Horisontal Udstrækning og ydre Omrids.
17
over Kap Carvoeiro, uden for hvilket Klippeøerne Berlenga ligger, til Kap da Roca;
i Begyndelsen har den den samme stejle og indskaarne Karakter — den bedste
Bugt er Vigobugten —, men S. for Minhos Munding bliver den ensformig, flad og
hist og her ledsaget af Strandsøer som Aveirosøen; den eneste gode Havn er Oporto.
Fra Kap da Roca gaar Kysten over Tajos Munding, der danner Lissabons udmær-
kede Havn, og Kap Espichel i to Afsatser ind til Bugten ved Setubal, for derfra at
gaa c. 170 km mod S. til Kap de Säo Vicente; paa den sidste Strækning er den for
del meste flad og besat med Klitter.
Fra Kap de Säo Vicente gaar Sydkysten c. 370 km først i østlig, derpaa i
sydøstlig Hovedretning til Kap Tarifa og Punta Marroqui, saaledes dannende Cadiz
Gibraltar.
Bugten; den første Del af Kysten, til Faro, har mest en stejl Karakter, men derpaa
bliver det en Flyvesandskyst med mægtige, indtil over 100 m høje Klitter (las Are-
nas Gordas) og store Strandsumpe, de saakaldte Marismas; den bedste Havn her
er Cadiz’. Fra Kap Trafalgar bliver Kysten atter stejl og klippefuld. Kysten gaar fra
Punta Marroqui 24 km lidt mod NØ. til Gibraltar eller Punta de Europa, som paa
sin Vestside har den lille, men dybe Algecirasbugt. Fra dette Punkt gaar Middel-
havskysten c. 350 km mod NØ. over Malaga og derpaa i østlig Hovedretning til Kap
de Gata; den er hele Vejen stejl og sønderreven med mange smaa Bugter, de vig-
tigste er Malaga og Almeria.
Fra Kap de Gata, hvor Østkysten begynder, gaar den næsten utilgængelige
Klippekyst, med Havnen Cartagena, c. 200 km mod NØ. til Kap de Palos og fort-
sættes derpaa andre 200 km i samme Retning først som flad Kyst (Strandsøen Mar
menor), derpaa fra den gode Havn Alicante atter stejlt til Kap de la Nao. Fra dette
sidste fremspringende Punkt slaar Kysten ind mod NV., hvorved den danner Bug-
ten ved Valencia, for derpaa atter at gaa i den nordøstlige Hovedretning til Kap
Bagur. Paa det første Stykke, c. 270 km, til Ebros Munding er Kysten flad, besat
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog. IL 2