66 Den italienske Halvø.
store Indvandring af albanesiske Kolonister til Apuliens Kyst, da de flygtede for
Tyrkerne, Indflydelse paa Befolkningen — og endelig de norditalienske Byers Del-
tagelse i Verdenshandelen. Og da ogsaa denne Herlighed forsvandt ved de store
Opdagelser, hævdede dog Italien stadigt sit Ry i den nyere Tid som de skønne Kun-
stcrs Land
Først efter den franske Revolution vaktes atter Ordet Italien som politisk
Begreb, men Bestræbelserne for at samle det holdtes nede af den hellige Alliance.
Da tog Sardiniens Konger, Karl Albert og senere hans Søn Victor Emanuel, støttet
af Cavour og Napoleon III, Sagen i deres Haand. I Krigen 1859 maatte Østerrig af-
staa Lombardiet, 1860 sluttede Parma, Modena, Toscana og en Del af Kirkestaten
sig til, og efter at Garibaldi 1860 havde erobret Sicilien og besat Neapel, fuldendte
den sardinske Hær Kongeriget Begge Siciliernes Erobring. Kongeriget Italien (Italia)
oprettedes i 1861. Hovedstaden flyttedes 1865 fra Torino til Firenze. Endnu mang-
lede Venezia, som Østerrig maatte afstaa 1866, og Resten af Kirkestaten, som \ ictoi
Emanuel inddrog 1870 under Krigen mellem Frankrig og Preussen, og 1871 gjordes
Rom til Rigets Hovedstad. Italien er nu en Enhed, naar undtages den lille Republik
San Marino, det franske Korsika og det engelske Malta. Kongeriget har en betydelig
Støtte deri, at hele Folket er sammensmeltet til een Nationalitet og taler eet Sprog;
allerede i det 14. Aarhundrede blev det italienske Sprog udviklet omtrent i den
samme Form, som det nu har, af den toscanske Dialekt ved de store Digtere Dante,
Boccaccio og Petrarca; der gives mange Dialekter. Men den nye Stat har ogsaa
store Vanskeligheder at kæmpe med, saaledes den store historiske Modsætning mel-
lem de enkelte Landskaber og Decentralisationsaanden, der har holdt sig siden
Romerrigets Forfald, Finansnøden og de dei’af følgende svære Skatter, de hæftige
politiske Partistridigheder, endelig det kildne Spørgsmaal om Pavedømmets Stilling
og Gejstlighedens Opposition mod Regeringen.
Italienerne er godt begavede og omgængelige — dæt sidste gælder rigtignok
ikke i det politiske Liv, der er de umedgørlige, voldsomime og listige —, men let
bevægelige, fra heftig Opblussen til Modløshed og modfalden Slappelse er der ikke
langt og de nordlige Folks seje Vedholden ved et Arbejde kender de ikke, Italie-
nernes dolce farniente er jo blevet til et Ordsprog; mem Dovenskab kan de ikke
beskyldes for, Landmanden og Arbejderen, især i Norditalien, er arbejdsom og
nøjsom. Paafaldende er Folkets udprægede Skønhedssans; paa Grund af den megen
Færden i fri Luft er Hangen til Hygge i Hjemmet og Familielivet kun ringe.
Kongeriget er 286,700 km2, hvortil kommer Kolonierne i Afrika, c. 1,476,000
kni2 (med c. 1,6 Mill. Indb.), se I p. 403. Befolkningen i Kongeriget udgjorde i
1911 c. 34,7 Mill., c. 121 paa 1 km2. Italien er saaledes et af Evropas bedst befolkede
Lande, idet det staar omtrent lige med Tyskland og kun staar tilbage for Belgien,
Holland og Storbritannien; tættest befolket er Norditalien, navnlig Lombardiet
(209, deri rigtignok indbefattet Milano), Ligurien (190) og Venezia (159), samt
Campanien (400 med Neapel) og Sicilien (165); tyndest befolket det sydlige
Toscana (Provinsen Grosseto, 33), de pontinske Sumpe, Umbrien, den romerske
Campagne, Basilicata (48) og Sardinien (35). Skønt navnlig Børnedødeligheden er
stor, er Befolkningen i stærk Tilvækst (paa Kristi Tid skal Italien have haft c. 7
Mill.), navnlig er den tiltaget betydeligt fra Begyndelsen af det 19' Aarhundrede,
da der var noget over 18 Mill.; 1861 var Tallet c. 25, 1901 32,5 Mill.; det er særlig
Bybefolkningen, som vokser. Men i Begyndelsen af det 20 Aarhundiede hai Til-
væksten været mindre paa Grund af den store U dvandring, der er ved at af-
folke hele Landskaber som Basilicata, og som især fremkaldes ved Landbefolk-
ningens daarlige Stilling og de trykkende Skatter; allerede fra 1880 udvandrede