Tysk og Britisk Østafrika.
451
St. I 1896—1902 anlagdes den 940 km lange Ugandabane mellem Kystbyen Mom-
basa og Port Florence ved Victoriasø, der gennem Nilsejladsen staar i Forbin-
delse med Alexandria og til Dels vil gøre Englands Handel paa Indien uafhængig
af Suezkanalen. Budgettet 1911—12 lød paa: Indtægter 729,000, Udigfter
772,000 Pd. SI.
Protektoratet deles i 7 Provinser — Seyidieh (Kystprovinsen), Tanaland (med
V it uland) og Djubaland, alle ved Kysten, Naivas ja, Ukamba, Kenia og Nyanza
inde i Landet — og et Territorium helt mod N. Ved Kysten (i Seyidieh) ligger
paa en lille 0 Mombasa (Mombas), c. 30,000 Indb., en gammel By med Ruiner fra
Araber- og Portugisertiden, med to gode Havne, Mombasa selv og paa Fastlandet
Kilindi, hvorfra Ugandabanen udgaar; S. for Mombasa ligger Havnen Vanga, N.
for den Havnen Malindi; nordligere Havnen Lama paa en 0 af s. Navn i Tanaland
og Kismaju (Djubaland); af Byer inde i Landet nævnes Naivasja ved Ugandabanen
og Nairobi (i Ukamba), c. 14,000 Indb., Guvernørens Sæde, en Hovedstation paa
Ugandabanen, Port Hall (i Kenia) og (i Nyanza) ved Victoriasø Kisumu og Port
Florence, Ugandabanens Endepunkt.
2. Protektoratet Uganda, 578,800 km2 med 2,843,300 Indb. (1911), c. 5 paa
1 km2. Efter at Landene allerede 1890 var komne ind under britisk Indflydelse, blev
Protektoratet oprettet 1894, og det staar nu ligesom britisk Østafrika under Kolo-
nialregeringen, styret af en Guvernør.
Befolkningen hører dels til de intelligente, for en Del civiliserede og
kristne Ugandas Beboere, Vaganda, som for øvrigt er i voldsom Tilbagegang (der
regnes c. 650,000 mod 4 Mill, for c. 40 Aar siden), dels til Bantunegrene og andre
Negerstammer som Massaier, Sudannegre m. fl., ogsaa nogle Dværgfolk. Naar und-
tages Egnen om Rudolfsø, anses Landene for at være meget frugtbare; der ud-
føres især Bomuld, hvoraf Produktionen er i stærk Stigen, Jordnødder, Huder og
Træ; Kvægavlen er navnlig af Betydning paa de højere liggende Strækninger, hvor
der er gode Græsgange; af Mineralier findes Jærn, Kobber, Guld m. m. I 1911—12
var Værdien af Indførslen 625,000, af Udførslen 393,000 Pd. St. (deraf
Bomuld 88,800).
Protektoratet deles i 5 Provinser: Rudolf provinsen, Øst-, Nord- og Vestpro-
vinsen (Landskaberne Ankole og Toro) samt Uganda N. for Victoriasø, der styres
temmelig uafhængigt af dets Konge („Kabaga“), en Efterkorqmer af den fra Stan-
leys og andre Rejsendes Beretninger kendte Mtesa; i det hele har Høvdingerne i
de forskellige Landskaber, som Kavirondo og Unjoro, hvis Beboere kaldes Vanjo-
roer, megen Selvstændighed. Guvernørens Sæde er i den ved Victoriasøens Nord-
kyst smukt liggende Entebbe. Ugandas nuværende Hovedstad er Mongo, c. 18,000
Indb., den tidligere er Rubaga. Ved Nilen ligger de tidligere omtalte Pladser Vadelai,
Dufilé og Lado, den sidste nu under Kongostatens Forpagtning (se p. 436).
3. Protektoratet Zansibar, 2640 km2 med 197,200 Indb. (1901), 75 paa 1 kn^,
bestaar af de to særdeles frugtbare Koraløer Zansibar, hvis højeste Punkt er 135 m,
og Pemba, lejrede ved Tysk Østafrikas Nordøstkyst.
Zansibar (Zandjbar, o: de Sortes Land) var allerede i det 10. Aarhundrede besat
af Araberne; i lang Tid hørte den til den persiske Besiddelse Quiioa (Kilva, se p.
450); men i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede erobrede Portugiserne den; fra
1698 begyndte Imamen af Maskat at faa Fodfæste her, og 1784 erobrede han Øen,
og næsten hele Kysten kom ind under ham, indtil Landet 1858 blev et selvstændigt
Sultanat; men dets Besiddelser indskrænkedes efterhaanden, 1890 deltes de mellem
England og Tyskland, og cle ovennævnte Øer (med Mafia, se p. 450), hvortil Sul-
tanens Stater var indskrænkede, kom 1891 ind under engelsk Protektorat.
29*