74
Den italienske Halvø.
havde stor Betydning; Byen hæver sig paa en Udløber af Apenninerne i Terrasser
amfiteatralsk fra Kysten; den er omgiven af en 15 km lang Fæstningsmur; naar
undtages Strada Balbi med dens Fortsættelser Nuova, Nuovissinia osv., der gaar
gennem hele Byen, er Gaderne snævre og stejle, førende fra den ene Terrasse til
den anden, og derfor ikke lil at køre i; ofte er de forbundne ved Trapper, og over
Kløfterne fører Broer, som Carignanobroen. Blandt de mange prægtige Paladser
nævnes Palazzo Durazzo, nu det kgl. Slot, det gamle Dogepalads, nu Regerings-
bygning, og af dens over 80 Kirker Domkirken S. Lorenzo. Byen er Ærkebispesæde,
har Universitet, Skibsværfter og betydelig Industri i Jærn og Maskiner, Koral, Silke,
Fløjel, Juvel- og Elfenbensarbejder. Kysten paa begge Sider er tæt besat med Byer,
som kan kaldes Forstæder til Genova, saaledes San Pier d’Arena, 33,600, med K.
42,400 Indb., Sestri Ponente, med K. 21,500 Indb., og Voltri, c. 13,000 Indb., længere
mod V. Savona, 29,400, med K. 50,200 Indb., gammel ligurisk By med Industri;
mod 0. ved Kysten Nervi, Rapallo, Santa Margherita ligure og Chiavari, 12,500
Indb. (K.), Fabriksbyer med Vin- og Olivenavl. Spezia, smukt beliggende ved det
inderste af Bugten, 38,300, med K. 73,600 Indb., er en betydelig Krigshavn og har
Handel og Industri. — Klippeøen Capra ja 0. for Korsikas Nordspids hører til Ligurien.
3. Lombardiet er omtrent begrænset af Ticino, Po og Mincio. Navnet stam-
mer fra Longobarderne; Hertugdømmet Milano, der oprettedes ved Slutningen af
14. Aarhundrede, indlemmedes 1714 i Østerrig; 1859 kom Lombardiet til Sardinien.
0. for Gomosøen nær ved Adda ligger Sondrio, 9,100 Indb. (K.), mod NV.
Chiavenna ved Maira, hvor Vejene fra Splügen og Engadin støder sammen; mod
NØ. Badestedet Bormio, 1221 m over Havet, ved Vejen over Stilfserjoch. — Ved
Spidsen af Comosøens sydvestlige Arm ligger Como, 32,000, med K. 44,200 Indb.,
lang Tid Milanos Medbejlerske; Domkirken af Marmor en? en af Norditaliens
skønneste gotiske Kirker; den har stor Industri i Silke og Straafletning. Varese
ved Søen af s. Navn, med K. 21,600 Indb., har nogen Handed og Industri. Milano
(Mailand, Mediolanum), kaldet „la grande“, mellem Floderne Olona og Lambro,
464,000, med Omegnen (Corpi Santi) 599,200 Indb., (1849: 159,000), er Nord-
italiens betydeligste By. Den er renligere og venligere, men mindre prægtig og rig
paa Kunstskatte end mange af de andre italienske Byer. Den prægtigste Bygning
er Marmordomkirken med utallige Spir og Statuer (c. 6000), den største Kirke
næst Peterskirken og Sevillas Domkirke; den er paabegyndt 1386 og fuldendt i
Begyndelsen af 19. Aarhundrede. Desuden mærkes San Ambrogios Basilika og
Teatro della Scala, et af de største i Evropa, videnskabelige Akademier, Museer,
Biblioteker m. m. Som Nøglen til alle Alpevejene, der fører fra Italien til Schweiz,
vil den altid kunne hævde sin Betydning, men dens egentlige Glanstid falder dog i
Middelalderen, da den var Midtpunktet for de lombardiske Byers Forbund mod
Ghibellinerne og senere Hertugdømmets Hovedstad; da havde den hele Handelen
med Sydtyskland og flere Indb. end Rom. Ogsaa nu har den en betydelig Handel,
idet den er Italiens første Landhandelsstad og Pengemarked, og Industri i Silke,
Fløjel, Klæde, Juvelarbejder osv.; der udstraaler Jærnbaner fra den i alle Ret-
ninger. Mod N. ligger Monza ved Lambro, 27,600, med K. 53,200 Indb., Longo-
bardernes gamle Kroningsby (i Domkirken opbevares Jærnkronen) med Industri
og berømt botanisk Have. V. for Milano ligger de bekendte Valpladser Magenta og
Legnano, mod S. Melegnano (Marignano). NV. for Milano Busto-Arsizio, 19,700
Indb., med Industri i Kattun, ved Adda Lodi, 20,700, med K. 28,000 Indb., med
Silkeindustri og stor Handel med den berømte Parmesanost, saaledes kaldet, fordi
den tidligere lavedes i Parma. Mod SØ. Codogno, c. 11,600 Indb., Midtpunkt for
Ostehandelen. — Pavia ved Ticino, 29.900, med K. 40,000 Indb., bærer endnu Præg