Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
98 Balkanhalvøen. Bosporus. pagdsæiske'), der adskilles fra det ægæiske Hav ved den hageformede Hahø Mag- nesia. Herfra gaar Kysten c. 200 km, næsten overalt stejl og uden Havne, mod NNV. og derpaa mod NØ. til Saloniki. Fra Salonikibugten skyder den c. 65 km brede chalkidiske Halvø sig ud mod SØ.; i sin sidste Halvdel er den spaltet i tre Halvøer, Kassandra (Pallene), Longos (Sithonia), der ender i Kap Drepano, og Hagion Oros (Akte), der ender i For- bjærget Monte Santo (Athos); de indeslutter Kassandra- og Hagion Oros-Bugterne. 0. for den chalkidiske Halvø ligger Orfani- eller Rendinabugten. Kysten slaar der- paa ind i østlig Hovedretning, med en Bøjning mod Nord, over Kavalabugten, Lagos- bugten eller Burn Gøl (Gøl o: Sø) og Enosbugten, hvori Maritza udmunder, til det inderste af Sarosbugten (Old- tidens Melas); denne sidste Bugt afslut- tes ved den langagtige mod SV. udsky- dende chersonesiske Halvø eller Galli- poli; de paa en undersøisk Banke lig- gende Øer Imbros og Lemnos danner en Fortsættelse af den. Fra denne Halvøs Spids gaar Kysten mod NØ., 0. og atter mod NØ. ind til det sorte Hav (Pontus Euxinus). Dardanellerstrcedet er paa det smalleste Sted, hvor Oldtidens Abydos laa, næppe 2 km bredt, Gennemsnits- dybden er 55 ni, men Dybden er meget forskellig. Det c. 11,600 km2 store Mar- marahav har ptaa den evropæiske Side ensformige stejlle Bredder. Strædet ved Konstantinopel eller Bosporus (tyrkisk Istambul-Boghasi) er c. 28 km langt, det bredeste Sted er 3,5 km, det smalleste c. 550 m, Gennemsnitsdybden c. 50—75 ni; den ensartede geologiske Bygning paa begge Sider af Strædet viser, at Evropa tidligere har været landfast med Asien (se om disse Stræder for øvrigt II p. 7). Ved Udgangen af Bosporus bojer den stejle Kyst mod NV. og N. over Bur- gasbugten, Kap Emine og Varnabugten, gør derpaa en Bøjning mod Øst til Kap mod N. og NØ. over Donaus fremskudte Delta; Sulinamundingen ligger under 45° 10’ n. Br., 29° 40 ø. L. Fra Køstendsje ophører Kystens stejle Karakter, ved Dobrudsja ledsages den af Grunde og La- Celigra (Kali Agra) og fortsættes derpaa guner. Hele Halvøens Kystlængde er c. 4900 km, deraf gaar de c. 2700 paa Græken- land (paa Morea alene c. 1200). Ligesom Halvøen har den mest udviklede Kystform af de sydevropæiske Halv- øer, er den ögsaa den, der er rigest paa Øer; og ligesom Indskæringen er størst mod 0. og mod S., saaledes findes ogsaa her de fleste Øer.