458
Afrika.
Evropæere skal der være c. 15,000. De fleste er Hedninger; af Kristne, især blandt
Hovaerne, er der c. 450,000 Protestanter og 50,000 Katolikker.
Agerbrug og Kvægavl er Hovederhvervene. Der dyrkes især Ris, som er
Hovedkornsorten, Taro, Sukker, Tobak, Kaffe, Vanille, Bomuld, Batater, Kartofler,
Bananer m. m. Kvægavlen har stor Betydning paa Savannerne i det Indre, det vig-
tigste Husdyr er Hornkvæg (1909 over 41/2 Mill.). Af Mineralier findes Guld,
Sølv, Jærn, Kobber, Bly m. m., men de udnyttes vistnok ikke endnu videre. De
vigtigste Udførselsartikler er Guld, Huder og Kvæg, Gummi, Voks og Vanille. I
1911 var Værdien af Indførslen over 46, af Udførslen c. 52,4 Mill. Frs.; dei
indgik i 1909 9345 Skibe; Havneforholdene er ugunstige, kun to Havne, Tamatave
og Diego Suarez, er gode. I 1911 var der af Jær nban er 368 (Banen mellem
Tananarive og Tamatave, c. 400 km, er endnu ikke fuldendt), af Telegraf-
linjer 7192 km. .
Kolonien styres af en Generalguvernør; den deles i 19 Distrikter med civil
Administration og 5 militære Territorier. Budgettet 1911 lød paa: Indtægter
og Udgifter hver med c. 31,15 Mill. Frs.
Inde i Landet i Hovaernes Stammeland ligger den 1660 anlagtte Hovedstad og
Guvernørens Sæde Tananarive) (Antananarivo), c. 60,000 Indb., c.. 1350 m o. H.,
paa en smal Klipperyg over Ikopadalen, en tæt bygget By med kruimme og snævre
Gader, over hvis hvide Huse hæver sig det fordums Kongeslot ojg flere moderne
Bygninger. Mod S. bor de med Hovaerne nær beslægtede Betsileoær i Landskabet
Betsileo. Paa Østkysten ligger den gode Havn Tamatave, c. 15,00(0 Indb., og syd-
ligere Andevorante, c. 6000 Indb., og helt mod SØ. Fort Dauphin,, paa Vestkysten
Havnene Tulear og Majunga, c. 7200 Indb., en vigtig Handelsplads, noget inden for
Kysten Fianarantsoa, c. 8200 Indb., og helt mod NV. Øen Nossi B'é, hvis Handels-
plads er i Tilbagegang efter Anlægget af den vigtige Havn og befæstede Flaade-
station Diego Suarez, c. 10,400 Indb., paa Nordostkysten.
Diego Suarez (fransk siden 1885), Øerne Nossi Bé, c. 80 km2 (ffransk fra 1841),
og SL Marie, c. 155 km2 (fransk fra 1643), indlemmedes 1896 i Kolonien Mada-
gaskar.
b Comorerne, 2200 km2 med 97,800 Indb. (1911), 45 paa 1 km2, i det noid-
lige af Mozambiquekanalen, 11—13 o s. Br. og 43—46” 0. L„ bestaar af de 4 Øer
Store Comoro (c. 1000 km2), Johanna eller And juan, Moheli (Mohilia) og Mayotte
(366 km2) samt en Del smaa ubeboede Klippeholme (deriblandt Gtoriosøerne), alle
vulkanske Øer, hvis højeste Punkt er den virksomme Vulkan Kartala paa Store
Comoro, 2598 m, Johanna er c. 1680 m. Øerne kom under fransk Protektorat 1886
(Mayotte blev dog allerede 1841 fransk), 1908 lagdes de ind under Madagaskars Gu-
vernement. Befolkningen er hovedsagelig Negre (Suaheliere), Malayer fra
Madagaskar og Arabere samt Blandinger. Det usunde Klima er hedt og fugtigt,
(Nedbør c. 110 cm aarligt). Bjærgskraaningerne er stærkt skovbevoksede (mange
Bregner). De er frugtbare; der dyrkes især Ris, Majs, Vanille, Bananer, Sukker,
Bomuld og Parfumeplanter.
Forvaltningen har sit Sæde paa Mayotte (i Dsaudi), paa Johanna ligger lla\nen
Mussainudu, paa Moheli Fumboni.
c. Mascarenerne, c. 4000 km2 med 550,000 Indb., den af Portugiseren Masca-
renhas i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede opdagede Øgruppe, c. 700 km V.
for Madagaskar, 19V2—2IV20 s. Br. og 55—64« 0. L, bestaar af de 3 Øer Réunion,
Mauritius og Rodriguez. Det er alle vulkanske Øer, dog med krystallinske Sten-