Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
450 Afrika. c. 14,000 Indb., hvor Livingstone og Gade i Daressalam. Ved Kysten ligger Hovedstaden Daressalam, c. 13,000 Indb., en smukt bygget By, men med usundt Klima ligesom hele Kysten. Af andre Kystpladser nævnes mod N. Bagamojo, c. 13,000 Indb., et kendt Udgangspunkt for Karavaner og Op- dagelsesrejser, Pangani, c. 4000 Indb., og Tanga, c. 5000 Indb., hvorfra Banen gaar ind i Usambara over Karagve; mod S. Kilva-Kivendje (Quiloa), c. 10,000 Indb., en gammel By, maaske grundlagt ved Aar 1000, med Ruiner af arabiske og portugi- siske Bygninger, Lindi og Mikindani, Byer, der har spillet en stor Rolle i Slave- handelens Tid. Inde i Landet ligger Mpapua (i Riget Ugoge) og Tabora, begge ved Banen fra Daressalam, den sidste Hovedpladsen i Riget Uniamvesi og en vigtig Han- delsplads i gammel Tid; en anden vigtig Karavaneby er Udjidji ved Tanganyikasøen, mødtes første Gang; ved Victoria- søens Sydkyst ligger Muansa, ved Vestkysten Bukoba, i . Uhehes Bjærgland Iringa, ved Tanganyika- søen Langenberg. Ud for Rufidjis Munding lig- ger Mafiaøen (c. 430 km2), tysk fra 1890, med Hovedpladsen Tsjole. c. Britisk Østafrika, 1,104,600 km2 med c. 5,336,000 Indb., om- fatter Kyststrækningen fra Floder- ne Umbas til Djubas Mundinger samt Landet mod N. og NV. om- trent til 5° n. Br.; det grænser mod S. til Tysk Østafrika, mod V. til Kongostaten,, mod NV. og N. til ægyptisk-engelsik Sudan og Abes- sinien og med NØ. til den italien- ske Interessesfære paa Somali- halvøen. Kysten, der oprindelig tilhørte Sultanen af Zansibar, blev i Slutningen af 1880’erne overtaget af „Imperial British East Africa Company“, medens Tyskland, der havde erhvervet en Del af Kysten, bl. a. Vituland, afstod sine Besiddelser til England (mod at faa Helgoland); Selskabet udvidede efterhaanden Besiddelserne helt ind til Uganda, men trak sig senere tilbage fra Styrelsen, og den engelske Regering overtog Landene 1894—95. Ved en Linje fra Rudolfsøens Sydspids til Victoriasøens Nordøsthjørne er Landene delte i Protektoraterne Østafrika og Ugan- da; desuden regnes til Britisk Østafrika Protektoratet Zansibar. 1. Protektoratet Østafrika, 523,200 km2 med 2,651,800 Indb. (1911), c. 4 paa 1 km2, blev oprettet 1896 og styres direkte under den engelske Kolonialregering af en Guvernør med et udøvende og et lovgivende Raad. Befolkningen bestaar i Kystlandet overvejende af Suaheliere og Arabere, i det Indre af Bantu- og andre Negerstammer, saaledes de høje, kraftige Massaier, der har været berygtede som Østafrikas mest vilde Folk, desuden Somalier og Gallaer. De fleste er Hedninger, ved Kysten desuden en Del Muhamedanere. De endnu til Dels ukendte Lande er for det meste frugtbare, især indad mod Victoria- søen, ved Kysten dyrkes især Kokuspalmerr længere inde Korn, som Ris og Mais, Bomuld, Tobak, Kakao m. m.; ogsaa Kvægavlen (Faar og Strudse) vil faa Betyd- ning; der findes en Del Mineralier, men de udnyttes endnu ikke synderligt. I 1911—12 var Værdien af Indførslen c. 1,3 Mill., af Udførslen 1 Mill. PcL