6g Den italienske Halvø.
Stilling var saa fortrykt — særlig paa Øerne er deres liistand elendig som
Følge af de store Skatter og det stærkt udbredte og haarde Forpagtningssystem.
Det sidste er især Tilfældet i den lombardiske Slette, hvor næsten al Jorden er i
Hænderne paa Adelen og de rige Bybeboere paa Grund af det kostbare A åndings-
system, ja Jorderne er ofte forpagtede i 3 Sæt; bedre stillet i denne Henseende er
den lille Landbruger i de Egne, hvor den saakaldte Terrassekultur er den herskende,
nemlig ved Alpernes Fod, paa Vestkysten i Subapenninerne, i Syditalien og paa
Sicilien, her er han for det meste selv Ejendomsbesidder. Bedst dyrket er Podalen,
den er næsten en eneste Have med Frugt- og Morbærtræer, om hvilke Vinranken
slynger sig, og imellem Træerne dyrkes Korn, navnlig Mais og Ris; i det sydlige
Italien, navnlig Neapel, er derimod Hvede den vigtigste Kornsort (Hvedeavlen reg-
nes at give et aarligt Udbytte af c. 850 Mill. Lire, c. 65 Mill. hl). Men Italien pro-
ducerer dog ikke Korn nok til eget Forbrug, der indføres ikke ringe Mængder, navn-
lig Hvede, i de daarlige Aar. Hvad Vin produktionen angaar, er Italien det
andet Land i Evropa, den gennemsnitlige aarlige Produktion er omkring 35 Mill,
hl til en Værdi af gennemsnitlig 700 Mill. Lire; dog maa bemærkes, at Behand-
lingen ikke er god, og Vinen staar tilbage for den franske; siden Phylloxeraens
Fremkomst er Udførslen til Frankrig imidlertid steget betydeligt. Hamp og Hør
dyrkes mest i det Neapolitanske, men ogsaa i Mellem- og Norditalien; ogsaa Avlen
af Bælgfrugter, Køkkensager og Kartofler er stor. Betydelig er Produktionen af
Olivenolie, i Mellem- og Syditalien samt paa Øerne, og navnlig af Sydfrugter. To-
baksavlen (c. 5,5 Mill. kgr. aarlig) er ikke tilstrækkelig til Forbruget, til Dels fordi
den er kgl. Monopol, Bomuldsavlen i Calabrien og paa Sicilien er heller ikke stor.
Skønt Landet ikke er fattigt paa Skov, er dog Skovhugsten ikke tilstrækkelig til For-
bruget, da den drives højst mangelfuldt, og Udryddelsen af Skovene tager stærkt til;
der findes megen Bøg og Eg, der udføres en Del Garvningsstoffer og Kork; af særlig
Betydning er den ægte Kastanie, da dens Frugter er det vigtigste Næringsmiddel i
de højere liggende Dele af Apenninerne. — Kvægavlen, har kun større Betyd-
ning mod N., i Podalen og de omliggende Bjærglandskaber, der leverer meget Smør
og er berømte for deres Ost, og Landet holder færre Husdyr end de andre evropæi-
ske Lande, men da Indbyggerne mere lever af Planteføde, er det dog i Siand til at
udføre betydeligt af Kvæg og Fedevarer; størst er Faare- og Gedeavlen (Faar c. 4.
Geder c. 2 Mill.), medens der 1909 udførtes 27,700 Faar og indførtes c. 7000, ud-
førtes der af Hornkvæg kun 10,300 og indførtes 118,600; men Ulden er ikke god
paa Grund af den daarlige Behandling; Fjerkræavlen er meget betydelig, ogsaa Bi-
avlen har en Del at sige. I Silkeavl staar Italien langt over alle de andre evro-
pæiske Lande og overgaas kun af Kina, idet den udgør c. 4/s af hele Evropas Avl.
skønt Produktionen svinger stærkt; størst er den i Piemont; den aarlige gennem-
snitlige Produktion i Femaaret 1905—9 var af Kokoner over 53,7 og af Silke hen-
ved 5,8 Mill. kgr. — I Fiskeri staar Italien højst af Middelhavslandene. Indtægten
af Thunfiskeriet paa Sardinien, Sicilien og i Neapel er betydelig (1908 var den
samlede Værdi c. 2,8 Mill. Lire); der maa dog indføres megen Fisk paa Grund af
det stærke Forbrug. Ved Siciliens og Afrikas Kyster drives stort Koralfiskeri.
Bjærg værksdriften staar ikke i Forhold til Landets Rigdom paa Mineralier,
skønt denne ikke er særlig stor, navnlig mangler der næsten aldeles Stenkul. Det
vigtigste Mineral er Svovl, der navnlig faas paa Sicilien, men ogsaa i Neapel og ved
Ancona; Svovlproduktionen udgør henved Halvdelen af hele Bjærgværksproduktio-
nen og staar højst af alle evropæiske Landes og er tilligemed Søsaltet en vigtig
Udførselsartikel. Navnlig fra Elba, men ogsaa fra Piemont og Sardinien, faas Jærn;
desuden mærkes Bly, Zink og Sølv fra Sardinien, Kobber fra Piemont og Toscana,