98
Balkanhalvøen.
Bosporus.
pagdsæiske'), der adskilles fra det ægæiske Hav ved den hageformede Hahø Mag-
nesia. Herfra gaar Kysten c. 200 km, næsten overalt stejl og uden Havne, mod NNV.
og derpaa mod NØ. til Saloniki.
Fra Salonikibugten skyder den c. 65 km brede chalkidiske Halvø sig ud mod
SØ.; i sin sidste Halvdel er den spaltet i tre Halvøer, Kassandra (Pallene), Longos
(Sithonia), der ender i Kap Drepano, og Hagion Oros (Akte), der ender i For-
bjærget Monte Santo (Athos); de indeslutter Kassandra- og Hagion Oros-Bugterne.
0. for den chalkidiske Halvø ligger Orfani- eller Rendinabugten. Kysten slaar der-
paa ind i østlig Hovedretning, med en Bøjning mod Nord, over Kavalabugten, Lagos-
bugten eller Burn Gøl (Gøl o: Sø) og
Enosbugten, hvori Maritza udmunder,
til det inderste af Sarosbugten (Old-
tidens Melas); denne sidste Bugt afslut-
tes ved den langagtige mod SV. udsky-
dende chersonesiske Halvø eller Galli-
poli; de paa en undersøisk Banke lig-
gende Øer Imbros og Lemnos danner en
Fortsættelse af den. Fra denne Halvøs
Spids gaar Kysten mod NØ., 0. og atter
mod NØ. ind til det sorte Hav (Pontus
Euxinus). Dardanellerstrcedet er paa det
smalleste Sted, hvor Oldtidens Abydos
laa, næppe 2 km bredt, Gennemsnits-
dybden er 55 ni, men Dybden er meget
forskellig. Det c. 11,600 km2 store Mar-
marahav har ptaa den evropæiske Side
ensformige stejlle Bredder. Strædet ved
Konstantinopel eller Bosporus (tyrkisk
Istambul-Boghasi) er c. 28 km langt, det
bredeste Sted er 3,5 km, det smalleste c.
550 m, Gennemsnitsdybden c. 50—75 ni;
den ensartede geologiske Bygning paa
begge Sider af Strædet viser, at Evropa
tidligere har været landfast med Asien
(se om disse Stræder for øvrigt II
p. 7). Ved Udgangen af Bosporus bojer
den stejle Kyst mod NV. og N. over Bur-
gasbugten, Kap Emine og Varnabugten,
gør derpaa en Bøjning mod Øst til Kap
mod N. og NØ. over Donaus fremskudte
Delta; Sulinamundingen ligger under 45° 10’ n. Br., 29° 40 ø. L. Fra Køstendsje
ophører Kystens stejle Karakter, ved Dobrudsja ledsages den af Grunde og La-
Celigra (Kali Agra) og fortsættes derpaa
guner.
Hele Halvøens Kystlængde er c. 4900 km, deraf gaar de c. 2700 paa Græken-
land (paa Morea alene c. 1200).
Ligesom Halvøen har den mest udviklede Kystform af de sydevropæiske Halv-
øer, er den ögsaa den, der er rigest paa Øer; og ligesom Indskæringen er størst
mod 0. og mod S., saaledes findes ogsaa her de fleste Øer.