144
Frankrig.
Giens Marseille er den sidste gode Havn; thi fra Kap Couronne forandrer Kysten
helt Natur, den bliver nu omtrent lige til Pyrenæerne, langs Lionbugten, en flad,
sandet og sumpet Kyst. Mellem Søen Berre eller Martigues, Provencebjærgenes ø
Z Udløbere og Rhönes østlige Arm breder sig lige op til Arles den øde Slette
la Cram 600 J, oversaaet med Rullesten, der er hidførte af Durance Rhones sid-
ste Biflod fra Alperne; mellem Stenene vokser dog Foderurter, en god Næring >1
Faarene Det egentlige Rhönedelta mellem Bugterne Fos og Aiguesmortes er tH Dels
dækket med Søer, Sumpe og Sandsletter, men har ogsaa frugtbare og paa Græs-
Xe riTe Strækninger saaledes la Camargue (c. 700 km*), det midterste af Del-
Letf det vokser stadig ved Flodens Aflejringer, og Flodmundingeine blsander mere
og mere. Fra Aiguesmortes drejer Kysten mod S\ . fra kap Agde g .
Techs Munding. Ligesom ved Veneziabugten bliver ogsaa her Dyndmasserne, dei
føres ud af Rhone, grebne af en Strømning, der kommer fra 0. og gaar langs Ky-
sten os afsættes som lange, lave Sandbanker med indenfor liggende Strandsøei
É t’an8gS),, Tom Than (den største), Sigean og Leucate. Fra Techs Mundmg bhver
Kysten atter stejl og sønderreven; her ligger Havnen Port Vend^es’ ^slen
mod SØ. og S. over Kap Bear til Kap Cerbére ved Grænsen, — Middelhavskysten
er 615 km, i lige Linje 390.
Paa en Strækning af 570 km, lige Linje c. 450 km. danner 1 yrenæerne Giæn-
sen mellem Frankrig og Spanien (se p. 19). stvkke
Fra Bidassoamundingen gaar Atlanterhavskysten føist et . -
mod NØ. til Adours Munding og bøjer derpaa omtrent lige mod N. over Gironi .
mundingen, begrænset af Pointe de Grave og Pointe de la Coubre .til det- ^ist
af Aiguillonbugten og Sévres Munding. Paa Strækningen hl Pointe de Gra^e er Ky-
sten flad og ensformig, ledsaget af en indtil 90 m høj og indtil 6 km bred
bræmme hvis Dannelse foregaar ved det Sand, der hidføres af Vestenvinden og af
den fra Kap Finisterre langs den pyrenæiske Halvøs Nordkyst løbende Äenu •
eller Bennelstrøm. At de hidførte Masser ikke danner sig til Lidi, men til Klitter
har sin Grund i Tidevandet. Indenfor Klitbræmmen ligger Sumpe, Moradser og
sandede Strækninger (60 til 130 m o. H.), de saakaldte les Landes (sau vages) noge
lignende som Geesten i Sønderjylland. Disse Sandklitter gjorde megen Skade tid-
ligere, da Vestenvinden stadig førte Sandet ind i Landet, nu har man fæstnet dem
ved at beplante dem med Strandfyr. Kun eet Sted paa hele denne ior Sejladsen
meget farlige Kyst afbrydes Klitbræmmen, saaledes at Lagunen ^caehon staai 1
Forbindelse med Havet, men den er ikke tilgængelig for større Skibe. N. for G1_
rondemundingen er Kysten vel stadig flad, ogsaa efter at den Ira Aiguillonbugte
er dreiet mod NV. til Vilainemundingen, men den er dog langt mindre ensformig,
der er flere betydeligere Indskæringer, som Bourgneufbuglen og Loiremundingen,
OB Klilbræmmen er brudt. Dens Rester har dannet sig til Øer: Oleron og Fte, skille
ved Sirædet Pertais d’Antioche og Pertais Breton, og nordligere Yeu og JVoirmou-
X- kun nogle Steder, som mellem Ré og Yeu, har Sandklitter holdt s,g, de saa-
kaldte Sables eller Marais (les Sables d’Olonne), ledsagede af frugtbare Marsk-
bræmmer. Fra Vilainemundingen gaar Bretagnes klippefulde Kyst mod V1W . til
Pointe da Raz og derpaa mod N. over Pointe de St. Math,en til c. 48« 35 n. Bl
hvor Kanalen begynder; den franske Kyst er her fjærnet henved 200 km fia
Landsend. Kyststrækningen er rig paa dybe Bugter („Rias“) og gode Havne, hvis
Indløb olie baade besværliggøres og forsvares af Klippeøer. Her nævnes
indskaarne Morbihanbagt, begrænset mod V. af Halvøen Quiberon, uden for hvilken
en af de største Kystøer. Belle-lsle (87 km«), ligger; Lorients Havn, Fores bagten og
Audiernebugten mellem Pointe de Penmarch og det ovennævnte Pointe du Raz.