Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
FØRSTE KAPITEL SYDEVROPA DEN PYRENÆISKE HALVØ 4 1. Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids. a. Den pyrenæiske eller iberiske Halvø, den mindst indskaarne af de sydeuro- pæiske Halvøer, danner et Trapez (i Oldtiden sammenlignede man den med en ud- spændt Oksehud), tilspidset mod S. med en lille c. 6500 km2 stor Trekant mellem Guadalquivirs Munding og Malaga. Mellem det nordligste Punkt, Kap de Vares, 43° 47’ n. Br. og det sydligste, Punta Marroqui, 36 °, er der c. 890 km; mellem det østligste Punkt, Kap de Créus, 3 o 19’ ø. L., og det vestligste, Kap da Roca, 9 o 27’ v. L., er der c. 1100 km. Da den vestlige Side af Trapezet comtrent gaar langs den 9. Meridian, men den østlige Side derimod forløber fra N(0. til SV., skærende 5 Meridianer, er Diagonalerne ulige store. Linjen fra Kap dee Finisterre til Kap de Gata, er 930 km, fra Kap de Créus til Kap de Säo Vicente? er der 1220 km. Den mindste Side af Trapezet er vendt mod S. — imellem Kaip de Gata og Kap de Sao Vicente er der c. 670 km den største er vendt mod N„ der er c. 1040 km mellem Kap de Créus og Kap de Finisterre; her er Halvøen paa en Strækning af c. 430 km landfast med det øvrige Evropa. Hele Halvøens Størrelse er c. 590,000 km2. Den pyrenæiske Halvø er den mindst tilgængelige, mest egenartede Del af det evropæiske Fastland. Dens forholdsvis store Bredde, den gennemgaaende Karakter af Højland den store Mangel paa sejlbare Floder og paa dybere Indskæringer lige- som ogsaa den ringe Ødannelse og de store Havdybder, der omgiver den, samt det hede Klima minder om det afrikanske Fastland. b. Kysterne har som sagt ingen gunstig Form. Fra det inderste af den biscayiske Bugt forløber den stejle og temmelig utilgængelige Nordkyst — af Havnene Portugalete og Santander er kun den sidste af større Betydning i vestlig Hovedretning til Kap de Vares, c. 500 km. Herfra drejer Kysten c. 150 km mod SV. over Kap Ortegal til Kap de Finisterre, 9° 20’ v. L.; Kysten er ogsaa her stejl og klippefuld, men indskaaren med dybe Fjorde, de saakaldte R i a s, der dannet en Mængde smaa og gode Havne, hvoraf de største og bedste er Coruna og Ferrol; det er den eneste Kyst i Spanien, hvor Sømandslivet spiller nogen egentlig Rolle, en Sandbanke uden for Kap de Finisterre udbyttes særlig af de galiciske Fiskere. Fra Kap de Finisterre gaar Vestkysten over 450 km i sydlig Hovedretning