Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Bulgarien. Rumænien. 131 (Banja, o: varme Bade), 13,700 Indb.; østligere de to andre Bjærgværksbyer (Sølv- gruber) Samokov, 10,400 Indb., og Dubnitza, 11,600 Indb. Mod 0. langs Balkan følger en Række Byer som Kalova, Kalofer, Kasanlyk, 10,600 Indb., med Industri i Rosenolie, Slivno (Sliven), 25,100 Indb., i Tundsjadalen og ved Indgangen til Pas- set Jærnporten, med en Del Industri, og Karnabat. Af Maritzabyerne er Øst-Rumeliens Hovedstad Philippopel (bulgarisk Plovdiv, tyrkisk Filibe), 48,000 Indb., den vigtigste; den er grundlagt af Philip af Makedo- nien og som Handels- og Fabriksby (Silke, Klæde, Bomuld, Tæpper) paa Grund af sin udmærkede Beliggenhed i stærk Fremgang. Højere oppe af Floden ligger Tatar- Bazardsjik, 18,100 Indb., med stor Ris- og Vinavl, N. for Floden Cirpan, 11,700 Indb., Stara-Zagora (Eski-Sagra), 22,000 Indb., med Mineralkilder og Industri (Tæpper), og mod NØ. ved Tundsja, hvor den drejer mod S., Jamboli, 16,000 Indb., et vigtigt Jærnbaneknudepunkt med livlig Handel; S. for Floden ligger Stanimaka, 13,000 Indb., og Chaskoi (Chaskovo), 15,100 Indb., ved Nordaffaldet af Rhodope, en vigtig Landhandelsstad. Endelig ligger ved det sorte Hav Landets anden Ud- førselshavn Burgas, 14,900 Indb. Det nye Territorium, 26,100 km2 med 783,000 Indb. (en Folketælling Januar 1914 gav dog kun 702,400, hvoraf 271,000 var Mænd), mellem Øst-Rumelien og det ægæiske Hav, begrænset mod V. og SV. af Serbien og Grækenland, mod 0. af Tyrkiet, har kun smaa Byer. Mod NØ. nær ved Adrianopel og Maritza ligger Dimetoka (Demotika), kendt fra Karl XII’s Ophold 1713, med Pottemagerier og Silkeavl; sydligere de smaa Byer Xanthi, græsk Ærkebispesæde med Tobakshandel, og Gymyrdsjina, ved Kysten lidt V. for Maritzamundingen den lille Havn Dede Agatsj. § 9. Rumænien. a. Rumænien (af Folket kaldet Tara romanilor, o: Romernes Land), som til Dels falder sammen med Oldtidens Dacien, bestaar af Valakiet, Sletten mellem Donau og de transsilvanske Alpei’, og Moldau, Karpaternes Østaffald indtil Pruth; som en tredje Del kan opstilles Dobrudsja, Landet ved Donaumundingen. — Rumænerne (se II p. 109) begyndte først i det 13. og 14. Aarhundrede at danne selvstændige Riger i Valakiet og Moldau under valgte Fyrster, Voivode r eller H o s p o- darer; men allerede i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede maatte Valakiets Fyrste bøje sig for Tyrkerne, og 1460 kom Landet ind under tyrkisk Overhøjhed, hvilket ogsaa skete for Moldaus Vedkommende i 1511, idet begge Landene dog beholdt .deres valgte Fyrster; vel lykkedes det i Slutningen af det 16. Aarhundrede en ind- født Fyrste at samle de rumænske Lande, men Tyrkerne fik snart atter Magten, og Landene styredes derefter af Lensfyrster, som dyrt maatte betale Værdigheden og gerne toges blandt de indvandrede rige Grækere, de saakaldte Fanarioter. Først 1829 begyndte Landene, til Dels ved Ruslands Hjælp, at frigøre sig, idet de ved Adrianopelfreden fik Lov til selv at vælge deres indfødte Fyrster. Den Indflydelse, som Rusland den Gang fik i Landene, idet de var blevet stillede under dets Over- opsyn, maatte det imidlertid atter opgive ved Pariserfreden 1856, da de „f o r- enede Fyrstendømmer“, dog med hver sin Fyrste, som tyrkiske Tribut- stater stilledes under Stormagternes Beskyttelse. I 1859 traadte Landene i Personal- union, 1861 forenedes de helt under en fælles Regering; 1864 antog de Fællesnavnet Rumænien. Ved en Revolution Aaret efter valgtes Karl af Hohenzollern til Regent. Endelig erklærede Landet sig for helt uafhængigt under Krigen 1877—78, hvilket 9’