12
Europa.
det sydeuropæiske eller stedsegrønne Bæltes vigtigste Kulturplanter hører Frugter
som Oliven, Figen og Mandler, Kastanier og Vin; af Kornsorterne er de vigtigste
Ris og Majs; i de sydlige Dele mindei' Sukkerrøret, Bomulden, Palmer (Daddelpal-
men til 44° paa Rivieraen ved Genova) og nogle Kaktusarter oni Troperne; Agaxen
er indført fra Amerika. 2) Det mellemeuropæiske eller sydlige tempererede Bælte
naar mod V. til Englands Sydspids, 50 0 n. Br., men mod 0. i Rusland kun til c.
46 °. Skovene bestaar væsentlig af Eg, Bøg og Naaletræer. Ai Kornsorter er Hveden
den mest udbredte. Mest karakteristisk er Vinen; Nordgrænsen for Vinavlen gaar
fra Loires Munding til Rhinen noget S. for Bonn, derpaa langs Main gennem Bøh-
men, Mähren og Ungarn S. for Karpaterne, gennem det sydlige Rusland til Astra-
chan. Steppeegnene i det sydlige Rusland (den pontiske Provins) er til Dels skovløse
Græsstepper, der har deres frodige Tid om Foraaret. 3) Det nordeuropæiske eller
tempererede kolde Bælte naar mod V. til 63 o (Trondhjem), men sænker sig efter-
haanden mod 0. over den finske Bugt og naar Ural omtrent ved 55 °. I Skovene er
Bøgen overvejende mod V., Linden og Egen mod 0. og i de nordlige Egne, i Noid-
rusland er det særlig Lærkeskove; Grænsen for Egeskoven er i Norge ved c. 63, i
Sverige ved 61 0 n. Br. og fortsættes over St. Petersborg mod 0. Lil Ural, væsentlig
i Rusland dannende Grænsen mellem Sydens Løvskove og Nordens Naaleskove. Af
Kornsorter træffes vel endnu Hvede, men Rug er den vigtigste, desuden Havre og
Byg. 4) Det kolde Bælte har kun lidet Skov, mod S., bestaaende af til Dels for-
krøblet Fyr og Birk. Af Kornsorter træffes Byg og Havre, i Norge til 70°, i Rusland
til 67 °, Kartoflen naar i Norge ligeledes til 70°. I Tundraerne endelig, N. ior Polar-
kredsen, findes kun Mos og Lavarter, henholdsvis i de fugtige og tørre Tundraegne.
I Dyreverdenen, der efter Wallaces Inddeling hører til den palæarktiske
Region (andre har dog i den nyeste Tid sammenfattet den under een Region, den
polarktiske, med de andre Lande, der samler sig om Nordpolen), kan man ogsaa
skelne mellem Middelhauslandenes Fauna, der har en Del tilfælles med Noidafxika
og Sydvestasien, Steppeegnenes, som ogsaa til Dels danner Overgang til Asien,
Mellemeuropas og den arktiske Fauna. Dyreverdenen har gennemgaaende en Ka-
rakter, der svarer til alle de øvrige Forhold. De kolossale Former mangler, de vilde
Dyreformer er stærkt tilbagetrængte, og af større Rovdyrformer findes kun Bjør-
nen, Ulven og Lossen, ogsaa Reptilier er kun repræsenterede i ringe Grad, mest i
Syden; de nyttige Dyreformer er de langt overvejende, og i ingen anden Verdensdel
er Husdyrene saa almindelig udbredte, for de nordlige Egne er Rensdyret, for
de sydlige Muldyret karakteristisk. I det hele findes langt større Ensformighed i
Dyre- end i Planteverdenen, overalt omtrent findes de samme Dyreformer, kun
Rensdyret og Elsdyret er ejendommelige for Norden, mod S. minder nogle Firben,
Slanger og Insekter om, at man nærmer sig Troperne. I Almindelighed kan man
sige, at i Syden er der flere Arter, i Norden flere Individer, særlig er de nordlige
Have, Søer og Floder rige paa Fisk.
f. Befolkningen. Evropas tidligere Befolkning kender man intet til; maaske
har den været oprindelig, maaske er den indvandret. Den nuværende Befolkning ei
for den allerstørste Del indvandret fra Asien. Nogle af Folkene synes at være ind-
vandrede over Lilleasien, som de græske og italiske Folk, andre er komne ind
gennem den saakaldte uralske Folkeport mellem det kaspiske Hav og Ural, som
Kelter, Germaner og Slaver, atter andre er indvandrede over Ural, saaledes den
finske Stamme. Spaniens og maaske hele Verdensdelens ældste Befolkning, Ibererne,
synes derimod at være komne over fra Afrika.