94
Den italienske Halvø
Piazza Armerina, med K. 32,100 Indb., ved Kysten Terranova, med K. 23,500 Indb.,
en lille Havn, Handel med Korn, Svovl og Soda, Fiskeri. — Ved Østkysten ligger
Siracusa, med K. 40,600 Indb., liggende paa Øen Ortygia, der kun ved en Kanal
skilles fra Kysten; den indtager nu kun en ringe Del af den gamle Bys, Syracusæs,
Plads, store Grushobe og Ruiner inden for Kysten vidner om dens tidligere Stør-
relse,’da den havde c. 500,000 Indb.; Havnen er daarlig, Gaderne er snævre og
krumme; Byen har nogen Handel og Industri i Kemikalier; den har lidt meget ved
Jordskælv. Ved Kysten ligger mod S. Avola, c. 16,000 Indb., Mandler og Sukkerrør;
mod N. Ag osta (Angusta), c. 13,500 Indb., paa en 0, der ved en Bro forbindes med
Kysten, befæstet Havn, Handel med Olie, Vin, Salt og Sardeller; den har lidt meget
ved Jordskælv, navnlig 1693. Inde i Landet ligger fra S. til N.: Scicli, c. 16,000 Indb.;
Modica, med K. 55,900 Indb., i en frugtbar Egn; i Nærheden Dalen Ispica med tal-
rige i Klippen udhugne Huler, som man mener har været Boliger for Siciliens æld-
ste Beboere; Ragusa (superiore og inferiore), med K. 37,500 Indb., ligeledes med
Huler i Klipperne; Comiso, med K. 20,800 Indb.; Vittoria, med K. 31,300 Indb., dens
Havnestad er Scoglitti ved Sydvestkysten. Nær ved Østkysten ligger Noto, c. 17,000
Indb., mod N. Lentini (det gi. Leontini), 17,000 Indb., kendt for sine Lervarer.
— Ved Østkysten ligger Catania paa det gamle Catanas Plads, store Ruinei’ minder
om dens Fortid. Det er en smuk By, 143,200, med K. 210,700 Indb., med et Universi-
tet, stiftet 1445, med betydelig Industri i Silke og Lava, og Handel med Korn, Vin,
Olie og Is fra Ætna. Lavaen fra Ætna har frugtbargjort Omegnen, men ogsaa hjem-
søgt Byen med store Ødelæggelser, saaledes navnlig 1169 og 1669, da Havnen øde-
lagdes; ved Jordskælvet 1693 ødelagdes næsten hele Byen, den har derfor ogsaa et
moderne Udseende; Husene er til Dels byggede af Lava, de brede og lige Gadei ei
brolagte med den; blandt de c. 50 Kirker nævnes den smukke Katedral; desuden
mærkes Raadhuset og det store, prægtige Benediktinerkloster S. Nicolo. Mod N.
ved Kysten ligger Acireale, 21,000, med K. 36,100 Indb., gfenopbygget efter Jord-
skælvet 1693, med Industri og Hør- og Hampeavl; Giarre, c.. 17,400, med K. 21,600
Indb., helt bygget paa Lava; Mascali, berømt for sine høje Træer, deriblandt Ka-
stanietræet dei cento Cavalli. Inde i Landet ligger mod S. Caltagirone, med K. 42,600
Indb., med Industri i Ler (Vaser og Statuetter) og frugtbar Omegn; mod N. Paterno,
c. 20,000 Indb., med stor Hvedeavl; Indbyggerne er næsten alle Arbejdere, da
Ejerne af Jorderne lever i Catania paa Grund af Malariaen; Biancavilla, c. 13,500
Indb., berømt for sin gode Bomuld; Aderno, 26,800 Indb., med stor Hvedeavl.
Bronte, c. 20,000 Indb., med Industri og Hvedeavl; Centuripe (Centorbi), c. 11,000
Indb., har store Svovlgruber.
16. Sardinien. Romerne tog Øen fra Karthagerne 238 f. Kr. I Middelalderen
stredes Middelhavets Sømagter om den; i det 14. Aarhundrede kom den til Aiago-
nien og derved til Spanien, som afstod den til Østerrig 1713; 1720 kom den til Sa-
voyen og udgjorde fra den Tid en Del af Kongeriget Sardinien. Øen danner med sit
lidet kultiverede Indre og sin ringe Befolkning en Modsætning til Kongerigets øvrige
Landskaber. Indbyggerne, der er et Blandingsfolk, hvori de iberiske og arabiske
Elementer er stærkt repræsenterede, har i Sprog, der staar imellem italiensk og
spansk, Dragt og Skikke bevaret meget fra tidligere Tid. Ligesom paa Sicilien lever
her en stor Del af Befolkningen i Byerne paa Grund af Usikkerheden.
Ved Sydkysten ligger Cagliari (Caralis), 48,700, med K. 60,100 Indb., en for-
trinlig og godt befæstet Havn, med Ærkebispesæde, Unisersitet, stiftet 1764, livlig
Handel og nogen Industri i Bomuld og Vaaben; der findes nogle romerske Ruiner,
saaledes af et Amfiteater og en Vandledning; fra Lagunerne, der omgiver Byen, faas
Salt. Nær ved Vestkysten ligger Iglesias, c. 18,300 Indb., der har Handel med Vin