f
136
Balkanhalvøen.
i Øvremoldau ligger Botosani (Botosjani), 32,200 Indb., hwraf mange Jøder og
Armeniere, med Handel, især med Kvæg, og Dorohoi (Dcrohoiu), 12,700 Indb.
(1899).
3. I Dobrudsja, c. 15,600 km2 med 390,300 Indb., c. 25 paa 1 km2, ligger ved
Donau fra S. til N. en Række Byer, hvoraf nævnes Bassove, Tsjernavoda (Cerna-
voda), med en 1895 fuldendt Jærnbanebro over Floden (et kæmpearbejde, der har
kostet c. 34 Mill. Leu), Harsova (Badested), Matsjin (Macin), len vigtige Havn Tulk
sjea (Tulcea), 21,800 Indb., og ved Mundingen Sulina, c. 6)00 Indb. Ved Kysten
ligger den med Tsjernavoda ved Jærnbane forbundne Constantza (Køstendsje),
26,600 Indb., inde i Landet mod N. Babadag V. for Søen Raselm, Landskabets Ho-
vedstad, med nogen Handel.
4. I det af Bulgarien afstaaede nye Territorium, S. for Dobrudsja mellem
Donau og det sorte Hav, c. 8300 km* med c. 353,000 Indb., c. 40 paa 1 km2, ligger
ved Donau Tutrakan, 10,600 Indb. (1910), med Kvæg- og Kornhandel, og Silistria,
11,500 Indb., hvoraf en Del Tyrker, tidligere stærk Fæstning, da den er et vigtigt
Overgangssted, kendt fra de russisk-tyrkiske Krige, nu en livlig Handelsby med
Mølle-, Klæde- og Læderindustri; inde i Landet den fra Freden 1774 kendte Kutsjuk-
Kainardsji og Dobritsk (før Bazardsjik), 11,100 Indb., hvoraf mange Tyrker, med
mange Moskeer og en Del Handel; ved Kysten Havnen Baldsjik, c. 6000 Indb., med
Vin- og Frugtavl.
4 10. Det evropæiske Tyrki.
har længe baade i Anseelse og Størrelse kun været en Brøkdel af, hvad det var i
fordums Tid (se p. 110), og nu er Riget efter Tabene i den sidsste Krig som den sidste
Station paa sit Tilbagetog fra Evropa indskrænket til det syetøstlige Hjørne af Halv-
øen, hvor det mod NØ. og N. er begrænset af Bulgarien og; ellers omgives af det
sorte Hav, Strædet ved Bosporus, Marmarahavet, Dardanelllerne og det ægæiske
Hav.
a. Efter at Riget havde kulmineret i første Halvdel af det 116. Aarhundrede under
Sultan Suleiman II, begyndte dets Tilbagegang allerede umder Efterfølgeren Se-
lim II (Slaget ved Lepanto 1571), og ved Karlovitzerfreden 1699 maatte det afstaa
det meste af Ungarn. Endnu ved Aar 1700 var det evropæiske Tyrki dog c. 857,000
km2, men fra den Tid er det stadig gaaet ned ad Bakke med „den syge Mand“, som
det er blevet kaldt I en Række uheldige Krige navnlig med sin Dødsfjende Rus-
land, men ogsaa med Østerrig har det mistet det ene Stykke Land efter det andet,
de største Tab fandt Sted ved Freden i Kutsjuk-Kainardsji 1774 og Berlin 1878;
efter den sidste Fred var det kun — de middelbare Besiddelser (Øst-Rumelien, Bos-
nien med Herzegovina og Bulgarien) medregnede — noget over V3 af, hvad det
havde været Aar 1700, godt 326,000 km2, men umiddelbart herskede det kun over
c. 169,000 km2, nemlig det sydlige Rumelien, hele Makedonien og det meste af Al-
banien, og de middelbare Besiddelser gik som nævnt snart helt tabt. Men trods
dette var dog Tyrkiet med sine Besiddelser i Afrika og navnlig i Asien endnu et
betydeligt Rige, og det kunde ogsaa have været et mægtigt Rige, hvis ikke de indre
Forhold havde været i saa stort Forfald; de Tilløb, der af og til gjordes for at
hjælpe paa Manglerne og bringe Landet ind under mere civiliserede Tilstande, for-
blev resultatløse og bidrog kun lil at stille det i et endnu grellere Lys. Det gamle
Princip, at alt styredes efter Koranen og kun Muhamedanerne betragtedes som
Borgere, medens de Vantro, Rajaherne (o: Hob), som de kaldtes, var retsløse
Undersaatter, kunde ikke længere opretholdes i Evropa; fra 1839 maatte Tyrkiet