Almindelig Oversigt.
5
densdel, rigtignok den største og den mest udviklede af alle dens Halvøer. Og det er
ikke alene dette Fortrin, der berettiger til at opstille den som en Verdensdel for sig,
men hele dens Natur giver den en Særstilling. Først og fremmest gøres opmærksom
paa, at Evropa ligger midt i Landhalvkuglen, for det andet er Fordelingen af
Vand og Land saa gunstig som vel muligt for Samkvemmet mellem de forskellige
Led. Som andre Momenter af Betydning nævnes, at Evropa er den eneste Verdens-
del, som helt ligger uden for det tropiske Bælte, og at den saa godt som helt ligger
i det tempererede Bælte og altsaa har det for et stadigt Arbejde gunstigste
Klima, og at hverken den horisontale eller vertikale Bygning af Verdensdelen læg-
ger Hindringer i Vejen for Samkvemmet.
Hvad Grænserne angaar, er der kun to Steder Tvivl. Den ene er ved Øst-
grænsen; angaaende dette Spørgsmaal henvises til, hvad der er sagt p. 259, ifølge
hvilket Grænsen altsaa følger U ralkæden, gaar derefter under c. 51 0 n. Br. mod V.
langs Højdedraget Obtsjei-Syrt og følger saa Volgahøjderne og de lave Ergenihøjder
til Manytsjlavningen, hvilken sidste da danner Evropas Sydgrænse ud til det asovske
Hav. Det andet Spørgsmaal, der volder Vanskeligheder, er, hvilke Øer der skal
regnes med til Evropa. I det ægæiske Hav ved Overgangen til Asien taler saavel
Øernes Natur som Dybdeforholdene i Havel for, at Skillelinjen drages fra Darda-
nellerne mod SV. — dog saaledes at Lemnos og Imbros hører med til Asien — ned
forbi Chios, hvorfra den slaar ind i sydøstlig Retning 0. for den yderste af Kykla-
derne, Astropalia. Efter den ensformige afrikanske Kysts Beskaffenhed volder de
øvrige Middelhavsøer ingen Vanskeligheder, de maa alle regnes til Evropa. I det
nordlige Ishav regnes Novaja Semi ja med, skønt meget taler for mere at knytte den
til Asien; med samme Ret kunde Spitzbergen regnes til Verdensdelen, tilmed da den
som omtalt p. 255 ved et undersøisk Plateau staar i Forbindelse med den skandi-
naviske Halvø. I Atlanterhavet regnes foruden Færøerne, hvilket ved et Blik paa
Kortet falder naturligt, Island til Evropa; her er det de historiske Forhold, der
knytter den til Skandinavien. Endelig opføres Azorerne ved Evropa, skønt de har
en aldeles oceansk Karakter og ved et c. 1500 km bredt og c. 5000 m dybt Bækken
skilles fra Portugal.
Evropas nordligste Punkt er Nordkap paa Magerø, 71° 11’ n. Br. (det nord- \
ligste Punkt paa Fastlandet er Nordkyn, 71 0 8’ n. Br.), det sydligste er Kap Tarifa
eller rettere Kap Punta Marroqui ved Gibraltarstrædet, 360 n. Br., paa samme
Bredde som Malta (det sydligste Punkt paa Sicilien, Kap Porto di Palo, ligger under
36° 40’ n. Br., det sydligste Punkt paa Grækenland, Kap Matapan, under 36° 23’
n. Br.). Det vestligste Punkt i Evropa er Kap da Roca ved Lissabon, 9° 27’ v. L.
(Irlands Vestspids ligger dog under 10° 25’ v. L.), den østlige Grænse gaar i Ural
langs den 60. Meridian, men mod N. naar Ural c. 66° ø. L. Naar man altsaa ser
bort fra de ovennævnte fjærnere liggende Øer, strækker Evropa sig gennem knap
36 Breddegrader og 75 Længdegrader. Linjen mellem Nordkap og Kap Matapan er
4000 km, Linjen fra Kap de Säo Vicente til Urals yderste Grænse mod NØ. er
5700 km.
Evropas Fladeindhold er ikke saa let at angive, som man skulde tro.
Ikke alene ændres Tallet stadigt, efterhaanden som Opmaalingen for de enkelte
Lande bliver nøjagtigere, men navnlig beror de afvigende Opgivelser paa Usikker-
heden om Østgrænsen og om, hvilke Øer der skal regnes med til Verdensdelen, idet
man enten kan følge den politiske Inddeling og medtage, hvilke Lande og Øer
administrativt regnes med, eller følge de fysiske Grænser. I det første Tilfælde skal
f. Eks. Island og Azorerne regnes med, i det andet ikke. De almindelige Opgivelser
varierer mellem c. 9,5 og noget over 10 Mill. km2. Følges de ovenfor angivne Græn-