Almindelig Oversigt
11
paa O 11 naar saaledes Nordkap, 71 0 n. Br., medens den i Amerika kun naar c. 62°
n. Bi., og kun Halvøen Kola og Egnene om Petsjora har en Aarstemperatur paa
under 0° C.; Isotermen paa 5° gaar omtrent over Trondhjem, Kristiania, rigaiske
Bugt og Moskva, den paa 15° gaar over Nordspanien og Egnene ved Lion- og
Genovabugten nogenlunde lige mod 0.; Evropas Sydkyster ligger omtrent under
Isotermen paa 19 °. I det væsentlige maa Evropa siges at have Kystklima,
navnlig Vest- og Mellenievropa; jo mere man kommer mod 0., jo mere nærmer det
sig dog Fastlandsklimaet. Den aarlige Middeltemperatur for hele Evropa kan siges
al ligge mellem c. -2- 8 og + 19 °; de største iagttagne Temperaturer er + 41 0 (ved
det asovske Hav) og 4- 51 0 (inde i det nordlige Norge). Hertil kommer, at Nedbøren
omtrent overalt er rigelig, saa at der ikke forekommer større Ørkenegne, og nogen-
lunde ligelig fordelt over hele Aaret.
Skønt saaledes næsten hele Verdensdelen ligger i det tempererede Bælte, er der
naturligvis mange Forskelligheder i Klimaet, og man skelner derfor mellem flere
klimatiske Bælter eller Provinser. Bedst begrænsede er det kolde Bælte N. for
Polarkredsen og det h e d e eller s y d e v r o p æ i s k e, der indbefatter de sydevro-
pæiske Halvøer — dog Balkanhalvøen kun S. for Bjærgene — samt Provence. Det
karakteristiske ved det første er den 8—9 Maaneder lange Vinter og den korte
varme Sommer, dog er Ekstremerne her ikke saa store som i Asien under samme
Breddegrader; Januars Middeltemperatur er c. 12 til — 18 0 C., Julis 8__14° C.
Det andet Bæltes Kendemærker er det ensartede Klima, der bevirkes dels af den
beskyttende Bjærgmur mod N., dels af Middelhavet mod S., og Vinterregn og
tørre Somre; Middeltemperatur mod S. er c. 19, mod N. 15° C. Vanskeligere er
det at bestemme de mellemliggende Egnes Klima; de kan ikke betegnes som særlig
havende tempereret Klima, navnlig er Forskellen betydelig mellem de vestlige og
østlige Egne; vanskeligst er dog Begrænsningen i Mellemevropa. paa Grund af de
vekslende Jordbundsforhold. I det hele kan det tempererede Bælte kendetegnes ved
Nedbør paa alle Aarstider, men med Aftagen af Regnmængden fra V. til 0. ligesom
1 iltagen af Varmeforskellen mellem Sommer og Vinter. Man har opstillet tre Pro-
\insei - Bælter kan de ikke kaldes, da den vestøstlige Retning ikke er den frem-
herskende , nemlig den oceanske, baltiske og pontiske Provins, uden at der dog
kan fastsættes bestemte Grænser imellem dem. Den oceanske Provins omfatter de
Lande, der vender ud til Atlanterhavet (undtagen den pyrenæiske Halvø), og de,
der er lejrede om Nordsøen, Grænsen ligger noget 0. for 10° 0. L.; det karakteri-
stiske er den milde Vintertemperatur og i det hele den ringere Forskel mellem
Sommer- og Vintertemperaturerne; Middeltemperatur mod S. er c. 15, mod N. 3 0 C.
Nedbøren, der navnlig er rigelig om Efteraar og Vinter, er stor, især paa Irlands
Skotlands og Norges Vestkyster. Til den baltiske Provins hører hovedsagelig den
nordlige Halvdel af det østevropæiske Lavland og den østlige Del af Skandinavien:
det karakteristiske er, at de skandinaviske Bjærge udelukker Oceanets mildnende
Indflydelse, og at der derfor er større Forskel paa Sommer- og Vintertemperaturen.
De samme Kendetegn gælder vel ogsaa for den pontiske Provins, der indbefatter
den sydlige Del af Østevropa — Skillelinien mellem de to Provinser gaar omtrent
over Wien, Krakau, Moskva og Kasan —, men den sidste har en kortere Vinter,
langt varmere Sommer og mindre Regn end den første. — I øvrigt vil de klimatiske
Forhold blive nærmere omtalte under de enkelte Lande.
I Planteverdenen skelner man væsentlig mellem de fire Vegetations-
former: Middelhavsfloraen, Stepperegionen, i det sydlige tempererede Bælte, Skov-
landet, som hører til det sydlige og nordlige tempererede Bælte, og som er den
videst udbredte Form, og Tundraen (c. 3 % af Arealet) i det kolde Bælte. 1) Til