___________________________________
138
_______________________________ ______________
Balkanhaluøen.
største Delen udføres, ogsaa en Del Byg; desuden dyrkes H<r og Hamp samt Tobak.
Ris og Bomuld, især i Makedonien (Vardardalen) med den lange og varme Somre,
ligeledes Vin, navnlig i Thrakien (Maritzabæknet) samt Frigt og Oliven; den sidste
Avl er dog ringe, naar man tager Hensyn til, at her er Tab om et Middelhavsland.
Kvægavlen lider af den samme Brist som Agerbruget, mei maa dog siges at være
Landbefolkningens Hovederhverv; Faar og Geder er de vigtigste Husdyr, ogsaa
Bøfler maa nævnes baade som Malke- og Trækdyr; Hesteivlen er gaaet meget til-
bage; navnlig i Thrakien har Bi- og Silkeavlen en Del Beydning. Skovdriften har
meget lidt at sige, Skovene udryddes hensynsløst. Om Bjærgværksdrift
er der saa godt som ikke Tale, skønt der baade i Oldtiden og Middelalderen dreves
indbringende Guld- og Sølvminer, navnlig i Thrakien og pai den chalkidiske Halvø;
i Rhodope er der vistnok Rigdom paa Jærnerts, ved Bospo us vindes noget Kobber,
paa nogle af Øerne Marmor. Industrien er meget riige; der er kun egentlig
Fabrikation af de allernødvendigste Varer til eget Forbug, og for en stor Del
fremstilles de ved Husflid; fremhæves kan vel nogen Iidustri i Uld (Tæpper),
Læder (Maroquin) og Lervarer samt Vaabenfabrikation og Farverier; meget af
Industrien, navnlig i Konstantinopel, drives af Evropæere. Skønt Landene gennem-
skæres af de to vigtige internationale Handelsveje over Saoniki og Konstantinopel,
forbundne langs Kysten ved en Bane over Havnen Ded: Agatsj (se p. 131), er
Handelen dog ikke stor; den er navnlig i Hænderne jaa Grækere, Albanesere,
Armeniere og Jøder samt indvandrede Vestevropæere („dranker“). Indførslen er
næsten dobbelt saa stor som Udførslen; 1910—11 var Verdien af Indførslen
i hele Riget 4012,57, af Udførslen 2193,79 Mill. Piastre (1 P. = 40 Tara å c. 18
Øre); Indførslen bestaar væsentlig i industrielle Varer (for 2375,8 Mill. P.) og Næ-
ringsmidler (1189). Handelsflaaden bestod 1911 af 1083 Skibe med 272,519
Tons Drægtighed, deraf 120 Dampskibe med 66,878 T.; de fleste Skibe er Kyst-
fartøjer. Af Jærnbaner var der 1911 i det evropæiske Tyrki 1994 km, af Te-
legraflinjer i hele Riget c. 48,000 km.
Efter Forfatningen af 1876, sat ud af Kraft 1877, genindført 1908, er
Tyrkiet et konstitutionelt Monarki; Sultanen (Padisjah) eller Kejseren har med
sine Ministre, med Storvesiren i Spidsen, den udøvende Magt, den lovgivende Magt
er hos et Parlament (Medsjlissi Umumi), bestaaende af et Senat, valgt paa Livstid
af Sultanen, og et Deputeretkammer (280 MedL). Sultanen er tillige som øverste
Kalif gejstlig Overhoved for alle Muhamedanere. — Budgettet for 1912—13
lød paa: Indtægter c. 30,5, Udgifter 57,i6 Mill, tyrkiske Pund (et Pund = 100 Pia-
stre); Statsgælden var 1912 over 149 Mill. Pund. — Hæren rekruteres ifl. Lov af
1880 ved almindelig Værnepligt, der varer 3 Aar i den staaende Hær, dog med Ret
til at købe sig fri efter de første tre Maaneder; 6 Aar i Reserven og 11 Aar i Terri-
torialhæren. I 1912 angaves den staaende Hær paa Krigsfod til c. 800,000, Terri-
torialhæren (Redif) til c. 50,000 og dens Reserve (Landstormen) til c. 100,000 Mand.
F laa den bestod i 1913 af 33 Skibe med 269 Kanoner.
Det evropæiske Tyrki bestaar nu af:
1,203,000 Indb., 308 paa 1 knr
78,000 — 41 — -
610,000 - 30 — —
Vilayet Konstantinopel....... 3,900 km2 med
Mutessarifat Tsjataldja....... 1,900 — —
Vilayet Adrianopel.............. 20,300 — —
Europæisk Tyrki... 26,100 km2 med 1,891,000 Indb., 68 paa 1 km2
b. Vilayeterne Konstantinopel — med Mutessarifatet Tsjataldja —- og Adria-
nopel (eller Edirne) udgør den Del af Kamelien, det gamle Thrakien, som Riget har
L