6
Europa.
ser, Manytsjlavningen, saa at det asovske Hav ikke medtages, men derimod Novaja
Semlja, Island og Azorerne, bliver Tallet c. 9,9 Mill. (9,898,800), tages det asovske
Hav med, bliver det noget større. Det rigtigste er at afrunde Tallet og sige, at Ev-
ropa er h e n v e d 10 Mill. km2.
Evropas Kerne bestaar af en næsten retvinklet Trekant, hvis tre Vinkel-
spidser ligger i det inderste af den biscayiske Bugt, ved Nordspidsen af det kaspi-
ske Hav og ved Waigatsjstrædet; Hypotenusen fra den biscayiske Bugt til Waigatsj -
strædet er c. 4600 km., Kathederne er: fra Waigatsj til det kaspiske Hav c. 2600 km,
fra det kaspiske Hav til det biscayiske Hav c. 4100 km; efter disse Linjer er Tre-
kanten 6,5 Mill. km2. Forgreningerne, Halvøerne, er c. 2,8 Mill. km2. Stærkest
udviklede er Forgreningerne mod S. i de tre sydeuropæiske Halvøer. Mod N. er der
kun een større Halvø, men den er ogsaa i sin tredobbelte Forgrening, Kola, den
skandinauiske Haluø og Finland, saa stor som alle de andre Halvøer tilsammen,
naar Skillelinjen drages fra det hvide Hav til den finske Bugt. Disse nævnte Halv-
øer optræder som helt selvstændige Dele, andre er kun fremspringende Landsdele,
som Kanin i det nordlige Ishav, Cotentin og Bretagne paa Frankrigs Kyst; den
jydske Haluø maa snarere regnes til den første Kategori end til den sidste. Endelig
lægger man Mærke til Evropas Rigdom paa Øer; med de ovennævnte fjernere Øer
er de c. 670,000 km2, og der hersker den største Mangfoldighed, baade hvad Form,
Oprindelse og Fordeling angaar. Halvøerne og Øerne udgør saaledes henved 3,5
Mill, km2 og forholder sig altsaa til Kernen omtrent som 1 til 2, et Forhold, som
ikke naas af nogen af de andre Verdensdele.
c. Kyster. Have og Bugter. Evropas Kystudvikling er større end nogen
anden Verdensdels, paa de tre Sider omgives det af rigt forgrenede Have. Evropas
Kystlængde er i de store Træk mindst 38,000 km, mere detailleret angives den, med
Storbritannien og Irland, til henved 87,000 km, deraf gaar c. 10),600 paa det nordlige
Ishav, 57,500 paa det atlantiske Ocean og dets Indhave, 18,9000 paa Middelhavet og
det sorte Hav.
De nordlige Indhave er langt mindre dybe end de sydlige; ved en Sænkning
paa 150—200 m af Atlanterhavet, vilde det hvide Hav, Østersøen og Nordsøen svin-
de ind til ganske smaa Bækner, Frankrig vilde komme i fast Forbindelse med
Storbritannien og Irland, og Evropas Areal vilde tiltage med c. I1/? Mill. km2. Først
med den biscayiske Bugt begynder de dybere Indhave, som omkranser Verdens-
delen mod S.
Mod S. beskylles Verdensdelen af Middelhauet, c. 2,510,000 km2, med det
sorte Hau 2,970,000 km2. Da der i dette Indhav kun falder forholdsvis faa Floder
og dets Fordampning er betydelig, vilde det tage meget af i Vandmængde, hvis det
ikke stadig næredes ved en stærk Strømning fra Atlanterhavet gennem Gibraltar-
strædet (se p. 375). Som Længdeakse for Middelhavet gælder den 36. Breddekreds,
som i Oldtiden blev meget brugt til Orientering; denne Længdeakse er 3830 km
lang, men tages det sorte Hav med, er den Havarm, der skyder sig ind i Østkonti-
nentet, næsten 4500 km.
Middelhavet selv faler i to Hovedbækner, et vestligt, der er mindre
dybt, og som omtrent har Form af en stumpvinklet Trekant, hvis længste Side
dannes af Afrikas og Sicilians Nordkyst, og et østligt større og dybere Bækken,
der omtrent har Form af en Rektangel med to mere selvstændige Indhave mod N.
Begge Bækner forbindes ved det 140 km brede tunesiske eller sicilianske Stræde
mellem Kap Bon og Siciliens Vestspids. Strædet er ikke let al besejle for de Skibe,
der gaar mod V., paa Grund af Strømmen; Kap Bon kaldtes ogsaa i Oldtiden