Kongeriget Italien. Stedbeskrivelse.
81
liggende smukt paa en Højde, 22,900 Indb. (K.), har Universitet (kun Jura); To-
lentino, 13,200 Indb.; Camerino, c. 12,500 Indb. (K.), har et 1727 stiftet „frit Uni-
versitet“ (to Fakulteter). — Ascoli Piceno ved Tronic, 30,600 Indb. (K.), har Indu-
stri i Glas og Majolika. Nærmere ved Kysten ligger Ærkebispesædet Fermo, 22,000
Indb. (K.); udenfor ved Kysten den lille Havn Porto San Giorgio.
8. Umbrien, V. for Markerne, hørte ligesom disse til Kirkestaten og indlem-
medes ogsaa i Italien 1861; mange af Byerne har haft særlig Betydning, fordi de
ligger ved Overgangene over Apenninerne.
Ved Citta di Castello mod N., c. 6000, med K. 27,000 Indb., støder Vejen, som
fører fra Toscana til Rom, til Tevere. Ved denne Vej eller i Nærheden af den ligger
følgende Byer. Perugia (Perusia) paa et Bjærg nær ved Tevere, c. 21,000, med K.
65,800 Indb., en gammeldags udseende By med mange mærkelige Bygninger fra
dens Glansperiode i 14. og 15. Aarhundrede; den har Universitet, Kunstakademi og
stor Silkeindustri; Assisi, c. 5500 Indb., smukt beliggende, er Frants af Assisis
Fødeby; Foligno, c. 9000, med K. 28,400 Indb., i en frugtbar med Landsbyer over-
saaet Dal; Spoleto (Spoletum), c. 10,000 Indb., en gammel romersk By med mange
Ruiner, senere Hovedstad for et longobardisk Hertugdømme; den har snævre og
stejle Gader, og er kendt for sine Konserves og Trøfler; Terni ved Nera (Interam-
na, Tacitus’ Fødeby), med K. 32,900 Indb., har Industri i Silke og Jærn samt Vin-
og OlivenavL V. for Vejen ligger Orvieto (Urbs vetus) paa en Sandstensklippe, c.
18,500 Indb. (K.), med mange Kirker og Taarne, 0. for Vejen Gubbio (Iguvium),
c. 5700 Indb., med Industri og Ruinerne af et Jupilertempel; Norcia (Nursia) og
Rieti (Sabinernes Reate), i en meget frugtbar og industriel Egn.
9. Latium eller Provinsen Roma, der deles i 5 Distrikter, nemlig Roma i Mid-
ten, Civita Vecchia og Viterbo mod N., Velletri og Frosinone mod S., er den gamle
Kirkestat indenfor de Grænser, den fik 1861. Mod N. gaar den til Bolsenasøen, her
skilt mod 0. fra Umbrien ved Tevere, mod S. til Gaétabugten. Da Rom 1871 blev
Italiens Hovedstad, beholdt Paven kun den saakaldte Leoninske Del af Byen, o:
Peterskirken med Vatikanet, ligesom Laterankirken, paa venstre Tiberbred saml
Byen Castel Gandolfo (se p. 85), som suveræn Besiddelse. Ved særlig Lov af 1871
ordnedes tillige Pavens Stilling; hans Person er ukrænkelig som Kongens, han har
en Livgarde og vælges som før af Kardinalerne i det saakaldte Konklave; Kardi-
nalerne udgør Pavens Senat eller raadgivende Kollegium. Paven protesterer dog
stadig mod Inkorporationen af Kirkestaten og staar i et spændt Forhold til den
italienske Regering.
Rom, Roma, den „evige Stad“, „Caput mundi“, „alma citta di Roma“, kaldes
med Rette Verdensstaden, ingen By rummer saa mange historiske Minder. Den
indeholder Bygninger og Kunstskatte fra alle Kulturens Perioder, den er Valfarts-
sted ikke alene for den romersk-katolske Verden, for hvilken den endnu saa at
sige er Hovedstaden, men ogsaa for hele den dannede Verden, for alle Historiens
og Kunstens Venner.
Omtrent 40 km fra Mundingen snor den gennemsnitlig c. 60 m brede Tevere
sig i sydlig Hovedretning i to Buer, en mod V. og en mod 0., gennem de sidste
Højder, som den møder. Paa venstre Bred ligger, fra N. til S., Mons Pincius
(Collis Hortorum), Quirinalis, Veminalis, Esquilinus, Capitolinus, Palatinus, Aven-
tinus, 0. for de to sidste Cælius, og S. for denne Testacius; disse Højder er skilte
ved Dale undtagen Quirinaler-, Veminaler- og Esquilinerhøjen, der ligger paa een
Kam. Paa den højre Bred ligger M. Vaticanus og Janiculus (Gianicolo eller Mon-
torio), c. 84 m, den højeste af dem alle. Disse Høje bestaar af vulkanske Tuf-
masser; hvor disse Masser er af en fastere Beskaffenhed, dannes der stejle Affald,
H. Weitemeyer : Geografisk Haandbog. II. 6