Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Horisontal Udstrækning og ydre Omrids. 53 Noidkysten af Garganohalvøen (Lago di Verano, Lago di Lesina), udenfor ligger de ti emitiske Øer. Fra Fortores Munding til Kap Conero og Havnen Ancona (o: Al- bue) er Kysten ikke helt flad, men har dog stor Mangel paa Havne; fra Ancona til Rimini er Kysten derimod stejl, da Apenninernes Udløbere træder helt ud til den, og den har flere gode Havne. Den sidste Del af Italiens Kyst fra Rimini, hvor den begynder at dreje mod N. over Pos fremskudte Delta for ved Venezia at vende sig mod NØ. og ende ved Gradobugten, 45 ° 45’ n. Br. og 13 ® 20’ ø. L., er en udpræget flad Kyst, hvis mærkelige Lagunedannelse foregaar paa følgende Maade. De store Massei af Dynd og Sand, som de her udmundende Alpefloder fører med sig, bliver af den Havstrøm, der gaar op langs Balkanhalvøens Vestkyst og bøjer om ned ad Italiens Kyst, tvungne til at afsætte sig som lange Sandbanker, der efterhaanden vokser og til sidst hæver sig lidt over Overfladen; det er de saakaldte Li di (af det latinske litus). Efterhaanden vokser disse Lidi sammen med Fastlandet, eller og- saa liggei der inden for dem Laguner, som for det meste ved smalle Aabninger — ofte saa smalle, at eet Skib er nok til at spærre Indgangen — staar i Forbindelse med Havet. Hvor meget Kysten vokser ved denne Tilsanding, kan foruden af Pos og Adiges fremskudte Deltaer ses af, at Byen Adria, som tidligere laa tæt ved Ky- sten, nu ligger 20 km inde i Landet, og at Ravenna, som var Oldtidens Venezia med talrige Lidi og Kanaler, nu ligger 7 km inden for Kysten. Man mener, at Italien aar- lig tiltager c. 1 km2 ved Tilsandingen. Italiens Grænse mod Fastlandet er c. 1400 km, Kystlængden c. 6350 km; deraf gaar c. 1640 km paa Vestkysten og 2010 paa Syd- og Østkysten. Paa Øer er Halvøens Østside fattig, især i Sammenligning med den rigt udvik- lede dalmatiske Kyst; Vestkysten er bedre udstyret. Her omtales kortelig de tre større Øers Omrids. Sicilien har Form af en ligebenet Trekant (Trinacria, o: den trehjørnede), noget afstumpet i Spidsen. Østkysten, der danner Grundlinjen, fra Kap di Faro (Old- tidens Promontorium Pelorum) til Kap Correnti, 36 0 38’ n. Br., har stejle Bredder °g er rig paa Havne, den var ogsaa i Oldtiden besat af en Række græske Kolonier; særlig nævnes Havnene Agosta og Siracusa, begrænsede af Kap Sta. Croce, Kap Sta. Panagia og Kap Murro di Porco. Sydvestkysten til Kap Boco (Lilybæum) er fladere, forløber ensformigere og har stor Mangel paa gode Havne, flere Steder ledsages den af Maremmer. Den korte Vestkyst er atter stejl og rig paa Havne; udenfor ligger de ægadiske Øer, forbundne med Sicilien ved en undersøisk Banke. Nordkysten fra Kap Santo Vito til Kap di Faro er ligeledes stejl og rig paa Havne, og tillige er den den mest udviklede af Øens Kyster; her ligger Bugterne: Castellamare, mellem Kap Santo Vito og Punta dell’ Omo Morto, Palermo, mellem Kap di Gallo og Catalfano, og Milazzo, begrænset mod 0. af den langt fremspringende Halvø, der ender i Kap Milazzo; udenfor ligger de lipariske Øer. Siciliens Kystlængde er c. 970 km; dens største Bredde er 275 km, Fladeindholdet 25,700 km2. Øerne Korsika og Sardinien hører utvivlsomt sammen, thi det c. 12 km brede Bonifaciostræde, der skiller dem, er kun henved 100 ni dybt. Den eliptiske 0 Kor- sika udsender mod N. en 40 km lang Halvø, hvis Nordspids er Kap Corso, c. 43 0 n. Br.; den høje Østkyst forløber temmelig lige fra N. til S. uden Havne, Vestkysten ei derimod rig paa Bugter — Porto-, Sagona-, Ajaccio-, og Valincobugten — og godt forsynet med Havne; Øen er c. 185 km lang, 85 km paa det bredeste Sted, Kystlængden c. 700 km, Fladeindholdet 8700 km* — Sardinien har Form af en Rektangel, Oldtiden sammenlignede den med en Fod (deraf Navnet Sandaliotis). Ogsaa her er den stejle Østkyst fattig paa Indskæringer, hvorimod Nord- og Syd- kysten har større Bugter, mod N. Asinarabugten, mod S. Cagliaribugten; ogsaa Vest-