Canariske og Capoverdiske Øer. St. Helena.
455
i en vestlig og en østlig Gruppe. De har været i Portugisernes Besiddelse om-
trent siden de ved 1460 opdagedes af Italieneren Antonio di Noli. De er alle af
vulkansk Natur; det højeste Punkt skal være Vulkanen Pico Volcano paa Fogo
(ø: Udøen), en anden Vulkan er Topo da Caroa paa Sao Antao, c. 2200 m. Be-
boerne er Negre og Blandingsfolk. Øerne er meget frugtbare, men lider under det
hede usunde Klima (Middeltemperatur 23,7 °) og den slette Administration; de
har ofte været udsatte for Hungersnød. Der dyrkes en Mængde tropiske Nytte-
planter; som de vigtigste Udførselsartikler nævnes Salt, Skildpadder og Fisk. I
1910 var Værdien af Indførslen c. 1,9, af Udførslen 235,900 Milreis; s. Aar
ansattes Indtægterne til c. 448,400, Udgifterne til 428,500 Milreis.
Den største af Øerne er Sao Thiago, c. 1240 km2, paa hvilken Regeringssædet
Porto Praya, c. 12,000 Indb., ligger; men den mest besøgte Havn er Porto Grande,
c, 2000 Indb., paa Sao Vicente, en vigtig Station for Skibene i Langfart. Af de
andre Øer nævnes Sao Antao med Havnen Ribeira Grande, Sao Nico'.ao, Sal og
Bonavista Brava med Byen Furna.
d. Inderst inde i Guinea Bugten ligger de fire saakaldte Guineaøer, der alle er
stærkt vulkanske og sammen med det p. 384 nævnte Kamerunbjærg danner een
Vulkanrække over en Eruptionsspalte. Det højeste Punkt “findes paa den største
af dem, Fernando Po, c. 2850 m (Pico de San Isabel eller Clarence Peak). Det
er gennemgaaende meget frugtbare Øer, der især producerer Kakao, Kaffe og
Sukker. Beboerne er næsten udelukkende Bantunegre. Øerne er delt mellem Spa-
nierne og Portugiserne.
Spanierne ejer den nordligste, Fernando Po, 2070 km2 med 12,100 Indb. (op-
daget af Portugiserne 1471, spansk fra 1778), og den sydligste, lille Annabon (Anna-
bom, o: godt Aar), kun 17 km2 med c. 1200 Indb. (opdaget 1498). Fernando Po,
med Hovedpladsen San Isabel, er særdeles frugtbar, men har et usundt Klima;
Annabon har et sundere Klima, den besøges mest af Hvalfangere som Proviante-
ringssted. Under Kolonien styres ogsaa Corisco og Eloboy, s. p. 431.
Portugiserne ejer de to midterste Øer Isla do Principe (Prinseøen) og Sao
Thomé, tilsammen 940 km2 med 68,200 Indb. (1909), 73 paa 1 km2. Kakao er det
vigtigste Produkt paa de meget frugtbare Øer; 1910 var Værdien af Indførslen
c. 3,2, af Udførslen 9,9 Mill. Milreis. De to Øer styres som en egen Koloni
af en Guvernør. Paa Sao Thomé, den største (830 km2), ligger Havnen af s. Navn,
Guvernørens Sæde. Øerne benyttes som Straffekoloni.
e. England ejer de to smaa vulkanske Klippeøer St. Helena og Ascension,
der sammen med den fjærne Øgruppe Tristan da Cnnha styres af en Guvernør.
St Helena, under c. 16° s. Br., 122 km2 med 3700 Indb. (1912), opdagedes
1502 af Portugiserne, var senere i Hollands og derpaa i det engelsk-østindiske
Kompagnis Besiddelse og blev 1834 engelsk Koloni. Øen, hvis højeste Punkt er
823 m, har Betydning som Kulstation og besøges af mange Skibe og Hvalfangere;
paa Nordvestkysten mellem Klipperne ligger Byen Jamestown, i Højlandet Gaar-
den Longwood, hvor Napoleon boede under sit Fangenskab 1815—21. Øen har
Garnison.
Ascension (o: Himmelfartsøen, den opdagedes af Juan de Npva Qhristi Him-
melfartsdag 1501), under c. 8° s. Br., 88 km2 med c. 200 Indb., hæver sig til
c. 800 m, den har betydelig Skildpaddefangst. Den besattes først 1815 af Eng-
land. Paa Nordvestkysten ligger den gode Ankerplads Georgetown.
Tristan da Cunha, tre Øer, under c. s. Br., omtrent midtvejs mellem Kap