Somalihalvøen. Madeiragruppen.
453
1875 hørt til Ægypten, der senere overlod det til England, og fra 1884 er det en-
gelsk Protektorat, reguleret 1894, 1897 og 1907 ved Overenskomster med Abessi-
nien og Italien; England har ført idelige Kampe med Befolkningen (1903 mod en
Høvding, „den gale Mullah“).
Landet er omtrent af samme Beskaffenhed som den italienske Besiddelse. De
vigtigste Udførselsartikler er Huder, Strudsfjer, Gummi, Kvæg og Faar, desuden
Kaffe, Virak, Voks, Elfenben m. m.; i 1911-—12 var Værdien af Indførslen
c. 266,000, af Udførslen 240,000 Pd. St. — Hovedpladsen er Berbera, c. 30.000
Indb., vestligere ligger Bulhar, c. 12,000 Indb., og Zeyla (Sela), c. 15,000 Indb.
4 22. Øerne.
De afrikanske Øer, tilsammen c. 600,000 km2, deles i to Hovedgrupper, de vest-
afrikanske (tilsammen kun c. 15,000 km2), der er bjærgfulde og vulkanske og alle,
undtagen de canariske Øer, var ubeboede, da de blev opdagede, og de østafrikanske
Øer, der dels er vulkanske, dels Koraløer. Hertil kommer nogle smaa sydafrikanske
Øer i det sydatlantiske Hav.
1. De vestafrikanske Øer.
a. Madeiragruppen, c. 32V20 n- Bf- °g 17° v. L., c. 550 km fra Fastlandets
Kyst, 815 km2 med 169,700 Indb. (1911), 208 paa 1 km2, er vulkanske Øer, der be-
staar af Hovedøen Madeira (c. 745 km2) og Porto Santo samt de 3, ikke til Stadig-
hed beboede Desertas; alle bestaar af vulkanske Stenarter.
Madeira, o: Træøen, saaledes kaldet paa Grund af dens Skovrigdom, da den
blev opdaget, har sit højeste Punkt i den udbrændte Vulkan Pico Ruivo, c. 1845 m;
nu begynder Skoven (Kastanier, Laurbær m. m.) først i en Højde af c. 700 m
(Porto Santo er højst 500 m). Øen er allerede 1351 angivet paa et italiensk Kort
som Isola de legnamo (Træøen); 1410 tog Portugiserne den i Besiddelse, og 1421
koloniserede de den; de første Kolonister satte Ild paa Skovene, og Branden siges
at have varet i 7 Aar; først da plantedes Vin fra Cypern og Sukker fra Sicilien. Vin
var det vigtigste Produkt, indtil en Sygdom 1852 ødelagde alle Vinrankerne; Vinen
plantedes igen, og med stort Besvær arbejdedes atter Kulturen op; en ny Nedgang
indtraadte 1873, da Vinlusen angreb Plantningerne; Vinavlen er nu atter i Frem-
gang; det vigtigste Produkt er Sukker, desuden dyrkes Kaffe, Frugter (Ananas,
Bananer m. m.) samt Korn. Handelen er næsten helt i Englændernes Hænder. Øerne
er ikke nogen Koloni, men en Provins af Portugal. Indbyggerne er næsten alle af
portugisisk Herkomst eller Blandinger med Negre og Maurere.
Paa Sydspidsen ligger Hovedstaden Funchal, 20,800 Indb., der har betydelig
Skibsfart, dens Havn anløbes aarlig af over 800 Dampere. Den besøges meget af
fremmede paa Grund af sit varme, sunde og ligelige Klima (Middeltemperaturen er
18,70, Februar c. 16°, Aug. og Septbr. c. 22 °, den aarlige Nedbør c. 65 cm), især
betragtes den som et udmærket Kursted for brystsyge.
b. De Canariske Øer, c. 4° sydligere, 7300 km2 med 444,000 Indb. (1910), 61
paa 1 km2, bestaar af 7 større Øer, der ligger i vest-østlig Retning; Fer ro (Hierro),
c. 18° v. L. (Ferromeridianen gaar c. 30 km V. for Øen), den mindste af dem (275
km2), Palma, Gomera, Teneriffa, den største af dem (2030 km2), Gran Canaria