Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
22 Den pyrenæiske Halvø. Det iberiske Bjærgsystem deles i to større Grupper 'ed Floden Jaion. Den første Gruppe begynder mod NV. med Sierra de la Demaria eller Sierra de Oca, hvis højeste Top er Cerro de San Lorenzo, 2304 m, og fortættes med en Kam paa 1000—1200 m mod SØ., indtil den atter i Sierra del Moncay stiger til 2315 m. Den anden Gruppe hinsides Jaion begynder med den mægtige øe og stenede Paramera de la Molina, der mod S. gaar over i det af frugtbare Flod da: gennemfurede Bjærg- land Sierra de Albarracin og Serrania de Cuenca, c. 1800 e Kernen i det straale- formet forgrenede Bjærgland er Muela de San Juan, 1610 n i Montes Universales, i hydrografisk Henseende et af de interessanteste Punkterpaa hele Halvøen, da Floderne Tajo, Guadalaviar og Jucar udspringer her og baer sig Vej til de for- skellige Sider. De valencianske og sydcataloniske Bjærgterrasser er nest nøgne maleriske Højdedrag med mægtige, dristige Former (som Pena Golos, 1812 mj, der falder temmelig brat af til Ebrodalen, men hvis Affald til Kysten c mere jævnt; paa den smalle Kystsøm ligger ved Flodmundingerne de frugtbare Hi e r t a s eller Vegas; særlig nævnes Valenciadalen ved Mundingen af Guadalaviar e\\er Rio blanco (Old- tidens Turid]; den frugtbargøres ikke alene af talrige Bjægstrømme, men ogsaa ved kunstige Brønde, der er anlagte paa Bjærgskraaningern, og stammer fra Ara- bernes Tid. S. for Guadalaviar og omkring Jucar (med Bifbden Gabriel) har Ter- rasserne en langt bredere Form end mod N.; de klodsede isolerede Toppe her kaldes Muelas, o: Kindtænder. 3. Den gammelcastilianske og Leons Højslette er i G-nnemsnit 800 m høj. Den er højest mod NØ. i Sorias Plateau, c. 1050 m, Burgos Jgger 850, Leon 800 ni højt, lavest er den mod SV. Navnlig i Midten er det en tø-, planteløs Flade, for største Delen dækket med Grusmasser og ufrugtbart Ler; hvor Jordbunden er salt- holdig, som i Valladolids Omegn, antager Sletten aldeles Steppens Karakter. Vand- løbene har som alle Plateaustrømme dannet sig dybe Lejer i den løse Jordbund. En eneste Flod, Duero, portug. Douro (Oldtidens Durius), 770 Ikm med et c. 100,000 km2 stort Opland, har samlet alle Vandene. Den udspringer paa Sorias Plateau, løber først mod S., men vender sig derpaa i vestlig Hovedretning; den bliver vel allerede ved Aranda sejlbar for Baade, men dens ulige Vandstand og den stærke Tilsanding gør den uskikket til Samfærdselsmiddel. Ved Portugals Grænse (600 m) bryder den mod SV. gennem Bjærgene som en vild Bjærgstrøm og drejer derpaa mod V.; langt ind i Portugal er Siderne af Floddalen 4—500 m høje, kun en Snes km fra Kysten udvider Dalen sig, og Floden bliver sejlbar for Skibe. I højre Bred optager den Pisuerga, langs hvis Leje der er gravet den castilianske Kanal, som tjener til Transport for Produkterne fra Tierra de Campos, det nordlige Spaniens Kornkammer. Neden for Zamora optager Duero Esla; dens Bifloder i venstre Bred, Tormes, Agueda og Coa, er mindre betydelige. Den gammelcastilianske Højslette begrænses mod S. af en Række af Bjærg- kæder, der under eet Navn kaldes de castilianske Skillebjærge, der paa en Stræk- ning af c. 700 km danner Vandskellet mellem N. og S. De begynder mod NØ. ved Jaions Kilder og gaar i sydvestlig Hovedretning, indtil de falder stejlt af til Havet i Kap da Roca; paa Grund af den nycastilianske Højslettes ringere Højde er de mest imponerende sete fra S. Begyndende i Altos de Barahona, 1300 m, hæver de sig snart betydeligt i den næsten hele Aaret snedækkede Sierra de Guadarrama (Old- tidens Montes Carpetani), hvis højeste Punkt er Pico de Penalara, 2405 m; lige V. for dette gaar Hovedvejen mellem Gammel- og Nycastilien over Passet Navacerra- da, c. 1780 m, hvor Jærnbanen er ført gennem en Tunnel; i den østlige Del af Bjærgene gaar den direkte Vej fra Burgos til Madrid over Passet Somosierra, 1430