Kaffe, Tobak m. m.; ligeledes er
der B j æ r gværksdrif t, især findes der Guld mod S. i Gazaland og Manika-
distriktet inden for Sofalakysten (Sofala, o: Lavland). Men Portugiserne har tid-
*) Forstavelsen Ba (eller Va) er Flertals-, Ma Enkelttalsmærke.