Det evropæiske Tyrki.
137
anerkende alle Undersaatters Ligeberettigelse, i alt Fald af Navn, og Skatterne blev
fordelte noget retfærdigere. Men disse og andre spredte Reformer kunde intet ud-
rette over for det ødsle Hof og den i Bund og Grund fordærvede Embedsstand.
Den voldsomme Skattebyrde, som især tyngede paa Rajaherne, forøgedes endnu
mere efter Krimkrigen, da Regeringen blev nødt til at holde en regulær slaaende
Hær. Den store Statsgæld voksede stadig, og Stormagterne intervenerede for at
afværge Bankerotten. Efter de gennemgribende Omvæltninger paa Halvøen i
1870’erne indtraadte der vel nogen Forbedring, Hæren blev sat paa en langt bedre
Fod, Skolevæsenet og Samfærdselsmidlerne blev fremmede, men den svage Rege-
ring stod magtesløs over for den usle Administration og de ødelagte Finanser; en
friere Forfatning efter evropæisk Mønster, der gaves 1876, kom kun til at eksi-
stere paa Papiret, og vel blev den ved en Opstand af det saakaldte ungtyrkiske
Parti atter kaldt til Live 1908, men da var det for sent. Dertil kom de store natio-
nale og religiøse Modsætninger blandt Befolkningen, der idelig fremkaldte Opstan-
de og gav de nu helt uafhængige Nabostater, navnlig Bulgarien, Anledning til at
intervenere og vinde Fremgang. Ogsaa dets Besiddelser i Afrika gik tabt; allerede
1881 mistede Tyrkiet Overherredømmet i Ægypten (se I p. 405), og da saa Italien
paaførte det Krig for at tage Tripolis, faldt alle Nabostaterne over Tyrkiet, kun
Rumænien bevarede sin Neutralitet for at lade sig betale for den. Tyrkiets Magt
er for Fremtiden henvist til Lilleasien, det Land, hvorfra Osmannerne er komne.
Det evropæiske Tyrki er efter Krigen 1912—13 26,100 km2 (uden de Øer, som
det muligvis faar Lov at beholde) med c. 1,891,000 Indb. (1910), c. 68 paa 1 km2
(før Krigen var det 169,300 km2 med c. 6,130,000 Indb., c. 36 paa 1 km2). Dertil
kommer det asiatiske Tyrki, c. 1,8 Mill, km2 med c. 17 Mill. Indb. (se I p. 290),
1910 angives Tallet til over 19,5 Mill. At Befolkningstætheden i det evropæiske
Tyrki er saa stor, 68 paa 1 km2, beror paa Konstantinopels Overvægt i det lille
Land; medens Vilayetet Konstantinopel har 308, har Vilayetet Adrianopel kun c.
30 paa 1 km2. Statistiske Oplysninger om det nuværende evropæiske, Tyrki- kan
selvfølgelig ikke gives. Hvad der siges i det følgende, gælder Riget, som det var
før 1912.
I national Henseende er Befolkningen meget blandet; af de 6,130,000 Indb.
var der c. 71 % Tyrker, Grækere og Albanesere, omtrent lige mange af hver, c.
IV2 Mill.; Tyrkerne bor mest i Konstantinopel og i og ved de større Byer; de øvrige
29 % bestaar af Bulgarere, Serbere, Armeniere, Tsjerkessere, Zigeunere, Jøder ni. fl.
Ogsaa religiøst er Folket blandet; c. Halvdelen er Muhamedanere, c. 40,5%
var Græsk-Katolikker, c. 5 % Romersk-Katolikker, 0,3% Protestanter, 1,5% Jøder
(1911 taltes der c. 282,000), Resten Armeniere og andre. Folkeoplysningen
er meget mangelfuld, skønt der er gjort en Del for den i de senere Aar; medens
man ved 1870 regnede, at kun 5 % af Befolkningen kunde læse og skrive, angives
der nu mindst 25 %; der er indført Skoletvang (fra 6 til 11 Aar), men den over-
holdes ikke; der er Elementarskoler, hvoraf c. 1700 er knyttede til Moskeerne,
Mellemskoler (Rusjdije) og højere Skoler, hvoriblandt de gejstlige Medresser. og
af højere Læreanstalter et i 1900 stiftet Universitet i Konstantinopel.
Næringsveje. Uagtet Landet er meget gunstig stillet, baade hvad Jord-
bund og Klima angaar, og det næsten helt er et Agerbrugs- og Kvægavls-
land, yder det dog i Forhold meget lidt, da Næringsvejene er forsømte og drives
primitivt og slet, Befolkningen er sløv, og der mangler Kapital og Samfærdsels-
midler; det opdyrkede Areal udgør vistnok ikke meget over 10 %, og største Delen
af Grundejendommene er i Statens og Gejstlighedens Hænder (Vakufs). De vigtig-
ste Kornsorter, som dyrkes, er Majs, mest til eget Forbrug, og Hvede, som for