Kongeliget Grækenland. Historiske og politiske Forhold.
113
Dampskibenes Tal vokset stærkt. Omsætningen foregaar for største Delen til Søs;
Kommunikationsvæsenet har lige til den sidste Tid været meget daarligt, det bjærg-
fulde Land har meget hæmmet Anlæg af Veje og Jærnbaner. 1911 var der af
Jærnbaner 1609, af Telegraflinjer 8155 km.
Grækenland er efter Forfatningen af 1864 (ændret 1911) et konstitu-
tionelt Monarki, arveligt i Mandslinjen. Kongen har med otte ansvarlige Ministre
den udøvende Magt; den lovgivende Magt er hos den af eet Kammer bestaaende
Nationalforsamling (177 Medl., et for hver 16,000 Indb.), der vælges ved direkte
-Valg paa 4 Aar; den meget udvidede Stemmeret indtræder ved det 21., Valgbar-
heden ved det 25. Aar. Den øverste Domstol er Areopagos i Athen.
F i n a n s t i 1 s t a n d e n har aldrig været god og er blevet forværret ved Kri-
gene, navnlig den sidste; skønt Budgettet ofte opføres med Balance, er denne kun
tilsyneladende; 1911 lød Indtægterne paa c. 136,3, Udgifterne paa 135,i Mill. Dr.,
det foreløbige Budget for 1913 lød paa Indtægter c. 201,16, Udgifter 2 53,96 Mill. Dr.
Statsgælden angaves 1913 til c. 823,4 Mill. Dr. i Guld og 149,8 Mill. Dr. i Papir. —
Hæren rekruteres ifl. Lov af 1882 og senere Love (senest 1904) ved almindelig
Værnepligt, der indtræder med det 20. Aar og varer 2 Aar i den aktive Hær, 10 Aar
i Reserven, 8 Aar i Territorialhæren og 11 Aar i dennes Reserve. Fredsstyrken af
ilen aktive Hær, der fastsættes hvert Aar af Nationalforsamlingen, var 1912 c.
25,000 Mand; Krigsstyrken er c. 115,200, Territorialhæren 76,800 Md. Flaaden
bestod 1913 af 24 Skibe med 220 Kanoner og c. 3300 Md.
Riget, som det var før den sidste Krig, deles siden 1899 i 26 Departementer,
Nomarchier eller Nome r (før i 16), disse atter i 69 E p a r c h i e r, atter delte
i 443 Denier. Hertil kommer Kreta og det 1913 erhvervede nye Territorium (Dele
af Epirus og Makedonien), om hvis administrative Ordning endnu intet kan siges.
Her gives en Liste over de 26 Nomarchier, ordnede i de 4 Hovedgrupper, Nord-
grækenland, Mellemgrækenland eller Hellas, Sydgrækenland eller Peloponnes og
Øerne. Indbyggertallene er fra 1907. Byerne er for det meste smaa og ligger for
største Delen ved Kysterne, de eneste af Betydning er Hovedstaden og Saloniki; af
de øvrige har kun 9 over 20,000 Indb. Landbefolkningen bor overvejende i smaa
Landsbyer, sjældent i enkeltliggende Gaarde.
Arta......................... 1,400 km2 med 41,300 Indb., 30 paa 1 km2
Trikala...................... 3,100 — — 90,550 — 30 — —
Karditsa.......................................... 2,600 — — 92,950 — 35 — —
Larissa....................... 3,900 — — 95,100 — 25 — —
Magnesia..................... 2,000 — * — 102,700 — 51 — —
Nordgrækenland ............... . 13,000 km2 med 422,600 Indb., 31 paa 1 km2
Akarnania og Ætolia........ 6,200 km2 med 141,400 Indb., 27 paa 1 km2
Eurytania.................... 2,300 — — 47,200 - 20 — —
Phokis....................... 2,200 - — 62,250 — 29 — —
Phthiotis .................... 4,600 — — 112,350 — 24 — —
Bøotia....................... 2,100 — — 65,800 — 21 — —
Attika....................... 3,100 — — 341,300 — 108 — —
Eubøa....................... 3,900 — — 116,900 — 30 — —
Mellemgrækenland.......~.~ 24,400 km2 med 887,200 Indb., 36 paa 1 km2
Argolis....................... 2,600 km2 med 81,950 Indb., 32 paa 1 km2
Korinthia.................... 2,400 — — 71,250 — 30 — —
Achaia....................... 3,100 — — 150,900 — 48 — —
H. Weiteineyer: Geografisk Haandbog II. 8