Kongeriget Grækenland. Stedbeskrivelse.
121
Øer, 8600 km2 med (1911) 344,000 Indb., c. 40 paa 1 km2, hvoraf de fleste er kristne
Grækere (307,800; desuden c. 28,000 Muhamedanere, 500 Jøder og c. 8000 Frem-
mede). Øen (se p. 106) har et sundt, men noget hedt Klima og en yppig Vegetation.
I Oldtiden var den godt dyrket og kendt for sin Vin, Olie og Honning, men under
1 yrkerne, som 1669 tog den fra Venetianerne, gik det tilbage for den, de under-
trykkede Grækerne, og Landbruget forfaldt; først Evropas Indblanding i vor Tid
bragte bedre Forhold. Den græske Befolknings Ønske om at komme ind under
Grækenland førte til gentagne Opstande, men den almindelige Rejsning 1896, som
fremkaldte Krigen 1897 mellem Grækenland og Tyrkiet, endte med, at den vedblev
at staa under Portens Overhøjhed, styret af en græsk Prins som Generalkommissær
under Stormagternes Beskyttelse. Efter den sidste Krig indlemmedes den endelig
1913 i Grækenland. Øens Budget 1911 lød: Indtægter c. 6,5, Udgifter 6,8 Mill. Drach-
mer. Der dyrkes megen Vin og Oliven, ogsaa Johannesbrød og Sydfrugter er vigtige
Udførselsartikler; Kvægavlen er ikke betydelig; der er en Del Biavl; der vindes
noget Havsalt; 1911 var Værdien af Indførslen c. 21,36, af Udførslen 15,63 Mill. Dr.
Byerne ligger saa at sige alle ved Kysterne og især ved Nordkysten. Paa denne
ligger fra V. til 0.: Hovedstaden Kanea (Oldtidens Kydonia), 24,200 Indb., Hoved-
udførselshavnen (i Nærheden den udmærkede Havn ved Suda Bai); Rethymno
(Retimo), 9,100 Indb., med Handel og Vinavl; Kandia (Megalokastron, Herakleion),
25,200 Indb., græsk Ærkebispesæde, med livlig Handel og store Sæbesyderier, en
meget betydelig By paa Venetianernes Tid. Paa den lidet tilgængelige Sydkyst
ligger Sphakia, kendt for sin Ost.
7. Det nye Territorium omfatter det meste af Makedonien (tidligere tyrk.
Vilayet Saloniki), begrænset mod N. af Bulgarien og Serbien, samt den sydlige
Del af Albanien (Epirus, tyrk. Vilayet Janina), hvor Nordgrænsen mod Fyrsten-
dømmet Albanien endnu ikke er bestemt. Det meste af Makedonien, især langs
Kysterne og den chalkidiske Halvø, er overvejende beboet af Grækere, i det syd-
lige Albanien er Albaneserne Græsk-Katolikker og helleniserede. Om Størrelse og
Befolkning se p. 114.
I Makedonien ved det inderste af Salonikibugten ligger Saloniki (Selanik, bulg.
Solun, Oldtidens 7 hessalonika), 144,200 Indb., overvejende spanske Jøder og Græ-
kere, Grækenlands næststørste By, der som Endepunkt for flere sammenstødende
Handelsveje og lor Banen fra Belgrad er i Færd med at hæve sig til en Søhavn
af international Betydning, og som tillige er en ret anselig Fabriksby, især i Læder,
Bomuld, Silke og Tæpper. Byen er endnu til Dels omgiven med Mure og Taarne,
og fra Havnen ser den prægtig ud, som den ligger bygget i Halvmaaneform op ad
Højderne med sine mange Moskeer, hvoraf flere har været Kirker, Paladser og
Cypreslunde, men Gaderne er for en stor Del snævre, krumme og smudsige, og
Klimaet er usundt. Paa den chalkidiske Halvø, hvor i Oldtiden Potidcea og Olyn-
thia laa, ligger paa den østlige Klippehalvø A thos, en græsk Munkekoloni, bestaa-
ende Jp 30 Klostre, flere Hundrede Kirker og Kapeller og mange Landsbyer
med i air 5 6000 Beboere, alle Munke, der styrer deres egne Anliggender under en
Slags republikansk Forfatning og under Patriarken i Konstantinopel, til Dels under
russisk Indflydelse; Hovedpladsen er Kar ices. 0. for den chalkidiske Halvø laa nær
ved Strymons Munding i Oldtiden Amphipolis; nu ligger her ved Orfanibugten
den lille Havn Orfani, og østligere den smukt beliggende, vigtige Havneby Kavala,
c. 20,000 Indb., med stor Tobaksavl i Omegnen. N. for Kavala ligger Drama, c.
11,000 Indb., med Industri i Bomuld (Calicot) og Tobaksavl; i Nærheden ses Rui-
nerne af det gamle Philippi; mod V. i Strymondalen Serres (Seres), c. 32,000 Indb.,
en vigtig Handelsby, tidligere berømt for sin store Industri i Bomuld og Uld; paa