Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Almindelig Oversigt 11 paa O 11 naar saaledes Nordkap, 71 0 n. Br., medens den i Amerika kun naar c. 62° n. Bi., og kun Halvøen Kola og Egnene om Petsjora har en Aarstemperatur paa under 0° C.; Isotermen paa 5° gaar omtrent over Trondhjem, Kristiania, rigaiske Bugt og Moskva, den paa 15° gaar over Nordspanien og Egnene ved Lion- og Genovabugten nogenlunde lige mod 0.; Evropas Sydkyster ligger omtrent under Isotermen paa 19 °. I det væsentlige maa Evropa siges at have Kystklima, navnlig Vest- og Mellenievropa; jo mere man kommer mod 0., jo mere nærmer det sig dog Fastlandsklimaet. Den aarlige Middeltemperatur for hele Evropa kan siges al ligge mellem c. -2- 8 og + 19 °; de største iagttagne Temperaturer er + 41 0 (ved det asovske Hav) og 4- 51 0 (inde i det nordlige Norge). Hertil kommer, at Nedbøren omtrent overalt er rigelig, saa at der ikke forekommer større Ørkenegne, og nogen- lunde ligelig fordelt over hele Aaret. Skønt saaledes næsten hele Verdensdelen ligger i det tempererede Bælte, er der naturligvis mange Forskelligheder i Klimaet, og man skelner derfor mellem flere klimatiske Bælter eller Provinser. Bedst begrænsede er det kolde Bælte N. for Polarkredsen og det h e d e eller s y d e v r o p æ i s k e, der indbefatter de sydevro- pæiske Halvøer — dog Balkanhalvøen kun S. for Bjærgene — samt Provence. Det karakteristiske ved det første er den 8—9 Maaneder lange Vinter og den korte varme Sommer, dog er Ekstremerne her ikke saa store som i Asien under samme Breddegrader; Januars Middeltemperatur er c. 12 til — 18 0 C., Julis 8__14° C. Det andet Bæltes Kendemærker er det ensartede Klima, der bevirkes dels af den beskyttende Bjærgmur mod N., dels af Middelhavet mod S., og Vinterregn og tørre Somre; Middeltemperatur mod S. er c. 19, mod N. 15° C. Vanskeligere er det at bestemme de mellemliggende Egnes Klima; de kan ikke betegnes som særlig havende tempereret Klima, navnlig er Forskellen betydelig mellem de vestlige og østlige Egne; vanskeligst er dog Begrænsningen i Mellemevropa. paa Grund af de vekslende Jordbundsforhold. I det hele kan det tempererede Bælte kendetegnes ved Nedbør paa alle Aarstider, men med Aftagen af Regnmængden fra V. til 0. ligesom 1 iltagen af Varmeforskellen mellem Sommer og Vinter. Man har opstillet tre Pro- \insei - Bælter kan de ikke kaldes, da den vestøstlige Retning ikke er den frem- herskende , nemlig den oceanske, baltiske og pontiske Provins, uden at der dog kan fastsættes bestemte Grænser imellem dem. Den oceanske Provins omfatter de Lande, der vender ud til Atlanterhavet (undtagen den pyrenæiske Halvø), og de, der er lejrede om Nordsøen, Grænsen ligger noget 0. for 10° 0. L.; det karakteri- stiske er den milde Vintertemperatur og i det hele den ringere Forskel mellem Sommer- og Vintertemperaturerne; Middeltemperatur mod S. er c. 15, mod N. 3 0 C. Nedbøren, der navnlig er rigelig om Efteraar og Vinter, er stor, især paa Irlands Skotlands og Norges Vestkyster. Til den baltiske Provins hører hovedsagelig den nordlige Halvdel af det østevropæiske Lavland og den østlige Del af Skandinavien: det karakteristiske er, at de skandinaviske Bjærge udelukker Oceanets mildnende Indflydelse, og at der derfor er større Forskel paa Sommer- og Vintertemperaturen. De samme Kendetegn gælder vel ogsaa for den pontiske Provins, der indbefatter den sydlige Del af Østevropa — Skillelinien mellem de to Provinser gaar omtrent over Wien, Krakau, Moskva og Kasan —, men den sidste har en kortere Vinter, langt varmere Sommer og mindre Regn end den første. — I øvrigt vil de klimatiske Forhold blive nærmere omtalte under de enkelte Lande. I Planteverdenen skelner man væsentlig mellem de fire Vegetations- former: Middelhavsfloraen, Stepperegionen, i det sydlige tempererede Bælte, Skov- landet, som hører til det sydlige og nordlige tempererede Bælte, og som er den videst udbredte Form, og Tundraen (c. 3 % af Arealet) i det kolde Bælte. 1) Til