Geografisk Haandbog

454 Afrika. (1670 km2), Lanzarote og Fuerteventura (1720 km2), den sidste kun c. 110 km fra Fastlandet; desuden er der nogle smaa ubeboede Øer (I slot as). Øerne kendtes allerede i Oldtiden som Insulæ fortunatæ (de lykkelige Øer), i det 14. Aarhundrede besatte Portugiserne dem, men i 1478 fik Spanierne dem, og de ejer dem endnu. Det er helt igennem vulkanske Øer, mest bestaaende af Basalt og Kalktuf; paa Teneriffa, der er den højeste, findes den berømte Vulkan Pico de Teyde, c. 3710 ni, hvis sidste Udbrud fandt Sted 1798. Øerne er særdeles frugtbare og har et udmærket mildt, ligeligt Klima, hvorfor de ligesom Madeira søges af Santa Cruz paa Teneriffa. fremmede. De oprindelige Beboere, Guancherne (udt Vantsjer, o: Mennesker), som fandtes ved Øernes Besættelse, og som synes at have været af berbersk Her- komst, er nu helt udryddede, og Beboerne er nu mest Spaniere eller Blandinger af dem og Guancherne. De lever af Agerdyrkning (Korn, Vin, Frugt, Kochenille), Kvægavl, Fiskeri og Skibsfart; Vinen, der ligner Madeiras (Kanariesekt), er en vigtig Udførselsartikel. Øerne danner ikke nogen Koloni, men regnes som Pro- vins af Spanien. Paa Nordøstkysten af Teneriffa ligger Øernes Hovedstad Santa Cruz, 65,600 Indb., med en meget besøgt Havn, paa Vestsiden Orotava; den betydeligste Damp- skibsstation er Las Palmas, 63,000 Indb., paa Gran Canaria; dens Havn er Puerto de la Luz. c. De Capoverdiske Øer, mellem 15 og 17° n. Br., c. 460—560 km fra Kap Verde, c. 3800 km2 med 142,600 Indb. (1910), 38 paa 1 km2, bestaar af 14 Øer, delte