Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
ANDET KAPITEL VESTEVROPA FRANKRIG 4 1. Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids. a. Frankrig danner det vestligste Led af den evropæiske Fastlandskerne. Det har ved sin Beliggenhed mellem Middelhavet og Atlanterhavet særlig Interesse som Gennemgangsland fra Sydevropa til Mellem- og Vestevropa. Medens det mod V. grænser til Atlanterhavet, som har stor Indflydelse paa dets fysiske Forhold, støtter det sig mod 0. til Mellemevropa, som ikke mindre har paavirket det i historisk Henseende; og vel adskilles det fra den pyrenæiske Halvø ved den mægtige Bjærg- kæde,, men ved sin Middelhavskyst bliver det ligesaa godt som Sydevropa delagtigt i Handelen paa Afrika og Orienten. Frankrig danner i sit Omrids en noget uregel- mæssig Sekskant. Linjen fra det sydligste Punkt i Pyrenæerne Prats de Mollo, c. 42° 20’ n. Br., til det nordligste Punkt, lidt NØ. for Dunkerque, 51° 5’ n. Br., skærer 9 Breddekredse og er c. 970 km; den følger omtrent Paris’ Meridian og deler Landet i to næsten lige store og ligedannede Dele. Linjen fra det vestligste Punkt, Kap Corsen, c. 40 48’ v. L., til Mont Donon V. for Strassburg, c. 70 10’ ø. L., er c. 890 km, de lo Punkter ligger omtrent under samme Parallelgrad. Frank- rigs østligste Punkt ligger i Søalperne, c. 7 0 40’ ø. L. Øst- og Vestgrænsen nærmer sig mest til hinanden mellem La Rochelle og Genéve, c. 550 km; ogsaa disse Punk- ter ligger under samme Parallelgrad. Uregelmæssigheden i Sekskanten fremkaldes mest ved det fremspringende Bretagne; Diagonalen fra Kap Corsen til det østligste Punkt i Alperne er c. 1100 km, Diagonalen fra Mont Donon til Bidassoa er c. 990 km. Frankrig er uden Korsika c. 527,800 km2. b. Ved Behandlingen af Frankrigs ydre Omrids antydes kun foreløbig de land- faste Grænser, da de faar en fyldigere Forklaring under Omtalen af de fysiske Forhold, medens her som sædvanlig Kysten følges i Enkelthederne. De franske Kyster har ikke nogen særlig gunstig eller udviklet Form, naar undtages Provence og Bretagne. Den første Del af Middelhavskysten, der gaar fra Bugten ved Menton mod SV., V. og VNV. til Pointe Riche eller Kap Couronne, er stejl og sønderreven, rig paa Bugter, som Jouan, Napoule, St. Tropez, og udmærkede Havne, som Nizza, Antibes, Fréjus og især Toulon og Marseille; Kysten var allerede i Oldtiden besat af talrige græske og romerske Kolonier. Ved Provences Sydspids ligger de hyériske Øer, hvoraf den vestligste, Porquerolles, ligger uden for den fremspringende Halvø