i ! S
Balkanhalvøen.
122
Grund af dens usunde Klima forlader en stor Del af Indbygerne Byen om Som-
meren. V. for Saloniki, hvor det gamle Edessa laa, ligger Vodina (Vodena), c.
11,000 Indb., med mange Kirker og Klostre og Industri i UH, Bomuld og Tobak.
I det vestlige Makedonien mærkes Kastoria, c. 14,000 Indb., gæsk Ærkebispesæde,
med livlig Handel (Pelsværk).
Her omtales de fire Øer Thasos, Samothrake, Imbros og .emnos (de „tyrkiske
Sporader“) mellem den chalkidiske Halvø og Lilleasien, de: vel alle vil komme
ind under Grækenland (Thasos er allerede indlemmet i det nye Territorium). —
Thasos, c. 390 km2 med c. 15,000 græsktalende, men overvejende muhamedanske
Indb., er en skovbevokset, bjærgfuld 0 (højeste Punkt Hypsaion, c. 1040 m), hun
der dyrkes Korn, Olie og Vin; Guldminerne og Marmorbrudcene, der var berømte
i Oldtiden, udbyttes ikke mere; paa Nordøstkysten ligger B<en Pyrgo. — Samo-
thrake, c. 180 km2 med c. 5000 græske Indb., er ligeledes frugtbar, skovrig og
bjærgfuld (Phengari, c. 1600 ni). — Imbros, c. 250 km2 mede. 6000 græske Indb.,
er bjærgfuld, men mindre høj; den har betydelig Faareavl; nod N. ligger Havnen
Kastro. — Lemnos (Limno, ital. Stalimene), c. 480 km2 mec henved 30,000, mest
græske Indb., er bjærgfuld og vulkansk med nøgne Kalktopje paa indtil 340 m; i
de frugtbare Dale dyrkes Korn, Vin, Oliven m. m.; desuden aas Salt; den var tid-
ligere kendt for sin „Terra Lemnia“ (Bolus, Segljord), sælig brugt som Læge-
middel hos Tyrkerne. S. for Lemnos ligger den lille 0 Hagvnstrati.
I Sydalbanien er den paa en Højslette ved Søen af amme Navn liggende
Janina (Jania) Hovedstad, c. 20,000 Indb.; den er græsk Zrkebispesæde og har
kendt Industri i Guldarbejder, Læder og Silke; midt i Søei ligger en 0 med et
Kloster og Ruiner af den berømte Ali Pasja af Janinas Pilads. I Nærheden laa
Dodona med Zeustemplet og Grækernes ældste Orakel. 0. for Janina boede de
tapre Sulioter, kendte fra deres Modstand mod Ali Pasja. NØ. lor Janina liggei
den ret vigtige Handelsby Metsovo, mod S. ved Kysten Butrinto (Vutzindro), ved
Søen af s. Navn, med Saltvinding, den befæstede Havn Parga og Prevesa, c. 7000
Indb., der behersker Indløbet til Artabugten; den har en god Havn og livlig Handel
paa Adriaterhavet (Triest) samt Skibsværfter.
§ 5. Albanien.
Det nye, ved Krigen 1912—13 oprettede Fyrstendømme Albanien, 28,000 km2
med c. 800,000 Indb., c. 29 paa 1 km2, begrænses mod V. af Adriaterhavet, mod N.
af Montenegro, mod 0. af Serbien og mod SØ. af Grækenland, hvor Grænsen dog
som nævnt endnu ikke er fastslaaet. Landet udgjorde tidligere væsentlig de tyrki-
ske Vilayeter Skutari og Janina, det gamle Illyrien og en Del af Epirus. Mod S. er
de fleste Indbyggere Muhamedanere, mod N. er derimod Romersk-Katolikkerne i
Overvægt. Det af Naturen vel udstyrede Land giver godt Høstudbytte (Korn, Oliven,
Sydfrugter m. m.), skønt Landbruget staar paa et meget primitivt Standpunkt; der
er store Skove, og Hav og Søer er rige paa Fisk, ligesom Bjærgene indeholder
værdifulde Metaller, men alt ligger for største Delen hen endnu. Om Befolknings-
statistik, Forfatning, Administration osv. kan endnu intet siges.
Mod N. ved Montenegros Grænse og paa Sletten ved Skutarisøen og Bojana
ligger den tidligere Hovedstad Skutari (Skodra, tyrk. Isjkodra), c. 30,000 Indb.,
befæstet By og vigtig Handelsstad med Vaabenfabrikation, Uldvævning og Skibs-
byggerier. Sydligere ligger nær ved Kysten ved Drin Alessio (Ljesj) med Skander-
begs Gravsted, inde i Landet lirand og ved Skunibi den vigtige Handelsby Elba-
ffliLL