24
Den pyrenæiske Halvø.
sølv rige Sierra de Almaden (Sierra de la Alcudia). Systemet bliver efterhaanden
lavere og breder sig mere og mere hen imod Guadiana (Sierra de Aracena]; og det
fortsættes paa den anden Side af denne Flods Gennembrud ind i Portugal i Serra
de Monchique eller de algarviske Bjærge (højeste Punkt er Foia, c. 900 m), der
skiller det øvrige Portugal fra den frugtbare Provins Algarve.
c. S. for Sierra Morena ligger det andalusiske Lavland, der gennemstrømmes
af Guadalquivir, af Araberne kaldet Vadi el kebir, den store Flod, Oldtidens Bætis
(hvorefter Sydspanien ofte er blevet kaldt det bætiske Spanien), c. 600 km med et
c. 55,000 km2 stort Opland. Den er den korteste af de fire store pyrenæiske Floder,
Tajodalen ved Valladolid.
der løber til Atlanterhavet, men den vandrigeste paa Grund af sine stærkt for-
grenede Kildefloder. Floden udspringer paa Bjærglandet mellem Andalusien og
Murcia, hvilket forbinder Sierra Morena med Granadas Højland. Dette Bjærgland
dannes af mange enkelte Kæder, der gaar i Retning fra VSV. til ØNØ. og taber sig
i Terrasser ud til Havet, indtil de ender i Kap de la Nao; enkelte Steder lader de
dog Plads til frugtbare Kystsletter, som Murcias Huertas. Det ovennævnte Bjærg-
land, der hovedsagelig bestaar af Sandsten og Jurakalk, gennemstrømmes af Segura,
der udmunder NØ. for Murcia. I Nærheden af Gruppen La Sagra, 2400 in, paa
Sierra del Pozo, udspringer Guadalquivir, der snart slaar ind i vestlig Retning og
modtager fra S. den anden Kildeflod, Guadiana menor, medens den fra N. faar
Tilløb af en tredje Kildeflod, Guadalimar, atter forstærket ved Guadarmena. Guadal-
quivirs Bækken deles i et ø vr e og et 5 Gange større nedre Bækken, det egent-
lige andalusiske Lavland, der atter ved Guadalquivirs Biflod Genil (Jenil) deles i
Campina de Cordoba og Sevillas Lavland. Noget før Sevilla forandrer Floden sit
sydvestlige til et mere sydligt Løb; neden for Sevilla spalter den sig og danner to
store Øer med yppige Græsgange; fra Sevilla er den sejlbar for større Skibe, tid-
X