Madagaskar. Comorerne. Mas car enerne.
459
arter til Grundlag, i alt Fald de to sidste; de er gennemgaaende frugtbare og har
et mildt tropisk, til Dels ganske sundt Klima, men de lider i Decbr.—Maj af vold-
somme Hvirvelstorme. De ejes af Frankrig og England.
Frankrig ejer den vestligste, største og skønneste, Reunion (indtil 1848 kaldet
Isle de Bourbon), 1980 km2 med 173,800 Indb. (1911), 88 paa 1 km2, der blev kolo-
niseret 1631, men først regnes for fransk fra 1767. Den bjærgfulde 0 stiger i den
udslukte Vulkan Piton des Neiges til c. 3150 m, medens Volcan eller Piton de la
Fournaise, 2625 m, endnu er virksom. Befolkningen er en broget Blanding
af Negre, Malayer, kinesiske og indiske Kuliere og Evropæere. Der udføres især
Sukker (1909: 29,500 Tons), Rom, Kaffe, Tobak, Vanille, Kakao, Bomuld, Krydde-
rier m. m.; i 1911 var Værdien af Indførslen c. 22,93, af Udførslen 25,29
Mill. Frs.; 1912 var der af Jærnbaner 126 km (en Bane, der forbinder Kyst-
byerne). Den er en fransk Koloni, der sender Medlemmer til Nationalforsamlingen,
og styres — sammen med de nedennævnte Øer St. Paul, Ny-Amsterdam og Kergue-
len — af en Generalguvernør; Indtægter og Udgifter var 1911 hver c. 4,8 Mill. Frs. —
Hovedstaden ér St. Denis paa Nordkysten, c. 27,000 Indb., hvor ogsaa den med
store Bekostninger anlagte Havn Pointe de Galets ligger; paa Vestkysten ligger
St. Paul, 20.000 Indb., og St. Louis, 13,000 Indb., paa Sydkysten St. Pierre, 29,000
Indb.
England ejer de to andre Øer, med Dependenser c. 2100 km2 med c. 379,000
Indb. (1911).
Mauritius (indtil 1814 kaldet Isle de France), 1860 km2 med 372,300 Indb.
(1911), 138 paa 1 km2, koloniseret 1642 af Holland, 1715 af Frankrig, afstaaet
til England 1814, danner i det Indre en rig Afveksling af 3—600 m høje Plateauer,
frugtbare Dale med Floder og Bjærgtoppe (højeste Punkt er Montagne de la Ri-
viere noire, c. 830 m). Befolkningen er ligesom paa Reunion en broget Blan-
ding, i hvilken Inderne dog er i Overvægt (c. 265,000). De vigtigste Udførselsartikler
er Sukker, Rom, Vanille, Aloe, Kakao m. m.; der er ligesom paa de andre Øer
store Skildpadder; paa Øen ligesom paa Rodriguez har den nu uddøde Fugl Dronten
levet. I 1910 var Værdien af Indførslen 2,33, af Udførslen 2,43 Mill. Pd. St.;
s. Aar var der 210 km Jærnbaner. Kolonien styres af en Guvernør med et lovgi-
vende Raad (27 MedL). Hovedpladsen er den gode og stærkt befæstede Havn Fort
Louis paa Vestkysten, med Forstæder c. 53,000 Indb.; paa Østkysten ligger Mahé-
bourg (Grand Port).
Til Dependenserne hører den østligste af Mascarenerne, Rodriguez, 110 km2
med c. 4000 Indb., mest bestaaende af Koralkalk — dens meste Udførsel er Fisk,
Kvæg og Tobak —, saml nogle andre Smaaøer, deriblandt de lidt nordligere belig-
gende Cargadosøer (mest Sandbanker) og de p. 323 nævnte Tsjagosøer.
d. N. for Madagaskar, c. 3—6° s. Br., ligger de af England ejede smaa Øgrup-
per Seychellerne og Amiranterne, en egen Koloni „Seychellerne med Dependenser“,
c. 400 km2 med 22,500 Indb. (1912), 56 paa 1 km2.
Seychellerne, c. 230 km2, bestaar af c. 30 smaa bjærgfulde Klippeøer af kon-
tinental Karakter (Granit), omgivne af Koralrev, med et hedt, regnfuldt Klima
(aarlig Nedbør over 200 cm) og en særegen Flora og Favna, deriblandt den saa-
kaldte Havkokuspalme, en Viftepalme med kæmpestore Nødder, og store Land- og
Havskildpadder. Befolkningen er en Blanding af Negre, Indere o. a. samt
Evropæere, især Franskmand. Øerne afstodes af Frankrig 1815, stod under Mau-
ritius til 1888 og blev da en egen Koloni, fra 1903 under en Guvernør. De vigtigste
Udførselsartikler er Vanille, Kakao, Kokusnødolie og Kaffe; i 1912 var Værdien