Ydre Omrids. Naturforhold.
99
§ 2. Naturforhold.
Intet Land i Evropa har en saadan Mangfoldighed i Formerne som Balkan-
halvøen, og ligesom ved den horisontale Bygning er det her de østlige Dele, der
er mest udviklede, her findes de største Sletter og Flodsystemer. Paa Grund af den
indviklede vertikale Bygning vil det altid være vanskeligt at give en Oversigt over
den; men hertil kommer, at den endnu kun er lidet kendt, skønt de senere Aars
russiske og østerrigske Undersøgelser baade i orografisk og geologisk Henseende
har bragt større Klarhed. I Hovedtrækkene kan man skelne mellem to Afdelinger,
en vestlig og en østlig, der begge knytter sig til en langt ældre Fastlands-
kerne, det makedonisk-thra-
kiske Massiv, som bestaar af
overvejende krystallinske Sten-
arter og opfylder den midter-
ste og sydøstlige Del af Halv-
øen, nemlig det østlige Ser-
bien, de S. derfor liggende
saakaldte centrale Plateauer i
Makedonien og endelig Rume-
lien; kun mod SØ. i Maritza-
bæknet er Urformationen i
større Udstrækning dækket af
tertiære Lag; paa begge Sider
af og omkring denne Ker-
ne er de store Foldningspro-
cesser foregaaede i Tertiær-
tiden. Den vestlige Afde-
ling bestaar af et paa For-
mer rigt Bjærgsystem, over-
vejende sammensat af Lag fra
Kridtperioden, hvilket i en
Bredde af 100—150 km stræk-
ker sig fra Halvøens nordvest-
lige Hjørne , til Moreas Syd-
spids; det kan kaldes det illy-
Balkanhalvøens Jordbundsforhold.
risk-græske Bjærgsystem. Navnet Pindos passer i alt Fald kun for den sydlige Halv-
del; det er ogsaa blevet kaldt det periapenninske System, fordi det knyttes til Øst-
alperne og gaar langs det adriatiske Havs Østkyst, ligesom Apenninerne knyttes til
Vestalperne og gaar langs Vestkysten. Den østlige Afdeling, der danner Nord-
østranden af Fastlandskernen, gaar i vestøstlig Hovedretning ud til det sorte Hav;
den kaldes Balkansystemet (et andet Navn er det antidakiske). Medens dets Hoved-
kam, Sydaffaldet og den vestlige Fløj bestaar af Granit, fremtræder atter her Kridt-
formationen, særlig i Nordaffaldet, den bulgariske Hojslette, i større Udstrækning.
Mod V. staar det i Fastlandskernen i Forbindelse med de sydlige Udløbere af de
transsilvanske Alper, saaledes afsluttes den valakkiske Slette mod V. Man har sat
Gennemsnitshøjden af hele Halvøen til henved 600 m.
Trods de mangfoldige Dannelser er dog Halvøens Bjærge ikke rige paa Mine-
ralier, det er væsentlig kun Bosnien og enkelte Dele i Thrakien, der har nogen
større Mængde af Metaller; Stenkul mangler næsten ganske; i de tertiære Bækner,
7’