Kongeriget Italien. Stedbeskrivelse.
Ib
af sin store Tid, da den kaldtes de 100 Taarnes Stad; den har et berømt Universitet,
stiftet 1361; mod N. ligger det prægtige Kloster Certosa, bygget 1396 til Gravsted for
Milanos Hertuger; mod NV. Vigevano, 23,600 Indb., med Industri i Silke og Maca-
roni. — Mellem Como- og Iseosøens Sydspids er lejret paa en Bjærgskraaning
Bergamo, 41,700, med K. 55,300 Indb., med Industri, især i Silke, Stentøj og Glas.
— Imellem Iseo- og Gardasøens Sydspids ligger Brescia, 48,100, med K. 83,300
Indb., med betydelig Handel og Industri i Silke og Jærn; Domkirken er fra 9. Aar-
hundrede. Mod V. ligger Chiari, 10,800 Indb. (K.)> ved Gardasøen Salo, Fabriks-
byer. — Cremona ved Po, 36,900, med K. 40,400 Indb., har en smuk Domkirke,
ved hvilken det fritstaaende Klokketaarn, Torrazzo, rager 120 m i Vejret, og be-
tydelig Industri, bl. a. i Musikinstrumenter, den var tidligere berømt for sine
Violiner (Amati, Guarneri, Stradivario osv.). — Ved Mincio ligger i en sumpet Egn
Mantova (Mantua), 29,100, med K. 32,700 Indb., hvoraf over 3,000 Jøder; Fæst-
ning af første Rang; den er grundlagt af Etruskerne. I Landsbyen Pietole (Andes),
der nu ligger indenfor Befæstningerne, er Vergil født; Byen deles ved en Kanal i
to Dele; mod S. paa den befæstede 0 Cesere ligger Paladset Té, bygget af Giulio
Romano og med mange Malerier af Kunstneren. Landsbyen Solferino S. ior Gaida-
søen er kendt af Slaget 1859.
4. Venezia. I det 5. og 6. Aarhundrede flygtede den illyriske Stamme Vene-
terne for Hunner og Longobarder ud til Lagunerne. Den første Koloni laa mellem
Livenzas og Piaves Mundinger, den anden paa Lidoøen Malamocco, i det 9. Aar-
hundrede grundlagdes det egentlige Venezia paa Øen Rialto (rivus altus). Efter-
haanden udviklede Byen med det omliggende Territorium — det strakte sig mod
V. til Adda S. for Comosøen — sig, især under Korstogene, til den mægtige Handels-
republik, der ved Opdagelserne fik sit egentlige Knæk, men dog hævdede sin Be-
tydning langt op i den nyere Tid; da den 1797 gik til Grunde, kom Landet ind
under Østerrig, senere under Frankrig, og var da tilsidst under Østerrig 1815 66
(se p. 65).
Ved Piave ligger Belluno, c. 20,700 Indb., (K.), med Industri og Handel, mod
SV. i samme Floddal Feltre, c. 13,500 Indb., med Silkevæverier, Garverier, mod N.
Agordo, med Kobbergruber. — Udine, i (det tidligere Fyrstendømme) Friaul, ved
Jærnbanen, der gaar fra Venezia ind i Østerrig, 25,400, med K. 47,600 Indb., er
Midtpunkt for Silkeindustrien i det nordøstlige Italien. — Ved samme Jærnbane
og ved Sile ligger Treviso, 41,000 Indb. (K.), med Industri i Lærred, Papir, Jærn og
Majolika. Mod N. fører Vejen over Byerne Conegliano, 9,800 Indb. (K.), og Vit-
torio (Ceneda), c. 19,000, med K. 21,400 Indb., ind i Tyrol.
Venezia (Venedig), „la Dominante“, med K. 160,700 Indb., betydelig Fæstning,
ligger i den nordlige Del af de c. 55 km lange, 6—14 km brede Laguner, adskilte
fra Havet ved Lidi, hvoraf de største er Malamocco og Chioggia; for at beskytte
disse Lidi er der udenfor anlagt en 10 m høj, 16 m bred og 15 km lang Klippemur,
„murazzi“; Adgangene til Lagunerne, „Porti“, er beskyttede ved stærke Forter.
Byen ligger væsentlig paa de to Hovedøer Rialto og Giudecca, men ved c. 150 Ka-
naler er de delte i over 100 mindre Øer; den længste af Kanalerne er Canal grande,
der i Form af et S slynger sig igennem Rialtoøen, den bredeste er Canal della Giu-
decca; over Kanalerne fører mere end 300 Broer, den største og skønneste er Rialto-
broen. For det meste staar Husene, der er byggede paa Pæle, lige ned i Vandet, og
Samfærdslen foregaar ved Gondoler; der findes dog ogsaa Gader, men de er næsten
alle smalle og mørke; den bredeste Gade er Riva degli Schiavoni, der gaar langs
Canal della Giudecca fra Markuspladsen henad til Arsenalet med storartede Dok-
ker, desuden Merceriagade, der fører fra samme Plads i Retning af Rialtobroen.