Det europæiske Tyrki.
139
faaet Lov at beholde. Byerne er kun smaa med Undtagelse af Adrianopel og den
over det hele dominerende Hovedstad Konstantinopel, der tæller omtrent Halvdelen
af det evropæiske Tyrkis Indbyggere.
Konstantinopel, vistnok Evropas mest ejendommelige og brogede Storby, har
efter det sidste Skøn c. 942,000, med de asiatiske Forstæder (se 1 p. 292) c. 1,2 Mill.
Indb., hvoraf henved Halvdelen er Muhamedanere, c. V3 Grækere og Armeniere og
Resten Jøder og andre Nationaliteter. Den ligger overordentlig gunstig for Hande-
len og er, ogsaa med en daarlig Befæstning, let at forsvare. Ved den sydlige Ind-
gang til Bosporus skærer paa evropæisk Side den c. 6 km lange, indtil 470 m brede
og 14—21 m dybe Bugt det gyldne Horn (Chrysokeras) mod NV. ind i Landet.
Denne Bugt, i hvis inderste Hjørne to smaa Floder, „Evropas ferske Vande“, ud-
munder, danner en særdeles rummelig og fortrinlig Havn. Paa Spidsen af den tre-
kantede, bakkede Halvø S. for det gyldne Horn anlagdes midt i det 7. Aarhundrede
f. Kr. af Dorere Byen Byzans som en Fiskeristation, idet man drev Thunfiskene op
i det gyldne Horn og saaledes gjorde en rig Fangst. Byen fik snart Betydning som
Handelsplads og Udgangspunkt for Sejladsen paa det sorte Hav; 330 eft. Kr. an-
lagde Konstantin den Store her sin Hovedstad Ny-Roni eller Konstantinopel, som
den snart kaldtes; da Tyrkerne erobrede den 1453 og gjorde den til deres Hoved-
stad, fik den Navnet Stambul (Istambul, Fordrejelse af det græske eis tam polin,
o: til Staden). Den egentlige By, c. 18 km i Omfang, ligger paa ovennævnte Halvø V.
for det gyldne Horn; den løber spidst til mod N. og omgives af c. 5 km lange, til
Dels endnu bevarede Mure. Paa den anden Side af det gyldne Horn ligger en Række
Forstæder, først Galata, særlig Handelens Sæde med Børsen og de store evropæiske
Bankers Kontorer og det anselige Galatataarn, dernæst Pera, ligesom Galata væ-