Naturforhold.
25
ligere var den sejlbar til Cordoba. V. for Guadalquivir udmunder i Huelvabugten
Tinto, mod 0. udmunder den delvis sejlbare Guadalete. I Arabernes Tid var hele
Andalusiens Lavland godt kultiveret, nu ligger store Strækninger øde som Stepper,
saaledes Egnen S. for Cordoba. Vegetationen i den frugtbare Floddal har et helt
afrikansk Præg; foruden de subtropiske Planter dyrkes Sukker, Bomuld, Batater
og Kochenillekaktus; der vokser Dadelpalmer, Agaver, Olietræer og Kastanier; Sko-
vene bestaar mest af Pinier og Korkeg.
SØ. og S. for dette Lavland ligger Højandalusien eller Granadas Bjærgland,
der udgaar bredt fra NØ., knyttet til det ovennævnte Bjærgland mellem Murcia og
Andalusien, og løber smallere til mod SV. Det bestaar, særlig mod 0. i den bredere
Del, af en Række Plateauer, begrænsede mod S. af mægtige Randbjærge, hvis Ter-
rasser atter skilles fra Havet ved lavere Kystbjærge. Østligst ligger Sierra de los
Filabres, derpaa Guadix’ Plateau, begrænset mod S. af den mægtige, kun 80 km
lange og 40 km brede Kæde Sierra Nevada, ø: Snebjærgene, hvis skarpe Kam ender
mod V. i Halvøens højeste Punkt Cumbre de Mulahacen, 3481 m, og Pico de Veleta,
3470 m; men da kun faa andre Punkter hæver sig over 3300 m, er den evige Sne-
region ringe, og Gletschere mangler næsten ganske; V. for Sierra Nevada fortsættes
Bjærgene i Sierra de Ahnijara, Sierra de Alhama (Sierra Tejeda), Sierra de Abda-
lajes og, skilt ved Floden Guadalhorces Dal fra det sydvestligste Parti, Rondas Pla-
teau (Sierra de Ronda). Mod S. falder de af til dybe og snævre Længdedale, de
saakaldte Alpujarras. Et fra Cumbre de Mulahacen nordlig gaaende Højdedrag
skiller Guadix’ Plateau fra det andet Plateau, Vega de Granada, Kystbjærgene be-
gynder 0. for Almeria med Sierra de Alhamilla og ender ved Guadiaros Munding
N. for Gibraltar; den isolerede Gibraltarklippe betragtes i øvrigt som den yderste
Udløber af Kystbjærgene. De deles ved Floddale i flere Kæder, af hvilke den nøgne,
paa Sølv og Bly rige Sierra de Gador er den betydeligste (højeste Punkt c. 2320 m).
Vestligere fjærner Kystbjærgene sig fra Havet, givende Plads for Malagas Bækken.
d. I Almindelighed har Halvøen vel sydevropæisk Klima — Aarsvarmelinjen
14° gaar langs Nordkysten, 18° langs Sydkysten, den aarlige Regnmængde er i
Gennemsnit c. 63,3 cm —, men der er dog store Forskelligheder og Modsætninger.
— Landskaberne ved Nordranden har nærmest Mellemevropas Klima; de hyppige
Vest- og Nordvestvinde bringer rigelig Regn; Santiago har en Middeltemperatur af
13° (Jan. 7,5°, Juli 19 °) og en aarlig Regnmængde af 165 cm, Oviedos Middel-
temperatur er 12,5 (6,4° og 19°), en Regnmængde af 83,5 cm. — Det centrale Høj-
land har et udpræget tørt Klima, der nærmer sig til Fastlandsklimaet, da Rand-
bjærgene udelukker Havets Indflydelse. Der er stor Forskel paa Sommer- og Vinter-
temperaturerne; Madrid har saaledes en Middeltemperatur paa 13,5°, 4,9 0 i Januar,
24,5° i Juli, men Heden om Sommeren stiger ofte til 40 °, og Vinteren har ikke
sjældent Temperaturer paa _r_ 7 0 og mere (lavest iagttaget 11,9 °); et Ordsprog
siger ogsaa, at Madrid har 3 Maaneder Vinter og 9 Maaneder Helvede; der sker
ogsaa voldsomme Spring i Dag- og Nattemperaturerne. Regnmængden, der mest
falder Forfar og Efteraar, er ringe; Salamanca har 27,5, Madrid 41,9 cm, sjælden '
overstiger den 50 cm. — Vestkysten, der har en mere oceansk Karakter, har langt
mindre Forskel paa Aarstiderne og en langt større Regnmængde; Lissabons Middel-
temperatur er 15,60, Jan. 10,3°, Juli 21,7 °, og Regnmængden er 72,5 cm; for Coim-
bra er Middeltemperaturen 14,6°, Jan. 9,5 °, Juli 20,g °, og Regnmængden er 89,4 cm.
— Østkysten er derimod ikke meget bedre stillet end Højlandet. Barcelonas Middel-
temperatur er 17°, Jan. 9 °, Juli 26 °, og Regnmængden 57 cm, for Murcia er Tallene
17 0 (9,3° og 26°) og 38 cm. — Paa den anden Side kan der efter den tørre Tid ind-