4 Evropa.
frem til Landene ved nedre Donau, Kejser Trajan besætter lacien (Valakiet). Denne
Tids Kundskab til Nordevropa er nedlagt i Ptolemæos’ Verk Germania (ved Aar
150), der langt ind i Middelalderen var Hovedkilden til degeografiske Kundskaber
om disse Egne. ..
I Middelalderen havde de kristne Missionærers Rejser overordentlig
Betydning for Udbredelsen af Kendskabet til Verdensdelen Her nævnes nogle af de
vigtigste Ved Patricius’ Virken i Irland c. 450 bliver denneØ kendt, et Aarhundrede
senere gaar Columbanus til Skotland. I Begyndelsen af dt 7. Aarhundrede virker
Gallus i Schweiz, Amandus i Nederlandene, senere Kilian o Rupertus i Sydtysklan
og Østerrig; i det 8. Aarhundrede bliver Thüringen og Hessa kendte ved Bonifacius;
Ansgar virker i det 9. Aarhundrede i Slesvig og trænger fem mod N. i Sverige til
Uppsala det senere med Bremen forenede Ærkebispesæde iamburg bliver Centrum
for Missionen i Norden, og Adam af Bremen (f 1076) kan ive en detailleret Beskri-
velse af de danske Øer og Sydsverige. Rusland kristnes c 880 fra Konstantinopel,
Cyrillus og Methodius virker i Bøhmen og Mähren c. 900,og Ungarn faar Kristen-
dommen omtrent paa samme Tid..— Af stor Betydning e ligeledes Normannernes
dristige Rejser baade til Lands og til Søs. De var de førsteaf Evropas Folk, der vo-
vede sig ud paa det aabne Hav. Saaledes opdagede de Øene ved Skotlands Kyster
samt Færøerne og Island (c. 875), der dog allerede i det 8 Aarhundrede var bievne
besøgte af irske Munke; Othar omsejlede for første Gang lordkap og trængte frem
indtil Dvinas Munding, hvorved det godtgjordes, at Skandnavien var en Halvø og
in°en 0, som man havde troet paa Romertiden. Svearne dng til Rusland og stiftede
flere Riger i det 9. Aarhundrede. Ogsaa Normannernes h.ppige Pilgrimsrejser til
Rom og Jerusalem har bidraget til at udvide Kendskabet ti Evropa. — Mindst maa
dog overses det Bidrag, K ors togene har ydet. Først ved disse traadte de østlige
Dele af Evropa, paa hvilke vel allerede Folkevandringerne havde henledet
Opmærksomheden, ud af Mørket. Donauvejen til Konstantinopel blev befærdet: Un-
garn og det nordlige af Balkanhalvøen blev kendte. Af særlig Vigtighed var det 4.
Korstog 1204, da Venetianerne satte sig fast i Konstantinopel og de østlige Middel-
havsegne for senere ved det latinske Kejserdømmes Fald 1261 at blive fortrængte
af Genueserne, der gjorde sig til Herrer over Sortehavskysterne, hvorfra Handels-
vejen gik til Indien; fra deres mange Handelspladser, særlig paa Krim, trængte deres
Købmænd frem i det sydlige Rusland. Her kan ogsaa mindes om Sværdriddernes
og de tyske Ridderes Besættelse af Østersøprovinserne samt Valdemar Sejrs Tog til
Estland i Begyndelsen af det 13. Aarhundrede.
Til det større Kendskab til Nord- og Østevropa bidrog navnlig Olaus Magnus,
Uppsalas Ærkebiskop, der c. 1540 forfattede en Beskrivelse af Nordevropa, og Her-
ber stein der c. 1550 i sit Værk beskrev Rusland. I anden Halvdel af det 16. Aarhun-
drede udvidede den russiske Czar Ivan den Grusomme sit Herredømme mod Øst ved
Erobringen af Kasan og Astrachan, mod S. til Kavkasuslandene og mod N. til Is-
havet. Her var Kysten blevet mere kendt ved engelske Opdagere, der vilde finde en
nordlig Vej til Kina. Nordkap var vel allerede 1510 for anden Gang blevet omsejlet
af den russiske Gesandt Blasius, men først 1553 blev denne Søvej lor Handelen
egentlig aabet da Richard Chancellor paa et engelsk Skib naaede det hvide Hax
og Dvinamundingen, hvorfra han med Slæder naaede Moskva. Willoughby naaede
paa samme Tid Novaja Senilja. — Ved Aar 1600 kan man sige, at Verdensdelen var
kendt i sine Omrids og store Træk.
b. Grænser, Størrelse og horisontal Udstrækning. Evropa er mod 0. sammen
vokset med Asien og fremtræder, overfladisk set, kun som en Halvø af denne Ver-