Nyassaland. Portugisisk og Tysk Østafrika.
449
hgere i høj Grad forsømt Landet, og først i den senere Tid bliver der ved engelsk
Hjælp gjort noget alvorligt for at ophjælpe det, saaledes ved Jærnbaneanlæg til
remme af Transithandelen med de engelske Besiddelser i det Indre. De vigtigste
ørselsartikler er Kautsjuk, Kopalgummi, Sukker, Kopra (Kystegnene er udmær-
ket skikkede hl Kokusplantninger), Jordnødder, Voks, Huder, Elfenben og Flod-
hestetænder. I 1910 var Værdien af Indførslen c. 5,3 af Udførslen
Mill. Milreis; der var 1909 af Jærnbaner 588, af T e 1 e g r a f 1 i n j e r 4131 km
Kolonien styres a£ en Guvernør med et Raad og deles i Territorier der ad-
ministreres direkte af Staten — delte i de 5 Distrikter Lourengo Marques Inham-
bane, Quilhmane, Tete og Mozambique — og andre, der administreres af’Mozam-
lquc compagmet (Mamka- og Sofalaegnen) og Nyassakompagniet (den nordlige Del
mellem Nyassasøen, Lurio- og Rovumafloden). Budgettet 1910—11 lød naa-
Indtægter c. 5,42, Udgifter c. 5,12 Mill. Milreis.
Mange af Byerne er fra Portugisernes store Tid, da Slavehandelen indbragte
u iyre Rigdomme, og ligger i Kystlandet eller paa de foran lejrede Øer. Ved Dela-
goa Bugt ligger Hovedstaden Lourengo Marques, c. 10,000 Indb. (hvoraf henved Halv-
delen Evropæere), grundlagt 1545, der vistnok gaar en Fremtid i Møde som Ud-
gangspunkt for en Bane ind til Pretoria i Transvaal. Nordligere Kystbyer er Inham-
bane, c. 3000 Indb., og Sofala, begge ubetydelige mod tidligere, navnlig har Sofala
ia t et stort Navn i det 16. Aarhundrede; endvidere Beira, c. 4000 Indb af Betyd
mng som Udgangspunkt for Banen ind til Rhodesia, Chinde ved Zambesis Mun-
t irS % 3000 Indb’’ Quillimane ved Zambesis nordligste Mundingsarm c 7000
Indb., hvis tidligere store Handel er gaaet tilbage ved Baneanlæggene til det
Indre, den gamle nu forfaldne Hovedstad Mozambique paa Øen af s. Navn c 8000
indb., og Ibo. Højere oppe ad Zambesi ligger Sombo, Tete og Sena.
b. Protektoratet Tysk Østafrika, 995,000 km2 med c. 7,5 Mill. Indb (1912)
C. 7 paa 1 km2, N. for Portugisisk Østafrika fra Kap Delgado til Umbafloden lige
dTrnruen T’Ter \ndGn f°r det Smalle Kystland b>rgrigt (diedes mod NØ.
det lille Bjærgland Usambara) og naar mod V. til Nyassa- og Tanganyikasø (Græn-
sen gaar midt gennem den), mod N., hvor Grænsen gaar midt gennem Victoriasø
grænsei det til Britisk Østafrika. Tyskerne satte sig 1884 fast her, udvidede efter-
HaMnrMtTS1RQ?raad:’ a’ -ed at afkøbe Sultanen af Zansibar Land 1890
(4 MiH. Mk.) 1891 overtog Regeringen Forvaltningen. Det er vel Tysklands værdi-
iulaeste Besiddelse i Afrika.
Befolkningen bestaar af mange Bantustammer, som Vaniamvesierne i Uniam-
besi og Djaggaerne ved Kilimandsjaro, i Kystlandet (Suahelikysten) bor de kraf-
tige godt byggede Suaheliere, hvis Farve veksler fra ganske sort til lysebrun- de
er stærkt blandede med Arabere, som er indvandrede her fra tidlig Tid; desuden
bor der Indere (Hindi og Banjaner), Parsere m. fl.; 1912 var der c. 4900 Hvide
Agerbruget, især Plantagedrift, og Kvægavl har stor Betydning; des-
uden findes Min er al i er som Salt, Jærn, Bly og Kobber, og ved Kysten
dnves en Del Fiskeri (ogsaa Perlefiskeri); Handelen er i sfærk Tiltagen.
I 1911 var Værdien af Indførslen c. 45,8, af Udførslen 22,4 Mill Mk ■ de
vigügste Udførselsartikler var Kautsjuk ($,„ Mill.), Trævler af Bastbananen (3
Mill.), der har Lighed med Mamlahamp, Kopra (ved Kysten er der store Kokus-
plantninger), Bomuld, Kaffe, Huder, Voks, Elfenben m. m. I 1912 var der af
' InændPf Pnejj20? Sæ?g mærkeS Banerne fra Tanga °g Daressalam ind i
; w?e^r ’ , deles ‘ 22 Distrikter. 8‘yres af en Guvernør. Bud-
geltet 1911 lød paa: Indtægter og Udgifter hver c. 14,5 Mill. Mk.
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. 29