Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
ALMINDELIG OVERSIGT a. Navn og Opdagelse. Man mener, at Navnet Europa kommer af del semitiske Ord ei eb (bevaret i Ordet Magrib, Marokko), o: mørk, Solnedgang; det betyder altsaa det samme som Occidenten, Vesten. Navnet er sandsynligvis givet Verdensdelen af de første egentlige Opdagere i Evropa, Fønikerne, som med deres Handelsskibe besejlede Middelhavet og under- søgte dets Kyster og Øer; overalt anlagde de Kolonier, og disse, især Karthago, tog ogsaa megen Del i Opdagelserne, navnlig mindes om Karthagos Indtrængen i den pyrenæiske Halvø i Tiden mellem den første og anden puniske Krig. Fønikerne sej- lede ogsaa ud af Gibraltarstrædet (Melkart- eller Herkulesstøtterne) og naaede i Atlanterhavet op til Britannien, hvor de hentede Tin fra Kassiteriderne (Kassiterit, o: Tinsten), og til Nordsøen, ved hvis Kyster de fandt det efterspurgte Rav; til Øster- søens Kyster naaede de aldrig. — Grækerne optog og fortsatte Fønikernes Arbejde. Det sorte Havs Kyster undersøgtes og besattes med talrige Kolonier, Siciliens og Syd- italiens Kolonisation begyndte i sidste Halvdel af det 8. Aarhundrede f. Kr. Ved Kyros’ Erobring af de græske Kolonier paa Lilleasiens Kyst i det 6. Aarhundrede udvandrede mange Grækere til andre Dele af Middelhavets Kyster; af de talrige Ko- lonier nævnes Massilia (Marseille), fra hvilken der dreves en betydelig Landhandel mod N. Af Opdagerne, der udgik fra denne By, nævnes især Pytheas, der ved 320 f. Kr. omsejlede Britannien, kom til Island, trængte frem til Nordsøens Kyster og lærte Tevtonerne at kende. Af’Geografer mærkes Anaximander fra Milet, der i det 6. Aarhundrede tegnede det første Verdenskort, og Hekatæos, som ved Aar 500 beskrev Gallien (Frankrig) og Iberien (Spanien), ogsaa Herodot, som længe havde opholdt i Egnene ved det sorte Hav og meddelte Beretninger om Floderne og Folkene her. — Under Romerne udvidedes betydelig Kendskabet til Verdensdelen, men det var dog mere ved Erobringer end ved egentlige Opdagelsesrejser. Saaledes bliver Spanien kendt ved Erobringerne under den anden puniske Krig; Opmærksomheden henledes paa Alpeegnene ved Hannibals Tog, men først ved Krigene med Cimbrer og Tevtoner lærer man Landene hinsides Bjærgene at kende, navnlig bliver Panno- nien (Ungarn) besat. Ved Cæsars Krige udbreder Romerne deres Herredømme over Gallien og det vestlige Schweiz, og Rhindalen indtil N. for Koblenz samt Britannien bliver kendte. I Kejsertidens Begyndelse udvides Horisonten betydelig over Tysk- land, Tiberius tlænger Aar 5 eft. Kr. frem til Belgien, romerske Skibe sejler ned ad Rhinen til Nordsøen og videre vistnok omkring Jylland (den cimbriske Halvø) ind i Kattegat, og romerske Købmænd naar Weichsel og Øsersøens Kyster for at lede eftei Rav. Hele Britannien kommer ind under Romernes Herredømme, Agricola lader Skotland omsejle, og Plinius (f 79 eft. Kr.) berejser Tyskland og beskriver disse nordlige Lande, ogsaa Skadinavia (senere Skandinavien). Mod Øst trænger man i*