Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
___________________________________ 138 _______________________________ ______________ Balkanhaluøen. største Delen udføres, ogsaa en Del Byg; desuden dyrkes H<r og Hamp samt Tobak. Ris og Bomuld, især i Makedonien (Vardardalen) med den lange og varme Somre, ligeledes Vin, navnlig i Thrakien (Maritzabæknet) samt Frigt og Oliven; den sidste Avl er dog ringe, naar man tager Hensyn til, at her er Tab om et Middelhavsland. Kvægavlen lider af den samme Brist som Agerbruget, mei maa dog siges at være Landbefolkningens Hovederhverv; Faar og Geder er de vigtigste Husdyr, ogsaa Bøfler maa nævnes baade som Malke- og Trækdyr; Hesteivlen er gaaet meget til- bage; navnlig i Thrakien har Bi- og Silkeavlen en Del Beydning. Skovdriften har meget lidt at sige, Skovene udryddes hensynsløst. Om Bjærgværksdrift er der saa godt som ikke Tale, skønt der baade i Oldtiden og Middelalderen dreves indbringende Guld- og Sølvminer, navnlig i Thrakien og pai den chalkidiske Halvø; i Rhodope er der vistnok Rigdom paa Jærnerts, ved Bospo us vindes noget Kobber, paa nogle af Øerne Marmor. Industrien er meget riige; der er kun egentlig Fabrikation af de allernødvendigste Varer til eget Forbug, og for en stor Del fremstilles de ved Husflid; fremhæves kan vel nogen Iidustri i Uld (Tæpper), Læder (Maroquin) og Lervarer samt Vaabenfabrikation og Farverier; meget af Industrien, navnlig i Konstantinopel, drives af Evropæere. Skønt Landene gennem- skæres af de to vigtige internationale Handelsveje over Saoniki og Konstantinopel, forbundne langs Kysten ved en Bane over Havnen Ded: Agatsj (se p. 131), er Handelen dog ikke stor; den er navnlig i Hænderne jaa Grækere, Albanesere, Armeniere og Jøder samt indvandrede Vestevropæere („dranker“). Indførslen er næsten dobbelt saa stor som Udførslen; 1910—11 var Verdien af Indførslen i hele Riget 4012,57, af Udførslen 2193,79 Mill. Piastre (1 P. = 40 Tara å c. 18 Øre); Indførslen bestaar væsentlig i industrielle Varer (for 2375,8 Mill. P.) og Næ- ringsmidler (1189). Handelsflaaden bestod 1911 af 1083 Skibe med 272,519 Tons Drægtighed, deraf 120 Dampskibe med 66,878 T.; de fleste Skibe er Kyst- fartøjer. Af Jærnbaner var der 1911 i det evropæiske Tyrki 1994 km, af Te- legraflinjer i hele Riget c. 48,000 km. Efter Forfatningen af 1876, sat ud af Kraft 1877, genindført 1908, er Tyrkiet et konstitutionelt Monarki; Sultanen (Padisjah) eller Kejseren har med sine Ministre, med Storvesiren i Spidsen, den udøvende Magt, den lovgivende Magt er hos et Parlament (Medsjlissi Umumi), bestaaende af et Senat, valgt paa Livstid af Sultanen, og et Deputeretkammer (280 MedL). Sultanen er tillige som øverste Kalif gejstlig Overhoved for alle Muhamedanere. — Budgettet for 1912—13 lød paa: Indtægter c. 30,5, Udgifter 57,i6 Mill, tyrkiske Pund (et Pund = 100 Pia- stre); Statsgælden var 1912 over 149 Mill. Pund. — Hæren rekruteres ifl. Lov af 1880 ved almindelig Værnepligt, der varer 3 Aar i den staaende Hær, dog med Ret til at købe sig fri efter de første tre Maaneder; 6 Aar i Reserven og 11 Aar i Terri- torialhæren. I 1912 angaves den staaende Hær paa Krigsfod til c. 800,000, Terri- torialhæren (Redif) til c. 50,000 og dens Reserve (Landstormen) til c. 100,000 Mand. F laa den bestod i 1913 af 33 Skibe med 269 Kanoner. Det evropæiske Tyrki bestaar nu af: 1,203,000 Indb., 308 paa 1 knr 78,000 — 41 — - 610,000 - 30 — — Vilayet Konstantinopel....... 3,900 km2 med Mutessarifat Tsjataldja....... 1,900 — — Vilayet Adrianopel.............. 20,300 — — Europæisk Tyrki... 26,100 km2 med 1,891,000 Indb., 68 paa 1 km2 b. Vilayeterne Konstantinopel — med Mutessarifatet Tsjataldja —- og Adria- nopel (eller Edirne) udgør den Del af Kamelien, det gamle Thrakien, som Riget har L