Kongeriget Italien. Historiske og politiske Forhold.
67
aarhgt over 100,000, og Tallet har siden stadigt været i Stigen, især fra 1900, da
et har naaet /2 Mill, og derover; 1906 udvandrede endog 651,000, 1911 c.534,000
og 1912 711,000; største Delen gaar til Amerika (1906 c. 512,000,’ 1911 403,000),
ü1t MlddelhavsIandene- Indvandringen er i Forhold kun ringe, 1910 var den
7,400. løvrigt kan bemærkes, at Kvinderne i Italien er i langt mindre Overtal
end i andre evropæiske Lande (1881 var der endog et lille Overskud af Mænd) Af
;nrnn^ede UlteS der 1901 252’600’ deraf 80’200 Franske, navnlig i Piemont,
T Ved NordøstSrænsen, 90,000 Albanesere i Syditalien og paa Sicilien,
31 200 Grækere, navnlig i Calabrien, 11,400 Tyske, særlig i Alpeegnene, og 9800
Cataloniere paa Sardinien. Desuden var der i 1911 c. 52,000 Jøder.
I religiøs Henseende udgør Italien ogsaa en Enhed; den romersk-katolske
Fra Podalen.,
Kirke er Statsreligion, dog er der Religionsfrihed, 1901 var der 35,600 Jøder og
65,600 Protestanter, hvoraf c. 22,500 var Valdensere, der først 1848 fik Religions-
frihed og da siden den Tid har udbredt sig fra deres Hjemstavn i Piemont’ over
hele Italien. Folkeoplysningen staar lavt; vel er der siden 1859 indført
Skoletvang, og Undervisningsvæsnet er ogsaa i Fremgang — 1908 var der c. 63,600
offentlige Skoler (hver Kommune skal mindst have 1 Drenge- og 1 Pigeskole) —, men
endnu 1901 kunde 48,5 % af Indb. over 6 Aar hverken skrive eller læse (1861 var
Procenten 68 for Mænd og 81 for Kvinder), daarligst staar det til i Syditalien, især
i Calabrien. For den højeste Undervisning, som staar langt bedre, sørger 21 Uni-
versiteter (deraf 17 Statsuniversiteter), hvoraf dog kun en mindre Del har alle
Fakulteter, og de tidligere saa berømte Universiteter begynder nu atter at hævde
deres Ry; det mest besøgte er Napolis, derpaa kommer Roms og Torinos; desuden
findes der en Mængde Skoler for Mellemundervisning, højere Undervisningsanstal-
ter, tekniske Skoler, videnskabelige Akademier osv.
Næringsveje. Italiens Jordbund er meget frugtbar, c. 83 % regnes som
produktiv, deraf gaar c. 54 paa Ager- og Havelandet, 13 paa Vinlandet og 16 paa
Skovene; de uproduktive 17 % er for en Del Højbjærgene og Sumplavningerne,
hvilke dog delvis er opdyrkede, som det er omtalt p. 59; i den varme Aarstid
drager Hyrderne op paa Højbjærgene. Agerbruget er Italiens vigtigste Er-
hvervskilde, og dog vilde det kunne indbringe langt mere, hvis ikke Bøndernes
5'