Kongeriget Italien. Historiske og politiske Forhold.
69
Kviksølv og Borax fra Toscana og Marmor fra Carrara. I 1909 var Værdien af hele
Bjærgværksproduktionen c. 76,75 Mill. Lire, deraf Svovl 32,5, Zink og Bly 18,2ø, Jærn
c. 7 og Kobber 1,9 Mill. — Den tidligere lidet udviklede Industri er nu i Op-
komst, men Manglen paa Kul lægger stærkt Baand paa den, især hvad Jærn-,
Tekstil- og Papirindustrien angaar; højere staar de Grene, der mere nærmer sig
Kunstindustrien, Glasfabrikationen i Venezia og Firenze, Fajance- og Handske-
fabrikationen, Straafletteriet, Kniplingsvæveriet, Musikinstrumenter, Mosaik- og
Koralarbejderne, Fabrikationen af kunstige Blomster osv. Den eneste særdeles be-
tydelige Gren er dog Silkeindustrien, særlig i Lombardiet; hvad Silketøjets Godhed
angaar, kan Italien rigtignok ikke maale sig med Frankrig; i Silkeindustrien beskæf-
tiges c. 250,000, i Bomuldsindustrien c. 80,000 Arbejdere. — Handelen har i
den senere Tid hævet sig efter det Forfald, der fulgte efter de store Opdagelser, og
særlig er Søhandelen og Gennemgangshandelen ret betydelig; den største Omsæt-
ning foregaar med Frankrig, dernæst med England, Østerrig-Ungarn, Tyskland og
Schweiz, men ogsaa Handelen med Amerika, især Sydamerika, har Betydning; for
Landhandelen er Milano Centrum; 1912 var Værdien af Indførslen c. 3537,
af Udførslen 2437,9 Mill. Lire (1 L. = 1 Fr.); de vigtigste Udførselsartikler var
Landbrugsprodukter: Silke (1911: for 350,4 Mill. L.), Silkevarer (104,!), Frugt (98,8)
og Vin (67,3) desuden Olie, Ost, Æg , Fjerkræ m. m., ogsaa Bomuldsvarer (183,3),
medens Indførslen mest bestod af Raastoffer som Stenkul Uld og Bomuld samt Korn
(397,8). Handelsflaaden bestod 1912 af 5470 Skibe, hvoraf 757 Dampskibe,
nied c. 1,108,000 Tons Drægtighed; det er saaledes den femte i Størrelse; næsten
Halvdelen hører hjemme i Ligurien, hvor der ogsaa findes de største Skibsværfter.
Kommunikationsvæsenet, der trængte til store Forbedringer ved Kongerigets Op-
rettelse, er fremmet meget ved Anlæg af gode Landeveje, Havne og Jærnbaner; 1913
var der af Jærnbaner 17,634 km.; af Telegraflinjer var der 1911
51,172 km.
Italien er et indskrænket, i Mandslinjen arveligt Monarki, hvis Forfatning
hviler paa den Grundlov, der gaves Kongeriget Sardinien Marts 1848. Kongen, med
et ansvarligt Ministerraad og et Statsraad ved Siden, har den udøvende Magt’. Den
lovgivende Magt deler han med Parlamentet, der bestaar af Senatet, hvis Med-
lemmer er de kgl. Prinser og et ubestemt Antal (for Tiden 390) kongevalgte, og
Deputeretkamrel (508 Medl.), der vælges paa 5 Aar ved direkte Valg; valgberettiget
er enhver 21aarig Mand, Analfabeter dog først fra det 30. Aar. Kongen kan opløse
Deputeretkamret, Senatet fungerer som Rigsret. Kassationsretterne i Torino, Firenze.
Rom, Napoli og Palermo er de højeste Domstole. — Finanserne er i en meget
daarlig Forfatning, navnlig paa Grund af de store Militærudgifter og den stadig
voksende, uhyre Statsgæld. Efter Kongerigets Oprettelse var der aarligt stort Under-
skud i Aarene 1866—75; vel bedredes Forholdene noget efter den Tid, men i Slut-
ningen af 1880 erne steg atter Underskuddet, og først i de senere Aar er der til-
syneladende kommet Ligevægt; Budgettet 1912 lød paa: Indtægter 2682,6, Ud-
gifter 2623,4 Mill. Lire. Statsgælden angaves 1910 til: 14088 Mill., Renten 1912 til:
c. 496 Mill. — Der er almindelig Værnepligt (fra 1875) med Tjenestetid fra det 20.
til det 39. Aar. Hæren deles i den staaende Hær, den mobile Milits og Territorial-
militsen; den staaende Hær er i Fredstid c. 305,000 Md.; paa Krigsfod angives den
til c. 823,000, dertil kommer den mobile Milits c. 328,000, og Territorialmilitsen
c. 2,282,000, ialt 3,433,000 Md. Flaaden bestod 1912 af 290 Skibe med ialt 1696
Kanoner og en Besætning paa c. 24,000 Md.
Landet inddeles i 69 Provinser, hver styret af en Præfekt og et Raad; de
deles atter i 284 mindre Kredse (circondarii eller distretti) og disse atter i Kom-