Naturforhold. Befolkning og historiske Forhold.
27
Græshopperne er ogsaa her til stor Plage), forekommer mod N. endnu Ulven, Los-
sen, Vildkatten, Gemsen, Stenbukken, ja selv Bjørnen; mange Steder som i las
Marismas træffes et meget rigt Fugleliv; ved Nord-, Vest- og Sydkysten især er der
stor Rigdom paa Fisk, navnlig Sardiner og Thunfisk.
§ 3. Befolkning og historiske Forhold.
Til Urbefolkningen, Kelter, der især boede mod V., og Iberer, hvoraf Baskerne
er Efterkommere, og Blandingen af disse to Folk, Keltibererne, kom senere andre
Elementer ved Indvandring. De første var fønikiske (fra hvem Navnet Spanien skal
hidrøre: Spania, o: det fjærne eller mørke), navnlig mod S., og græske Kolonister,
især mod 0., udvandrende fra Massilia. Fra Aar 236 f. Kr. begyndte Karthagerne
at sætte sig fast paa Østkysten og trænge ind i det Indre, men de blev snart for-
trængte af Romerne. Efter Karthagos Undertvingelse oprettedes to Provinser,
Hispania citerior (Ebrolandet) og ulterior (Centralspanien), men det varede dog
længe, inden Romerne fik hele Halvøen under sig, navnlig den vestlige Del; under
Kejser Augustus bestod Halvøen af tre Provinser: Tarraconensis (Øst- og Central-
spanien), Bætica (Andalusien) og Lusitania (Portugal); senere kom Galicien til som
en fjerde Provins.
Paa Folkevandringens Tid fulgte andre Indvandringer. I Begyndelsen af det
5. Aarh. kom Snever, Alaner og Vandaler og kort efter Vestgoterne, som snart blev
Herrer paa hele Halvøen, længst holdt Sueverne sig i Galicien. Vestgoternes Rige
gik til Grunde, da Araberne 711 trængte over fra Afrika; fra 756 dannede Halvøen
et egel Khalifat Cordoba, et blomstrende Rige, som stod højt i Haandværk og
Videnskab, en virkelig Kulturstat; Riget skal have haft c. 20 Mill. Indb., Byen
Cordoba c. 1 Mill. Men 1038 splittedes Khalifatet i Cordoba, og Maurerne trængtes
mere og mere tilbage af de Kristne. En Del af Vestgoterne havde nemlig ved Ara-
bernes Indtrængen taget deres Tilflugt til de nordlige Bjærgegne, hvor Byen Gi jon
og senere Oviedo blev Udgangspunktet for deres Kamp mod Muhamedanerne. Der
stilledes flere kristne Riger, som Castilien (Leon, Gammel- og Nycastilien) og Ara-
gonien, bestaaende af den spanske Mark (Pamplona, Barcelona og Aragon); mod
V. udskiltes Portugal i Begyndelsen af det 12. Aarh. Aar 1248 var de Kristne
trængte frem til Sierra Morena; 1479 forenedes Aragonien med Castilien, hvorved
Grunden lagdes til Kongeriget Spanien, og 1492 faldt Granada, Maurernes sidste
Besiddelse. Efter denne Tid har Halvøen bestaaet af de to Riger Spanien og Por-
tugal, kun een Gang, 1580—1640, har de været forenede.
Af Blandingen mellem alle disse Folk er Halvøens nuværende Befolkning frem-
gaaet. og kun uegentlig kan man sige, at den danner en Enhed, thi baade i Naturel
og Sprog afspejler de forskellige Elementer sig i de forskellige Dele, mod N. har det
gotiske, mod S. mere det mauriske Element Overvægten. Man skelner mellem flere
Hovedgrupper. Mod N. og 0. bor Catalonierne til neden for Valencia; det er drif-
tige, energiske Folk, fødte Købmænd, Catalonien er derfor den Provins, hvorfra
der udvandrer flest; de har ogsaa et livligere Naturel end de egentlige Spaniere,
Castilianerne. De taler det catalanske (eller lemosinske) Sprog, som er beslægtet
med det provencalske og staar mellem dette og det castilianske; det tales ogsaa
paa Balearerne og har tidligere været meget udbredt i Aragonien, hvis Sprog dog
nu opstilles som en egen Dialekt. En anden Hovedgruppe er Castilianerne fra
Nordkysten ned til Sierra Morena; de anses for de mindst blandede Efterkommere
af de gamle Spaniere fra Romernes Tid og afgiver den egentlige Type for en Spa-