80
Den italienske Halvø.
Indb., hvoraf mange Jøder; den var tidligere en ubetydelig Landsby; nu er den
næst Genova, Napoli og Venezia Italiens vigtigste Havnestad; det var Medicæerne,
der anlagde Byen med talrige Kanaler (den nordlige Del kaldes endnu Ny-Venezia)
og gjorde den til et Fristed for misfornøjede fra alle Lande, som engelske Katolikker,
Moriscos og Jøder fra den pyrenæiske Halvø, men 1550 havde den endnu kun
750 Indb. Den regelmæssig byggede By er Midtpunktet for alle Bankierforretninger
mellem Italien og Levanten og har Dampskibsforbindelse. med alle betydelige
Middelhavshavne saml Industri, især i Galanterisager og Straafletning. Til Provin-
sen Livorno hører den bjærgfulde, omtr. 224 km2 store 0 Elba (M. Capanne, 1019
ni); Produkterne er Korn og Vin, desuden Jærn, Salt og Thunfisk. Hovedpladsen
er Porto Ferrajo paa Nordkysten, c. 4,000 Indb.; mod 0. Porto Longone. Den lille
0 Pianosa mod S. bruges som Straffekoloni; Monte Christo er kun beboet af Fi-
skere. — paa begge Sider af Arno ligger Pisa, 28,000, med K. 65,200 Indb., nu liar
den mest Betydning ved sit fortrinlige, 1143 aabnede Universitet, men meget i den
omfangsrige By med de mange Haver og Marker minder endnu om dens store
Tid i Middelalderen, da den havde c. 150,000 Indb.; her nævnes Domkirken, bygget
i det 12. Aarhundrede, med det skæve 55 m høje Taarn (Campanile torto), den kreds-
runde Battisterio af Marmor og Campo Santo, en af Verdens skønneste Kirke-
gaarde; alle beliggende ved Piazza del Duomo i Byens nordvestlige Hjørne; Byen
er Ærkebispesæde og besøges om Vinteren af mange for sit milde Klima: i Nær-
heden San Rossore, kgl. Stutteri og Kamelavl. Mod S. ligger den gamle etruskiske
By Volterra, hvis Mure tildels staar endnu. — Siena, 26,600, med K. 41,700 Indb.,
er en stille og ubetydelig By mod, hvad den var i Middelalderen; blandt Byg-
ningerne nævnes det smukke Raadhus paa Piazza del Campo og Domkirken, der
begge hører til den gotiske Arkitektur, som særlig blomstrede i Siena; Byen, der
har snævre og krumme Gader, er Ærkebispesæde, har Uniwersitet, stiftet 1357, og
nogen Handel og Industri. Mod S. ligger Montepulciano, Iberømt for sin Vin, og
Chiusi (Clusium). — Nær ved Ombrone i Maremmerne liggeir Grosseto, 12,400 Indb.
(K.), Midtpunktet for Udtørringsarbejderne, ved Kysten dem befæstede'Havn Orbe-
tello, c. 9600 Indb. (K.). Øen Giglio har Vinavl, Kvægavl og Fiskeri.
7. Markerne, Østaffaldet af de romerske Apennines hørte tidligere til Kirke-
staten, men indlemmedes 1861 i Italien; Navnet kommer af det i sin Tid af Longo-
barderne oprettede Markgrevskab.
Ved Vejen fra Rimini langs Kysten Pesaro, c. 15,000, med K. 27,300 Indb.
(dygtige Søfolk), og Fano, c. 10,000, med K. 26,900 Indb., med en Augustus Triumf-
bue; Havnen er ubetydelig. Inde i Landet paa et Bjærg Urbino, c. 18,200 Indb.
(K.), i Middelalderen de pragt- og kunstelskende Hertugers Residens, Rafaels Føde-
by; Ærkebispesæde, Universitet (2 Fakulteter). Fossombrone ved Metauro, c.
10,400 Indb. (K.), er berømt for sin udmærkede Silke. — Ved Kysten ligger Ancona,
34,100, med K. 63,100 Indb., liggende amfiteatralsk mellem to Højder med flere
romerske Ruiner, deriblandt en Trajans Triumfbue; den gode Havn er stærkt be-
fæstet, Byen har betydelig Handel paa Middelhavet, især siden 1860, mange af
Købmændene er Grækere og Jøder, af de sidste er der c. 6,000; den har Industri,
især i Silke og Sæbe; mod N. Havnen Senigaglia (Sena gallica), c. 5,000 Indb., den
aarlige Messe har været en af de største i Italien, men har nu tabt sin Betydning;
mod S. Loreto, c. 7800 Indb. (K.), et af de berømteste Valfartssteder i Italien paa
Grund af „casa santa“, o: det hellige Hus, Jomfru Marias Bolig, som Englene efter
Sagnet har bragt herhen; man regner aarlig c. 50,000 Pilegrimme. Inde i Landet
ligger Osimo, c. 18,500 Indb. (K.), med Frugt- og Vinavl, Jesi, 14.500, med K.
24,800 Indb., og Fabriano, med K. 23,800 Indb., begge Fabriksbyer. — Macerata,