Naturforhold.
23
m. V. for Sien a de Guadarrama udvider Kæden sig til store Parameras, saaledes
Paramera de Avila, der ved Alberches og Tormes’ Floddale mod S. skilles fra den
mægtige Sierra de Gredos, hvis højeste Punkt er Plaza de Almanzor, 2660 m. Denne
Kæde skilles atter ved Alag ons Floddal fra den vestligere Sierra de Gat a (højeste
Punkter 2200 m), som atter fortsættes i Portugal af Serra da Estrella, hvis højeste
Punkt Malhao, naar ca. 1990 m; langs denne sidste Kædes Nordaffald løber Floden
Mondego, langs dens Sydaffald Zezere. De sidste Led af de castilianske Skillebjærge
er de lavere Serra da Arrabida og Serra da Cintra (c. 500 m), der ender i det 127 m
høje Kap da Roca; kun Serra da Cintra kan opvise vulkansk Virksomhed.
S. for de castilianske Skillebjærge ligger den ny castilianske Højslette, som er
noget lavere end den gammelcastilianske — Gennemsnitshøjde c. 700 m —, med
hvilken den i øvrigt staar i Forbindelse mod NØ., idet Siguenzas Plateau ved et
Højdedrag knyttes til Sorias Plateau. Ved nogle mindre Skillebjærge, Montes de
Toledo og Sierra de Guadelupe (højeste Punkt Cabeza del Moro, 1558 m), deles
atter den nycastilianske Højslette i to Dele, hvoraf den nordlige er den laveste.
Naar undtages en Del af Estremadura, er det meste tørre Heder, oversaaede med
Granitblokke og dækkede med Cistus, 1 imian, Gyvel og Tidsler, som afgiver det
vigtigste Foder for Faarene; Landskabet La Mancha, mod SØ. i Nycastilien, som
begrænses mod S. af Albacetes Plateau, er en aldeles jævn, tør Steppe; ogsaa Alem-
tejo mod V. i Portugal er et ensformigt Steppeland. De to Dele af Højsletten har
hver sin Flod. — Mod N. løber Tajo, portug. Te jo (Oldtidens Tagus), henved 909
km med et c. 80,000 km2 stort Opland; den udspringer paa de p. 22 nævnte Montes
Universales, løber først mod NV., men vender sig derpaa mod SV. og V.; indtil
Alcantara har den mest stejle Bredder, ved Portugals Grænse bliver de fladere;
vel kan Floden herfra besejles af Baade, men først ved Abrantes, 23 m, 144 km fra
Mundingen, er den sejlbar for større Skibe. Ved Aranjuez optager den i højre Bred
Jarama, der kommer fra Somosierra og atter har Bifloderne Henares og den lille,
næsten udtørrede Manzanares, der gennemstrømmer Madrid; desuden optager Tajo
i højre Bred Alberche, Tietar, Alagon og Zezere; i venstre Bred optager den Zatas.
I den sydlige Del af Højsletten løber Guadiana (Arabernes Vadi Ana, Oldtidens
Anas), 830 km med et c. 65,000 km2 stort Opland, den mest ufuldkomne af alle
Hahøens Floder. I den aldeles flade la Mancha stagnerer den næsten helt, og det
er derfor vanskeligt at angive dens Kilder, som Kildefloder anses de fra NØ. kom-
mende Zancara og Giguela. Om Sommeren forsvinder Zancara ofte helt, kun om
Vinteren, naar det regner stærkt og den faar Tilløb fra flere Sumpe, „Guadianas
Øjne , los Ojos, flyder den rigeligt. Sit Løb i vestlig Hovedretning, under hvilket den
optager af større Bifloder Jabalon og Zujar, forandrer den ved Badajoz, 155 in, til
en sydlig, gennemstrømmende en snæver Klippekløft; først S. for Pulo de Lobo, □ :
l Ivespringet, c. 60 km fra Mundingen, bliver den sejlbar.
4. Det centrale Højlands Sydrand dannes af Sierra Morena, o: de sorte Bjærge,
saaledes Kaldte paa Grund af den rige Vegetation; det er dog ikke nogen egentlig
Bjæigkæde, men blot den noget hævede Plateaurand, som set fra den andalusiske
Dal tager sig ud som Bjærge; den kan i sin Helhed betegnes som de sydlige iberiske
Randbjærge. De begynder mod 0. med Sierra de Alcaraz, c. 1800 m, og gaar i vest-
sydvestlig Retning, delte i flere Afdelinger, som gennembrydes af Floder, til Kap
de Sao Vicente. Randbjærgene, som i Sierra Morena hæver sig til henved 1200 m,
er rige paa Metaller og har for det meste afrundede Former. Kun den østlige Del
kaldes af Spanierne Sierra Morena; midt i denne fører Passet Despenaperros, c.
1150 m, fra Nycastilien til Andalusien. Vestligere spalter Kæden sig om den stenede,
af Granit bestaaende Højslette Los Pedroches, mod N. begrænset af den paa Kvik-