112
Balkanhalvøen.
slanter er der meget faa af; desuden er der de ovennævnte Jøder og c. 24,000
Muhamedanere, navnlig blandt Albaneserne (Thessalien).
Folkeoplysningen er endnu ringe, men Regerngen har omtrent lige fra
Befrielsen gjort meget for den, og Folket viser stor Traig til Belæring; i 1902 var
c. 30 % af Rekrutterne Analfabeter, c. 15 % kunde kun æse; der er indført Skole-
tvang; medens der 1835 kun var 17, var der 1902 3263 offentlige Elementarskoler
med c. 210,600 Elever. For den højere Undervisning va der samme Aar 285 saa-
kaldte hellenske Skoler, 39 Gymnasier (lærde Skoler), fcruden en Del private hel-
lenske Skoler og Gymnasier, et Universitet og en polyt(knisk Skole i Athen, des-
uden tekniske Skoler, Landbohøjskoler m. ni. Der er st»r Forskel paa de forskel-
lige Stænders Dannelsestrin.
Næringsveje. Omtrent 65 % af Jorden regnes fa- at være produktiv, deraf
henved 15 % Ager og Have, 37 % Enge og Græsgange, (ver 9 % Skov og c. 4,5 %
Vinbjærge. Skønt Landbruget beskæftiger langt over Halvdelen af Befolkningen, staar
det dog ikke særlig højt, og Agerbruget drives for er stor Del meget primitivt;
Korndyrkningen er langtfra tilstrækkelig til Indbyggerne» Behov, ligesom der maa
indføres Kød og andre Kvægavlsprodukter. Der dyrkes nest Hvede, Majs og Byg,
desuden Tobak, navnlig i Argolis, Bomuld (Phithiotis) o' Krap, af hvilke 3 Artik-
ler, især Tobak, der udføres en Del; af stor Vigtighed er /inavlen, og Produktionen
og Udførslen af Vin er i stadig Stigen, især til Frankrig; igtigst er dog Dyrkningen
af de smaa Vindruer, Korenderne, navnlig i Attika, pai Peloponnes, hvor Dyrk-
ningen mere og mere fortrænger Olivenavlen, paa Santorh, Santa Maura og Kepha-
lonia, henved Tredjedelen af den samlede Udførselsværdi gaar paa Korender. Andre
vigtige Udførselsartikler er Oliven og Figen; ligeledes dyrkes der Oranger og andre
Sydfrugter. Kvægavlen staar endnu lavere end Agerbruget; kun Faar (henved
3 Mill.) og Geder er Mælkedyr, Faareskind er en stor Udførselsartikel; Køer bruges
som Trækdyr, Æsler og Muldyr som Træk- og Lastdyr; Thessalien har fra tidligere
Tid Ry for sin Hesteavl, Epirus og Akarnanien for deres Svineavl. Biavlen er nu som
før ret betydelig i Attika, der udføres Honning (Hymettos) og Voks; Silkeavlen har
en Del at sige, navnlig paa Peloponnes og er stadig i Stigen. Skovbruget er
i Fremgang, men der maa dog indføres meget Træ, derimod udføres Galæbler. Der
er et ret betydeligt Fiskeri; særlig maa mærkes Svampefiskeriet og Blodigle-
avlen. Bjærgværksdriften staar ikke højt, men er dog ogsaa i Fremgang,
særlig i Attika; der findes noget Jærn (Laurion, Seriphos), Bly og Sølv (Laurion),
Kobber (Lamia), desuden Marmor (fra Paros, Pentelikon o. a. St), Salt (navnlig
Milos), Smergel (Naxos), Petroleum (Zakynthos), m. m.; hele Værdien af Bjærg-
værksdriften sattes 1906 til c. 21,3 Mill. Drachmer (en Drachme = en Franc).
Industrien er ringe, og egenllig Storindustri er der saa godt som ikke, der
mangler Kul; nævnes kan Industri i Sæbe, Lædervarer, Guld, Sølv og Silke, Tobak
og Lervarer; betydeligst er dog Skibsbyggeriet. Handelen er Grækenlands be-
tydeligste Erhverv. Den meste Handel foregaar med Storbritannien og Østerrig-
Ungarn, dernæst med Rusland, Tyskland og Frankrig; af stor Betydning er Fragt-
farten paa Havnene ved Middelhavet. I 1912 var Værdien af Indførslen c.
154, af Udførslen 145 Mill. Drachmer; af Udførselsartikler nævnes Korender
(1911 for c. 46,7 Mill. Drachmer), Tobak (17,8), Vin (14,5), Metaller (Bly, Sølv,
Jærn, c. 18), Olivenolie (5,4), Oliven, Figen, Skind m. m.; af Indførselsartikler:
Korn (46,4), Kul (21,3), Tekstilvarer (20,5), Tømmer m. m. Handelsflaaden
bestod 1913 af 1177 Skibe med i alt 570,362 Tons Drægtighed, deraf 389 Damp-
skibe med 433,663 T. Dr.; den er saaledes betydelig i Forhold til Folkemængden,
men mange af Sejlskibene er kun mindre Kystfartøjer, først i de senere Aar er