Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
f 136 Balkanhalvøen. i Øvremoldau ligger Botosani (Botosjani), 32,200 Indb., hwraf mange Jøder og Armeniere, med Handel, især med Kvæg, og Dorohoi (Dcrohoiu), 12,700 Indb. (1899). 3. I Dobrudsja, c. 15,600 km2 med 390,300 Indb., c. 25 paa 1 km2, ligger ved Donau fra S. til N. en Række Byer, hvoraf nævnes Bassove, Tsjernavoda (Cerna- voda), med en 1895 fuldendt Jærnbanebro over Floden (et kæmpearbejde, der har kostet c. 34 Mill. Leu), Harsova (Badested), Matsjin (Macin), len vigtige Havn Tulk sjea (Tulcea), 21,800 Indb., og ved Mundingen Sulina, c. 6)00 Indb. Ved Kysten ligger den med Tsjernavoda ved Jærnbane forbundne Constantza (Køstendsje), 26,600 Indb., inde i Landet mod N. Babadag V. for Søen Raselm, Landskabets Ho- vedstad, med nogen Handel. 4. I det af Bulgarien afstaaede nye Territorium, S. for Dobrudsja mellem Donau og det sorte Hav, c. 8300 km* med c. 353,000 Indb., c. 40 paa 1 km2, ligger ved Donau Tutrakan, 10,600 Indb. (1910), med Kvæg- og Kornhandel, og Silistria, 11,500 Indb., hvoraf en Del Tyrker, tidligere stærk Fæstning, da den er et vigtigt Overgangssted, kendt fra de russisk-tyrkiske Krige, nu en livlig Handelsby med Mølle-, Klæde- og Læderindustri; inde i Landet den fra Freden 1774 kendte Kutsjuk- Kainardsji og Dobritsk (før Bazardsjik), 11,100 Indb., hvoraf mange Tyrker, med mange Moskeer og en Del Handel; ved Kysten Havnen Baldsjik, c. 6000 Indb., med Vin- og Frugtavl. 4 10. Det evropæiske Tyrki. har længe baade i Anseelse og Størrelse kun været en Brøkdel af, hvad det var i fordums Tid (se p. 110), og nu er Riget efter Tabene i den sidsste Krig som den sidste Station paa sit Tilbagetog fra Evropa indskrænket til det syetøstlige Hjørne af Halv- øen, hvor det mod NØ. og N. er begrænset af Bulgarien og; ellers omgives af det sorte Hav, Strædet ved Bosporus, Marmarahavet, Dardanelllerne og det ægæiske Hav. a. Efter at Riget havde kulmineret i første Halvdel af det 116. Aarhundrede under Sultan Suleiman II, begyndte dets Tilbagegang allerede umder Efterfølgeren Se- lim II (Slaget ved Lepanto 1571), og ved Karlovitzerfreden 1699 maatte det afstaa det meste af Ungarn. Endnu ved Aar 1700 var det evropæiske Tyrki dog c. 857,000 km2, men fra den Tid er det stadig gaaet ned ad Bakke med „den syge Mand“, som det er blevet kaldt I en Række uheldige Krige navnlig med sin Dødsfjende Rus- land, men ogsaa med Østerrig har det mistet det ene Stykke Land efter det andet, de største Tab fandt Sted ved Freden i Kutsjuk-Kainardsji 1774 og Berlin 1878; efter den sidste Fred var det kun — de middelbare Besiddelser (Øst-Rumelien, Bos- nien med Herzegovina og Bulgarien) medregnede — noget over V3 af, hvad det havde været Aar 1700, godt 326,000 km2, men umiddelbart herskede det kun over c. 169,000 km2, nemlig det sydlige Rumelien, hele Makedonien og det meste af Al- banien, og de middelbare Besiddelser gik som nævnt snart helt tabt. Men trods dette var dog Tyrkiet med sine Besiddelser i Afrika og navnlig i Asien endnu et betydeligt Rige, og det kunde ogsaa have været et mægtigt Rige, hvis ikke de indre Forhold havde været i saa stort Forfald; de Tilløb, der af og til gjordes for at hjælpe paa Manglerne og bringe Landet ind under mere civiliserede Tilstande, for- blev resultatløse og bidrog kun lil at stille det i et endnu grellere Lys. Det gamle Princip, at alt styredes efter Koranen og kun Muhamedanerne betragtedes som Borgere, medens de Vantro, Rajaherne (o: Hob), som de kaldtes, var retsløse Undersaatter, kunde ikke længere opretholdes i Evropa; fra 1839 maatte Tyrkiet