Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Almindelig Oversigt. 7 „det forræderiske Forbjærg“; midt i Strædet ligger den brede Adventure Banke, hvor Vandstanden næppe er 50 m, ovre ved Kap Bon er der derimod 400 m dybt. — I det vestlige Bækken skelnes mellem det iberiske Hav mellem Marokko og Spanien, det baleariske med Valenciabugten, det galliske med Lionbugten, det ligu- riske med Genovabugten og endelig det tyrrhenske Hav, begrænset mod V. af Kor- sika og Sardinien, Øer, der ligesom de baleariske hviler paa isolerede Højder, om- givne af betydelige Dybder. — Det østlige Bækken begynder mod V. med det mindre dybe tunesiske Hav med den lille Syrte; derpaa følger det i Gennemsnit over 2000 m (største Dybde c. 4400 m) dybe ioniske Hav med den store Syrte mel- lem Sicilien og Kreta. Ved denne sidste 0 begynder den sidste Del af Middelhavet, det levantiske eller, som det gerne kaldes af Grækere og Tyrkere, hvide Hav. Det ene af de ovenomtalte selvstændigere Indhave er det adriatiske Hav (c. 130,000 km2), der ved det 70 km brede Otrantostrcede staar i Forbindelse med det ioniske Hav og ender med Triestbugten; kun i sin sydlige Halvdel, S. for Monte Gargano og Øgruppen Pelagosa, har det nogen større Dybde (indtil 1650 m). Fra det levan- tiske Hav kommer man ind i det andet Indhav, det af talrige Øer opfyldte ægceiske Hav, begrænset mod S. af Øen Kreta; mellem Øerne skelner man flere Bækner, hvor- af det betydeligste og dybeste (over 2000 m) er Kretahavet mellem denne 0 og Kykladerne. Ved det c. 60 km lange Dardanellerstræde, Marmarahavet og Strædet ved Kon- stantinopel staar det ægæiske Hav i Forbindelse med det sorte Hav (se i øvrigt p. 264), hvis Hovedbækken er indtil 2000 m dybt; derimod er dens to nordlige ved Krim adskilte Bugter, Odessabugten og endnu mere det asovske Hav (c. 37,000 km2), til hvilket det smalle Stræde ved Kertsj fører ind, begge meget lave. Den første betydelige Indskæring, som Atlanterhavet afsætter paa Evropas Vestside, er den biscayiske Bugt, der i en ret Vinkel gaar ind mellem den pyrenæiske Halvø og Frankrig; mod S. har den en betydelig Dybde, mod N. er den langt lavere. Mod N. staar Bugten ved Kanalen (La Manche) og ved det lave, 32 km brede Stræde ved Calais eller Dover, i Forbindelse med Nordsøen eller Vesterhavet, c. 570,000 km2. Grænsen drages mod N. af en Linje mellem Shetlandsøerne og Norges Kyst under c. 61 0 n. Br. Havet, som tidligere har været en mægtig Bugt, da Stor- britannien var landfast med Fastlandet, er ikke videre dybt, mod S. 40—50, mod N. 100 120 m (Gennemsnitsdybde 94, største 665 m); enkelte Steder danner Lav- ningerne store Banker, saaledes Doggers Banken, der strækker sig fra Englands Kyst over mod Jylland. Nordsøen har et rigt Dyreliv, da der ved den stærke Ebbe og Flod, de mægtige Strømninger og Storme foregaar store Bevægelser i Havet. Saltholdigheden er som Atlanterhavets; det samme er Tilfældet i Skagerak, der gaar ind mellem Jylland og Norges Kyst, og det maa derfor ogsaa betragtes som en Arm af Nordsøen. Noget andet er det med Kattegat, som vel i de større Dybder endnu har Verdenshavets Saltholdighed, men ved Overfladen bestaar af det lidet saltholdige Vand fra Østersøen; det maa derfor betragtes som dannende Over- gangen til dette sidste Indhav. Gennem de tre Stræder Lille Bælt, Store Bælt og Øresund kommer man ind i Østersøen (det baltiske Hav), der paa Grund af sit næsten ferske Vand og sin iso- lerede Beliggenhed mere har Karakteren af en stor Indsø. Det c. 410,000 km2 store Indhav er særdeles rigt paa Bugter og Indskæringer; de største er den bottniske Bugt mellem Finland og den skandinaviske Halvø, begrænset mod S. af Ålands- øerne og atter delt i en nordlig og sydlig Halvdel ved Indsnævringen Kvarken; den finske Bugt, der strækker sig 440 km ind S. for Finland; og endelig den rigaiske Bugt, begrænset af Øsel og den kuriske Halvø.