Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids.
145
Mellem det sidste og Pointe de St. Mathieu findes en dyb Indskæring, der ved en
Halvø deles i en større sydlig Bugt, Douarnenez, og en mindre nordlig, Brestbugten,
hvis udmærkede Havn ved den smalle Kanal Goulet staar i Forbindelse med Havet:
Farvandet uden for Bugterne kaldes Iroise. Blandt de nordligere Klippeøer er Oues-
sant den største. -—- Kysterne ved den biscayiske Bugt er 1385 km, den lige Linje er
noget over 600.
Kysten langs Kanalen eller La Manche gaar først i østlig Hovedretning til det
inderste af St. Michelbugten, dog med store Indskæringer, som St. Brieucbugten,
begrænset mod 0. af Kap Fréhel, St. Malo- og St. Michelbugten. Indtil Øerne les Sept
Falaises veil Normandiets Kyst.
Iles beholder Kysten den stejle, klippefulde Karakter, senere veksler flade og stejle
Strækninger, idet det stærke Tidevand — ved St. Malo er Forskellen mellem Høj- og
Lavvande henved 15 m — undergraver Kysten, fremkalder Banker og tilsander
Havnene, det sidste gælder saaledes i høj Grad St. Michelbugten. Herfra drejer Ky-
sten mod N. til Kap de la Hague, c. 100 km fra den engelske Kyst; de udenfor lej-
rede normanniske Øer er klippefulde ligesom Kysten. Fra Kap de la Hague gaar
Kysten mod 0. til Pointe de Barfleur og derfra i sydlig Hovedretning til Viremun-
dingen, saaledes er Halvøen Cotentin dannet; gode naturlige Havne findes ikke paa
denne Strækning, med uhyre Bekostning er Havnen Cherbourg anlagt paa Halv-
øens Nordkyst. Kysten drejer derpaa, flad og uden Havne, mod 0. til Seinemun-
dingen, den farligste Strækning paa hele den franske Kyst, da der uden for Kysten
gaar en Række Klipper, de saakaldte Calvados; dertil kommer, at Strømninger ovre
fra den engelske Kyst hidfører Grusmasser, som her ligesom langs hele Kanalen
tilsander Havnene; kun le Havre ved Seinemundingen er en betydelig Havn. Kysten
gaar derpaa mod NØ. til Kap d’Antifer — Farvandet mellem dette Punkt og Pointe
de Barfleur kaldes Seinebugten — og videre ØNØ. til Sommemundingen. Her i Nor-
mandiet træder Kalkstensplateauet helt ud til Havet med indtil 100 m høje, næsten
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II 10